Et af SF’s centrale politiske udspil til 8 milliarder falder nu fuldstændigt til jorden. Trods gentagne henvendelser vil SF ikke kommentere sagen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Socialistisk Folkeparti har gjort det at beskytte grundvandet til en af partiets centrale mærkesager. Faktisk er netop beskyttelsen af det danske grundvand et af partiets hovedkrav til de kommende finanslovsforhandlinger.

Konkret vil partiet bl.a. indskyde hele 8 milliarder skattekroner i en ny fond, som skal opkøbe landbrugsjord, hvor der dannes drikkevand.

Ifølge SF skal denne milliarddyre investering sikre, at danskerne ikke får pesticider fra landbruget i det vand, de drikker.

– Vores grundvand er truet af pesticidrester, og der er akut behov for handling, hvis fremtidige generationer ikke skal købe deres drikkevand i supermarkedet, skriver partiet f.eks. på sin hjemmeside.

Milliardinvesteringen skal finansieres ved topskat på høje aktieindkomster, lyder det.

Men selvom det umiddelbart lyder som et sympatisk initiativ, kunne man ifølge organisationen Bæredygtigt Landbrug næsten lige så godt skylle otte milliarder kroner ud i toilettet.

Der er nemlig ikke nogen som helst sundhedsmæssig grund til at gøre det, som SF lægger op til, lød det for nyligt i et debatindlæg her på Indblik fra Bæredygtigt Landbrugs direktær Hans Aarestrup.

Et centralt regnestykke demonterer SF’s påstand

Indblik har interviewet Hans Aarestrup for at blive klogere på, hvorfor han mener, at SF’s forslag om en grundvandsfond til 8 milliarder kroner er helt i skoven.

Hans modstand mod SF’s forslag har rod i et afgørende regnestykke, som Bæredygtigt Landbrug har udført på baggrund af data fra den nationale boringsdatabase Jupiter, der bl.a. indeholder data om grundvand.

Ifølge dette regnestykke, svarer den samlede daglige skadevirkning ved pesticidforureningen til omtrent en snaps på to centiliter.

En snaps, der vel at mærke skal deles mellem hele den danske befolkning på 5,8 millioner mennesker.

Bæredygtigt Landbrugs snapse-sammenligning lægger sig op ad en vurdering fra professor Nina Cedergreen, som for nogle år tilbage konkluderede, at vi ikke mere skade af pesticider i vores kost, end vi gør ved at drikke et glas rødvin hver tredje måned.

Selvsamme professor udtrykker overfor Indblik, at Bæredygtigt Landbrugs beregninger er troværdige.

“Det her bringer mit pis i kog”

Med andre ord vil der – ifølge Bæredygtigt Landbrugs regnestykke – ikke blive reddet nogle menneskeliv, hvis man gjorde alvor af SF’s “overflødige” forslag og opkøbte landbrugsjord for 8 milliarder skattekroner.

– Det her bringer mit pis i kog. I alle andre sammenhænge tænker man på, hvad ting koster, og hvad vi får ud af det. Kigger vi på sundhedssektoren, har man måske meget lidt lyst til at gøre det, men her sætter man pris i kroner og ører på menneskeliv.

– Her vil man bruge 8 milliarder kroner på noget, der redder absolut ingen menneskeliv. Som skatteyder har jeg det bare sådan, at det duer jo simpelthen ikke. Det skal give en nytteværdi, siger Hans Aarestrup til Indblik.

Bæredygtigt Landbrug-direktøren tilføjer, at SF’s forslag i hans øjne mere handler om at positionere sig ift. andre partier, der også spiller på den grønne dagsorden.

Hvad kan man ellers få for 8 milliarder kroner?

Hans Aarestrup peger på, at man kan få meget andet for de 8 milliarder kroner, som SF lægger op til at bruge på en i hans øjne overflødig grundvandsfond.

– Politik går ud på at fordele knappe ressourcer, og vi har da nok at bruge de ressourcer, vi nu engang har, på. Vi har kun et velfærdssamfund, hvis vi bruger pengene på velfærd og ikke vælter dem ud af vinduet på ingenting, siger han og fortsætter:

– Et supersygehus koster f.eks. i omegnen af 4 milliarder kroner. Her vil man så bruge 8 milliarder på at reducere en sundhedsvirkning som svarer til en snaps.

– Det vidner om, at SF og deres tilhængere ikke kan læse tal.

Ifølge Hans Aarestrup og Bæredygtigt Landbrug er der dog ikke grund til at bruge skattekroner på at rense grundvandet for pesticider.

– Der er ikke nogle tegn på problemer med de pesticider, vi bruger nu, siger Hans Aarestrup.

Han medgiver dog, at der er en slags “arvesynd” fra tidligere tiders mere skadelige pesticider, som oftest er dem, man finder i grundvandet.

Det er f.eks. stoffer som DMS, desphenyl-chloridazon og i mindre grad også BAM, fortæller han.

– De pesticider, vi bruger nu, er underlagt andre restriktioner for at blive godkendt end tidligere. Blandt andet går de i opløsning, så de netop ikke vil blive fundet i tilnærmelsesvis samme mængder som de ældre stoffer, siger Hans Aarestrup. 

BAM og desphenyl-chloridazon har været forbudt siden 1990’erne, men da deres moderstoffer er godkendt under andre regler i 1960’erne, vil det sandsynligvis tage mere end 100 år, før de er forsvundet fra drikkevandet.

Indblik har i over en uge forsøgt at få en kommentar fra SF til sagen. 

Trods gentagne skriftlige og telefoniske henvendelser har det ikke været muligt at få nogle fra SF til at kommentere sagen.