Ingen kommentarer: SF vil ikke svare på alvorlig kritik af, at partiet lægger op til at spilde 8 milliarder skattekroner

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

En af SF’s centrale mærkesager til 8 milliarder er penge ud af vinduet, viser regnestykke. Partiet har i halvanden uge ignoreret henvendelser om sagen, men svarer nu, at man ingen kommentarer har.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

En af Socialistisk Folkepartis centrale politiske mærkesager til de kommende finanslovsforhandlinger er at afsætte 8 milliarder kroner til en statslig fond, som skal opkøbe landbrugsjord.

Formålet er at “redde” grundvandet, lyder det fra SF, der på sin hjemmeside skriver om forslaget:

– Vores grundvand er truet af pesticidrester, og der er akut behov for handling, hvis fremtidige generationer ikke skal købe deres drikkevand i supermarkedet.

Der er blot et problem: grundvandet er ikke truet af pesticidrester, sådan som SF påstår. Sådan lyder det fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der bakkes op af en uafhængig ekspert på området.

Faktisk svarer den samlede daglige skadevirkning ved pesticidforureningen til omtrent en snaps på to centiliter, viser et regnestykke baseret på udtræk fra den offentlige Jupiter-database.

En snaps, der vel at mærke skal deles mellem hele den danske befolkning på 5,8 millioner mennesker.

På den baggrund kritiserer Bæredygtigt Landbrug SF for med deres forslag at lægge op til et massivt spild af skattekroner.

Få hele historien her.

Efter halvanden uges ignorerede henvendelser: Nu svarer SF

I halvanden uge har Indblik adskillige gange forsøgt at få fat i Socialistisk Folkeparti – både via skriftlige og telefoniske henvendelser – men partiet er ikke vendt tilbage.

Dags dato, onsdag, er det dog endelig lykkedes efter endnu en rykker at få et svar fra SF’s pressetjeneste.

– Beklager det manglende svar – jeg troede, du havde fået svar af en kollega. Vi kommer ikke til at gå ud på den i denne omgang, nej, lyder det fra en af partiets pressefolk.

Partiet vil altså ikke kommentere sagen.

[adning id="17957"]

Fik du læst?