Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har ikke meget tilovers for statsministerens forklaring vedrørende sletning af SMS’er.
Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk
I sidste uge kom det frem i en lang række medier,- herunder Indblik – at statsminister Mette Frederiksen (S) og tre af hendes tætteste medarbejdere har slettet centrale SMS’er fra den afgørende tid fra september til december sidste år, hvor den ulovlige beslutning om at aflive alle danske mink blev taget og ført ud i livet.
Ifølge Statsministeriets egen forklaring har statsministeren og medarbejderne længe haft en funktion på deres telefoner, der automatisk sletter SMS’er efter 30 dage. En funktion, som angiveligt blev aktiveret af “sikkerhedshensyn”.
De medarbejdere, som der er tale om, er henholdsvis: stabschef Martin Justesen, departementschef Barbara Bertelsen samt ledende embedsmand i Statsministeriet Pelle Pape.
Onsdag indkaldte Statsministeriet til pressemøde, hvor Frederiksen i selskab med justitsminister Nick Hækkerup forsøgte at redegøre for hele situationen med SMS’er.
Under pressemødet modtog statsministeren et spørgsmål fra Ekstra Bladets Brian Weichardt, der lød på, hvornår man helt konkret aktiverede denne sletningsfunktion.
Dog lykkedes det ikke at få et præcist svar fra Mette Frederiksen, der ikke kunne angive en dato men blot en “formodning” om, at sletningen blev igangsat senest i sommeren 2020.
Det lidt upræcise svar fik Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen op af stolen med en bemærkelsesværdig kommentar.
I et interview til TV 2 siger Ellemann direkte, at han “ikke stoler på Danmarks statsminister”.
– Jeg står tilbage med indtrykket af en statsminister, som ikke helt kan svare på spørgsmålet om, hvornår hun har slået den her slettefunktion til. Jeg synes egentlig, det stinker, understreger formanden.
Siden nyheden om sletning er kommet frem, er den blevet mistænkeliggjort af både politikere og meningsdannere, der finder det en anelse underligt, at man fra Statsministeriets side ser behovet for at slette SMS’er, der potentielt kunne være meget vigtigt og afgørende materiale for Minkkommissionens arbejde.
