“Hvis man værdsætter sin personlige frihed og ikke bryder sig om at blive styret af hverken staten eller virksomheder, bør man frygte det her”, lyder det fra en af folkene bag en stor europæisk kamapgne imod ansigtsgenkendelse.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Ansigtsgenkendelse vinder frem overalt i Europa. Både stater og virksomheder har fået smag for den stadigt mere sofistikerede overvågningsmetode, som kan bruges til en lang række mere eller mindre godsindede formål.
Kigger man mod Kina, er ansigtsgenkendelse en central del af det berygtede “social credit system”, der f.eks. overvåger kritikere af det kinesiske regime og gør det umuligt for dem at rejse med tog, købe flybilletter eller optage lån til at købe et hus.
Her kan du også risikere at blive gjort til skamme og hængt ud på store skærme i gadebilledet, hvis du går over for rødt – for der er hele tiden kameraer, der holder øje med dig, genkender dig og overvåger dig.
Europæisk kampagne vil indsamle 1 millioner underskrifter imod ansigtsgenkendelse
Så vidt er vi ikke nået hverken herhjemme eller ude i Europa, men alligevel er det tid til at trække en streg i sandet og entydigt forbyde brugen af ansigtsgenkendelse og andre, såkaldte biometriske masseovervågningsmetoder i det offentlige rum.
Det mener initiativtagerne bag et fælles europæisk borgerinitiativ ved navn ReclaimYourFace i hvert fald.
Initiativet virker via en slags EU-pendant til de danske borgerforslag. Hvis 1 million borgere på tværs af EU-landene skriver under på initiativet, forpligtes EU-kommissionen til at overveje forslaget og diskutere det med EU-parlamentet.
Bag initiativet står det europæiske netværk European Digital Rights, ligesom en lang række andre organisationer, herunder Amnesty International, også støtter op.
“Hvis man værdsætter sin personlige frihed og ikke bryder sig om at blive styret af hverken staten eller virksomheder, bør man frygte det her”
Herhjemme er IT-Politisk Forening også en del af kampen for at få forbudt ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.
– I mange andre lande er der stor debat om det her. I USA har man f.eks. i visse stater vedtaget forbud mod ansigtsgenkendelse. Men herhjemme er emnet ikke meget på dagsordenen, fortæller Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, i et interview med Indblik.
Han kalder ansigtsgenkendelse for “en meget indgribende teknologi”, som kan få voldsomme konsekvenser, hvis ikke den bliver holdt i stram snor.
– Der er mange grunde til at være modstander af ansigtsgenkendelse. Hvis man værdsætter sin personlige frihed og ikke bryder sig om at blive styret af hverken staten eller virksomheder, bør man frygte det her.
– Ansigtsgenkendelse er en teknologi, som giver de få mulighed for at kontrollere en hel masse personer og styre deres adfærd. I kombination med det, har vi jo en teknologisk udvikling, som bare ruller derudad, og hvor den her teknologi som konsekvens risikerer at blive brugt til flere og flere ting, siger Jesper Lund.
Danmark risikerer at blive et “showroom” for udbredt brug af ansigtsgenkendelse
Herhjemme bliver teknologien den dag i dag kun brugt i begrænset omfang. Bl.a. har Brøndby Stadions brug af ansigtsgenkendelse været meget omtalt, ligesom det private firma JustFace har skabt overskrifter tidligere i år.
Hans vurdering er, at udviklingen i Danmark risikerer at gå enormt hurtigt, bl.a. takket være “teknologiglade politikere”, en lempelig regulering og vores store offentlige databaser der kan samkøres med CPR-numre, som vil kunne bruges i forlængelse af ansigtsgenkendelsen.
Klik her og læs mere om, hvorfor Danmark risikerer at blive det, som Jesper Lund kalder et “showroom” for udbredt brug af ansigtsgenkendelse.
Bliver svært at nå 1 million underskrifter – men kampagnen har haft effekt uanset
Om borgerinitiativet ReclaimYourFace lykkes med at forbyde ansigtsgenkendelse, vil vise sig til august næste år, hvor der er deadline for indsamling af underskrifter.
Jesper Lund fortæller, at det bliver svært at nå den ene million nødvendige underskrifter, men luner sig ved, at initiativet allerede har haft stor effekt.
– Jeg håber, at vi når 1 million underskrifter, men det er svært, og foreløbigt er der for lidt fremdrift. For øjeblikket har vi ca. 60.000 underskrifter.
– Men borgerinitiativet har alligevel haft den effekt, at masser af mennesker nu snakker om ansigtsgenkendelse – også i EU-parlamentet. Faktisk har EU-kommissionen fremsat et lovforslag om kunstig intelligens, hvor der er medtaget et miniforbud imod ansigtsgenkendelse i visse tilfælde. Det gælder dog ikke i Danmark pga. vores retsforbehold.
– Uanset, om kampagnen når 1 million underskrifter eller ej, er ansigtsgenkendelse sat på den politiske dagsorden. Ikke kun pga. kampagnen, selvfølgelig, men vi kommer til at gøre en forskel. Hvor meget, må vi se, siger Jesper Lund til Indblik.
