Julen i Ukraine 2023

Mens de fleste danskere vil opleve en tryg og fredelig jul, så betaler Ukrainerne den højeste pris for Putins Zar-drømme. Det gør ondt at se, hvordan humøret slides ned hos den politiske og militære ledelse i Kyev. Vi analyserer helheden...
Christmas tree at Sofiyska Square in front of the St Sophia Cathedral in central Kyiv, Ukraine, December 6, 2023
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

Optakten til jul har givet Ukrainerne forvarsler om, hvor farlig en fremtid de ser ind i. Ukraine bruger hele landets økonomi på at forsvare sig imod den Russiske besættelsesstyrke. Det betyder at landets offentlige udgifter drives næsten udelukkende med donationer fra USA og EU. Det har udviklet sig sådan, at USA er den største bidragsyder til den militære indsats, mens EU er vokset til at være den største donor til opretholdelse af civilsamfundet.

Her kan vi konstatere at Europa har påtaget sig en del af det ansvar for nære geografiske opgaver, som USA i årevis har bedt os om.

Fra komiker til politisk idol

Zelenskij er tvunget til konstant at bede og presse sine venner, for at levere mere hjælp. Det er blevet langt vanskeligere, i takt med at konflikten ser ud til at trække ud, og det tilmed ser ud som fronterne er frosset. Zelensky skulle før jul, hente friske penge hos sine to dominerende donorer. Og så skulle han helst have international opmuntring med hjem til sin martrede befolkning.

The man in The White House

Biden administrationen forsøgte at samle Kongressens opbakning til en samlet finansieringspakke, som dækker 5 områder; Israel, Gaza, områder truet af Kina (læs; Taiwan m.fl.), USAs grænse imod Mexico og endelig Ukraine. I stedet for at alle kunne se sig selv i en fælles løsning før jul, så blev det til en markeringskrig i kampen frem mod præsidentvalget. Og foreløbig er de enorme milliardbeløb i dollars indefrosset. Det samlede amerikanske billede er truende, for med Trump som præsident, ved Zelinsky, at mange Ukrainere vil miste modet, og der er betydelig risiko for at landet kollapser.

En halv sejr i Bruxelles.

EU-forløbet var kun lidt bedre, set med Ukrainske briller. Her lykkedes det kansler Scholtz, at aftale “en aftrædelse på naturens vegne” under afstemningen om indledning af optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova” – med Viktor Orbán. Men finansieringspakken kom ikke igennem. Her skal vi huske, at EU arbejder med flertalsafgørelser, og der var et lyspunkt for Zelenskij, i og med, at PIS-partiet i Polen mistede flertallet til en koalition med Donald Tusk i spidsen. Tusk vil nu forsøge at retablere vestlige demokratiske rettigheder ved at fjerne alle restriktionerne for adgangen til abort, fjerne den politiske styring af domstolene, genskabe frie og uafhængige medier osv. Træerne vokser ikke ind i himlen, for Tusk vil fortsat holde tæt kontakt til Victor Orban – men alt i alt er den russiskvenlige Orban blevet isoleret. Det skyldes blandt andet., at den Italienske regeringschef Giorgia Meloni – som mange havde frygtet ville vælge en nationalistisk og russiskvenlig vej magen til Orbans – har vist sig som en meget stærk Ukraine støtte. Meloni fik en kæmpe politisk sejr i hus, få dage efter Zelenskijs besøg. Det drejer sig om en solidarisk flygtningeaftale, som har været umulig at lukke i årevis. Det samlede EU-billede er således konstruktivt – set fra Kyev.

Hjem uden penge

Det betød, at Zelenskij kom hjem fra sin verdensturné uden penge. Det eneste plaster på såret var optagelsesforhandlingerne med EU. På mange måder et vildt forløb, hvor tilpasningen til EU-niveauet, vil koste Ukraine ekstreme ressourcer i en lang årrække.

Ukraine er med rette bange. Først en kold vinter, så truslen om et økonomisk sammenbrud og endelig risikoen for en russisk offensiv.

Venskab – også når der er svært

Danmark har placeret sig som et af de lande i verden, der mest vedholdende støtter Ukraine politisk, militært og Økonomisk. Men hvis Trump vinder præsidentvalget, så er der en realistisk risiko for at Ukraine mister modet. Det vil være ulykkeligt for Ukraine, men det er også en katastrofe for os alle i Østersøregionen. Selv om det samlede billede ser slemt ud, så kan det hurtigt forværres.

Ild i Gaza komplicerer

Der er gået ild i Mellemøsten. Det er sket adskillige gange tidligere, men denne gang udløstes striden med et afstumpet drab på 1405 jøder og gidseltagning af yderligere 200 jøder. Hvis de har gjort sig skyldige i noget, så er det, at de er Jøder. De unge – hvoraf nogle blev myrdet og resten – blev taget som gidsler og udsat for et uprovokeret voldsorgie.

 

Sondringen mellem Hamas og de civile

Jeg sondrer konsekvent mellem terrororganisationen Hamas, som er ledet fra luksus-ejendomme i Qatar, og den palæstinensiske civilbefolkning, der er så ung at det kun er et mindretal, som havde stemmeret sidste gang, der var valg i 2006. Dengang var 80% modstandere af kidnapninger og vilkårlig vold.

Uprovokeret…

Mange civile palæstinensere vil ikke mene, at udtrykket “uprovokeret”, dækker den årelange fornedrelse og accept af ulovlige bosættelser, som de har oplevet, men det retfærdiggør selvsagt på ingen måde at Hamas’ lejesoldater optræder som udyr.

Hamas har modtaget betydelige midler fra Iran og Qatar – formentlig godkendt af Netanyahu og Mossad – samt international støtte til formidling af humanitær bistand.

Som de fleste terrorbevægelser, så har Hamas varetaget både humanitære og militære opgaver for at købe tillid i civilbefolkningen. Men det er hævet over enhver tvivl, at en del af den humanitære bistand er blevet anvendt til etablering og bevæbning af et underjordisk militærcenter under Gaza by.

Drab og voldtægt som arbejdsform

Dokumentationen via film af overfaldet og det voldsomme seksuelle misbrug af unge israelske kvinder, er blevet holdt tilbage af hensyn til gidslerne og deres familier. Hamas filmede med israelernes egne mobiltelefoner, og de som har set filmene fik det fysisk og psykisk dårligt. De unge kvindelige gidsler er fortsat ikke frigivet. Om det skyldes, at de ikke længere er i live, eller om det skyldes frygten for verdens reaktion på vidnesbyrdene om Hamas styrkernes massevoldtægterne, ved vi ikke.

Udfaldsmulighederne

Det kan ende med en fortsat stillingskrig mellem to folk som basalt hader hinanden. Det kan også blive til fredelig sameksistens med amerikanernes to-statsløsning. En tredie mulighed er, at konflikten kan “formere sig”, så krigen bliver global. Hvis det sidste sker, så kan det blive et opgør mellem verdensreligioner, proxyopgør hvor stedfortrædere repræsenterer det globale Syd`s opgør med det globale Nord. For Ukraine er det sidste et rædselsscenarie, hvis amerikanerne vil kæde Mellemøsten sammen med Kina-konflikten, og overlade Ukraine til EU. EU har simpelthen ikke ressourcer til at bekæmpe Rusland alene.

Feminin Redningsplanke.

I denne situation er der stadig et scenarie der kan redde Ukraine, og det er hvis Nikki Haley vinder over Trump som Republikanernes præsidentkandidatz  – Nikki Haley havde en chance indtil sidste uge. Holdningsmålingerne viste nemlig, at Nikki vil kunne vinde over Biden med større margin end Trump kan præstere. Men der kom en mellemregning for godt en uge siden. Baggrunden – som de fleste kender – består i den haglbyge af retssager, som er rejst imod Trump på grund af hans modvilje imod fredelig magtoverdragelse m.m.

4-3 i Denver, Colorado.

Staten Colorado har ladet sin højesteret vurdere, om Trump har medvirket til samfundsomstyrtelse. Og retten kom frem til, at det havde han. Herefter kan han ikke opstille som præsident.

Det skabte meget forståeligt opstandelse, fordi de øvrige stater kan kopiere forløbet, og dermed udelukke Trump fra opløbet til Pennsylvania Avenue.

Meget kan man mene om Trumps politiske indsigt, etik og demokratiske sindelag, men når nu vi ved, at det amerikanske retssystem i forvejen er politiseret. Så kan man godt forstå det, når Nikki Haley siger;:”Præsidentvalget skal afgøres af de amerikanske vælgere, og ikke af retssystemet.”

Man kan måske også forstå, at the founding fathers ville undgå, at et flertal af vælgerne kunne vælge voldtægtsforbrydere og drabsmænd som præsidenter, og at det måske er endnu værre, at fjerne håbet om ordentlighed, retfærdighed, frihed og demokrati fror amerikanerne – og for den frie verden som helhed.

Ingen kan påstå, at spørgsmålet er enkelt, men i Trumps tilfælde, hvor han basalt anklages for, at have frataget vælgerne retten til at vælge en anden præsident, kan man vel overlade til selvsamme vælgerkorps at beslutte, om de vil genvælge en præsident med den “nu så velkendte” mangel på respekt for landets forfatning.

Hvem skal i ringen?

Mens mange demokrater efterhånden kan leve med hvad som helst, der kan få Trump til at beskæftige sig med noget andet end politik, så ødelagde Colorado-dommen lige effekten af Nikki Haleys stigende tilslutning. Mange republikanere vil overraskende nok, foretrække selv at beslutte, hvem de vil sende i ringen imod Biden…

Næste skridt bliver den amerikanske Højesterets mulighed for at dømme, om det overhovedet er overladt til delstaterne at træffe beslutning om, hvorvidt kandidaterne er habile til at bestride præsidentembedet.

Den indre fare er ofte den største

Seneste valg i Ukraine ligger tilbage i 2019, og enhver ville forstå, hvis Zelinskij afventede en afslutning på den undtagelsestilstand, som skyldes at Ukraine er blevet angrebet af Rusland.

Men forholdene er knap så enkle. En række amerikanske senatorer med Lindsey Graham i spidsen, har anbefalet at valget gennemføres for at overbevise verden om, at det er et ægte demokrati, der er blevet overfaldet.

Den lange europæiske optagelsesproces, som nu er blevet bevilget Ukraine, vil også have godt af, at Zelenskij demonstrerer, hvad det er for idealer, det nye ansøgerland kæmper for.

Når Ukraines 2 største donorer anbefaler at valg afholdes, så er det vel det tætteste Zelinskij kommer på en ordre. Men valg midt under varm krig, er ikke som den berømte Walk in the park.

Hvordan skal man føre noget der minder om valgkamp, når man risikerer at blive dræbt både som tilhører og kandidat? Hvem skal underholde russerne, mens de ukrainske soldater hopper op af skyttegravene for at se på stemmesedler? Jeg ved lidt om hvad det koster at afholde valg i de fleste EU-lande. Det er en stor udskrivning, og jeg minder stilfærdigt om, at hverken amerikanerne eller europæerne var i stand til at hjælpe Ukraine med penge, selv om likviditeten er brugt op i det krigsførende land.

Som det fremgår, er Ukraines fremtid på vej ud i uforudsigeligt uføre på den internationale scene.

Danmark har placeret sig helt rigtigt i denne sag, sådan at det er synligt, at Ukraine kan stole på vores støtte – også når det bliver rigtig svært.

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?