Julens samfundsmæssige betydning

Definitionen af et demokrati kunne være, at den tillader eks-statsmænd at leve videre fredeligt og sikkert.
Hør artikel

I Danmark kan Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen fortsætte deres liv efter perioden som statsministre uden at risikere at blive snigmyrdet eller bare forsvinde. De føler næppe selv nogen fare.

Men det er en historisk undtagelse. Vi har bare vænnet os til den i Danmark og i store dele af den vestlige verden.

Normaliteten er, at statsmænd klynger sig til magten og myrder rivalerne, reelle som indbildte. Man får magten ved at erobre den og man fastholder den og bruger den til man selv mister livet eller flygter ud af landet med guld og kontanter i kufferten.

Det er først i moderne tid, at der findes eks-konger eller eks-statsmænd, som på legal vis er blevet stemt væk fra magten.  I Afrika har det i mange årtier været svært at opstøve en eksstatsmand. Han skulle graves op.

Da Jesus blev født, og rygtet gik om en kongesøn, så myrdede kong Herodes alle drengebørn i Betlehem, bare sådan for en sikkerheds skyld. En dag på kontoret. Ligesom kong Herodes havde myrdet sin egen kone og nogle af børnene. Magten må ikke udfordres. Og når man så betænker, at paranoia er magtens erhvervssygdom, så har ganske mange gennem historien mistet livet blot ved at smile på et forkert sted på et dårligt tidspunkt. Det fortælles, at i det osmanniske imperium var det benyttet forholdsregel at likvidere en ny sultans brødre, så magten ikke blev udfordret.

Det helt nye som ændrede historien skete julenat.

Da valgte Gud som den suveræne skaber af jorden at dele magten med sin søn, Jesus Kristus. Den guddommelige magt, som hidtil kun var én, blev nu to og senere tre. Treenigheden hører til en af centrale kristne doktriner og udtrykker den guddommelige magtdeling. I mange andre religioner holder man solidt fast i en rigid monoteisme, så der kun findes profeter og ikke en guddommelig repræsentant.

Hvis der kun er én Gud, bliver kun teokratiet eller diktaturet muligt. Med guddommelig tredeling muliggøres demokratiet. Så der kan ske fredelig overdragning af magt. Vores monarki er et sjovt fossil fra før demokratiets tid og bygger stadig på, at majestæten bliver siddende til døden. Men magten ligger hos de folkevalgte, som også kan ekspedere politikere ud igen.

Så julen er af verdenshistorisk betydning, ikke kun ved at nulstille tiden, men også ved at domesticere magten ved at dele den. Magtens tredeling i Grundloven er en afspejling af den guddommelige magtdeling. Det kan vises idehistorisk, hvordan 1700-tallets gryende tanker om magtdeling i samfundet, som også det danske demokrati står i arv til, har teologiske rødder i en debat om karakteren af Guds almagt.

I 1930ernes Tyskland var der en debat mellem juristen Carl Schmitt, der ret simpelt billigede den nye totale magt fra 1933, og teologen Erik Petersson, der modsat hævdede i sin bog Monoteismen som politisk problem fra 1935, at en ren monoteisme medfører teokrati og en uheldig guddommeliggørelse af magten. Derfor skal vi være glade for Jesus og hans fødsel, fordi det ifølge Erik Petersson umuliggør en kristen begrundelse for politik. Magten er uddelelegeret.

Så når Mette Frederiksen lader de tidligere Rasmussen’er gå frit omkring og sågar optager den ene i regeringen, så skyldes det en ekstrem høj grad af civilisation eller demokratisk tilvænning, som skyldes en sikker adaption af julens budskab. I USA er det en uset skandale, at den afgående præsident ikke ville anerkende valget af sin efterfølger, som vist aldrig er set før. Selv Richard Nixon anerkendte valget af John F. Kennedy i 1960, selvom der kunne stilles berettigede indvendinger imod et par svingstaters valg. Men konsekvenserne er så vilde, hvis ikke vi respekterer magten og magten ikke respekterer at have den til låns.

Jeg bliver så benovet af at se fotos af 4-5 afgåede amerikanske præsidenter i Det Hvide Hus sammen med den amterende præsident. Da Obama var præsident, kunne han invitere 4 smilende og glade ekspræsidenter til fotosessions. Den tradition er brudt med Donald Trump. Jimmy Carter er i dag 98 år gammel og var præsident helt tilbage i 1970erne.

Så det er bestemt værd at fejre juleaften med Jesu fødsel, og gerne med gaver og god mad og hygge, for det er den vigtigste begivenhed i verdenshistorien.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?