IT-forening: Danmark risikerer at blive et “showroom” for udbredt brug af ansigtsgenkendelse

Jesper Lund. PR-foto

En cocktail af en række uheldige faktorer risikerer at føre til, at ansigtsgenkendelse i det offentlige rum kan blive hurtigt udbredt i Danmark, lyder det fra IT-Politisk Forenings formand.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

I hele Europa bliver der lige nu arbejdet på en stor, fælles kampagne for at forbyde brugen af biometrisk ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.

Den danske IT-Politisk Forening er en del af denne kampagne, der bærer titlen ReclaimYourFace.

Målet er 1 million underskrifter inden august næste år, hvorefter EU-kommissionen og EU-parlamentet vil være forpligtet til at diskutere et totalt forbud mod ansigtsgenkendelse.

Læs mere om det i Indbliks store artikel om emnet her.

Herhjemme er brugen af ansigtsgenkendelse endnu ikke særligt udbredt, om end bl.a. Brøndby Stadions brug af teknologien har trukket en del opmærksomhed, ligesom Indblik også tidligere har skrevet om det danske firma JustFace, som tilbyder ansigtsgenkendelsesteknologi.

Men ansigtsgenkendelse risikerer at blive langt mere udbredt i Danmark i fremtiden, vurderer formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund.

– Jeg tror bestemt bestemt, at det vil blive mere udbredt i Danmark. Måske vil det også blive hurtigere udbredt i Danmark end i mange andre europæiske lande. Danmark kan meget vel blive et “showroom” for ansigtsgenkendelse, siger han til Indblik og fortsætter:

– Det er simpelthen nemmere at komme igennem med teknologien herhjemme end andre steder. I Danmark har man givet blankotilladelse til alle offentlige myndigheder og en generel tilladelse til private virksomheder, hvis de får godkendelse hos Datatilsynet.

– Der er en mulighed i den europæiske datalov GDPR om at lave specifikke undtagelser ift. brugen af ansigtsgenkendelse – den har man herhjemme lavet til en generelt undtagelse, lyder det fra Jesper Lund.

Formanden for IT-Politisk Forening vurderer, at flere faktorer kan gøre, at brugen af ansigtsgenkendelse kan udvikle sig hurtigt i Danmark.

Bl.a. henviser han til, at danske politikere generelt er glade for ny teknologi, der kan effektivisere alt muligt. F.eks. er kunstig intelligens blevet brugt i forbindelse med tvangsfjerning af børn.

– Vi har en kombination af teknologiglade politikere og en industri, der er klar til at sælge hvad som helst, og det kan hurtigt få udviklingen til at rulle derudad.

– Udover villigheden til at bruge og sælge teknologien, har vi også nogle meget store offentlige databaser, hvor alt er “hooked up” på CPR-numre. Det eneste, vi mangler er et centralt billede- og fingeraftryksregister, så kan man bruge databaserne til biometrisk overvågning og identifikation, siger Jesper Lund til Indblik.

Andre steder i Europa bliver ansigtsgenkendelse brugt i videre omfang end i Danmark, og i Kina har anvendelsen af teknologien nået dystopiske niveauer.

Her risikerer kinesere bl.a. at blive udskammet på store, offentlige TV-skærme, hvis de går over for rødt, eller at miste muligheden for at rejse med fly og tog og optage lån, hvis de kritiserer regimet.

– Det er i gang med at brede sig. Ikke kun i Danmark, men også i andre lande, siger Jesper Lund:

– Hvis man værdsætter sin personlige frihed og ikke bryder sig om at blive styret af hverken staten eller virksomheder, bør man frygte det her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?