Både amerikansk højre- og venstrefløj søger nyt lederskab, og selv de mest erfarne politiske iagttagere har svært ved at spå om fremtiden, fordi kaosledelsen har efterladt en masse uafsluttede sager. Positioneringerne i begge partier begynder længe før valgåret. Det officielle valg sker i november 2028, men 2027 vil blive året, hvor både Republikanerne og Demokraterne forsøger at forme feltet. Her vil udkomme bøger, oprettes kampagneorganisationer og vises styrke i svingstaterne. Det er i 2027, kandidaterne begynder at konkurrere om taletid og forsideplads.

Feltet ændrer sig hele tiden. Nye navne opstår, alliancer dannes, og partikonventet – det øjeblik hvor partiet låser sin kandidat – falder som regel i juli eller august i valgåret. Herfra udstikker partiet sin endelige kurs. Elon Musks nyetablerede parti har fået mediedækning, men vurderes ikke som en strukturel trussel. Det amerikanske system er dybt bundet op på et todelt paradigme, og hverken kapital, algoritmer eller forargelse har endnu formået at bryde de institutionelle barrierer.

Trump svær er at erstatte

Donald Trump repræsenterer en politisk kraft, som ikke kan reduceres til partinavn eller embede. Han består i realiteten af tre distinkte elementer:

• Først og fremmest har han en arbejdsenergi, som nærmer sig det maniske. Uden behov for pauser eller hvile, opererer han som en konfliktmotor, der trives i kaos og stress. Denne energi smitter – ikke blot mediemæssigt, men også organisatorisk, hvor han tvinger andre beslutningstagere til at reagere, justere og imødekomme. Det giver hans støtter en følelse af stabilitet: at han “leverer på sin dagsorden“. Hastigheden virker som spin, og begraver de mange fejlskud i bjerge af nye tiltag.
• Dernæst har han et dybt personligt værdisæt, som ikke stammer fra tænketanke, men fra nostalgien om et USA i 1950’erne der stadig var vareproducerende, toldbeskyttet og præget af en ikke-akademisk arbejdstyrke. Her er patriotisme koblet til produktionskapacitet, og globaliseringen ses som en fjende af den amerikanske arbejderklasse. USA lever i dag i vidt omfang af streaminger og licenser fra high tech, mens produktionen af alt fra IPhones til Teslaer er udliciteret til Kina, og andre lande med lavere omkostningsniveau.
• Sidst, men ikke mindst, er han det levende ansigt på MAGA-bevægelsen og Project 2025, en ideologisk platform hvor “Drain the swamp”, DOGE-økonomi, radikal migration og en voldsom reformation af statsapparatet samles. Det er her QAnon og systemkritik møder pragmatisme og folkelig appel.

Denne kombination gør Trump svær at erstatte. Der er betydelig risiko for tab, hvis en af hans sønner eller en JD Vance-type skal videreføre dynastiet. Derfor er “Medvedev-modellen” den letteste strategi for at fastholde magten. Trump stiller op som vicepræsident under en loyal frontfigur, og annoncerer på forhånd, at han planlægger at udføre omstillingen af USA i tandem med sin VP — med næsten fuld kontrol over daglig ledelse. En konstruktion, der potentielt omgår 22nd Amendment, uden at bryde den juridisk.

Demokraternes opgave

Mens Republikanerne drøfter arv og loyalitet, står Demokraterne over for en mere ideologisk opgave. De skal finde en kandidat, som ikke blot kan besejre MAGA og Trumpismen, men også forene partiets egne fløje og vinde svingstaterne.

Kandidaten skal balancere mellem de progressive, som ønsker strukturelle ændringer, og de moderate, der frygter at miste Ohio, Michigan og Pennsylvania. Samtidig skal vedkommende signalere autenticitet i en tid, hvor medier og politikere opleves som del af samme elite. Der skal kommunikeres i både lydklip og følelser – hvor TikTok er lige så vigtigt som CNN.

Opgaven er ikke blot at være “rigtig” – den skal løses troværdig, magnetisk og visionær.

Kamala Harris — et afsluttet kapitel?

Vicepræsident Kamala Harris burde have været en naturlig arvtager. Hun har erfaringen, fundraising-evnerne og institutionel støtte. Men fortiden taler imod hende.

Hun måtte trække sig fra primærvalget i 2020 og tabte momentum. Amerikanere har en instinktiv modstand mod kandidater, der ikke klarede sig i første omgang. De har dog samtidig en veneration for de, der rejser sig trods modgang. Det de kalder come back kids. Bill Clinton var elsket af mange efter den opskrift.

Harris vil formentlig spille en rolle som rådgiver og indflydelsesperson, men næppe som frontløber til 2028.

Demokraternes kandidatfelt i 2028

Her er ti navne, der allerede diskuteres, og som har realpolitisk tyngde:

• Pete Buttigieg, 42 år, transportminister og tidligere borgmester i Indiana. Står som en moderne, intellektuel profil med evne til digital kampagneføring. Homoseksuel og velformuleret, men har endnu ikke fundet stærkt fodfæste blandt afroamerikanske vælgere. Hvis amerikanerne er klar til en homoseksuel præsident, så er Pete et godt bud.
• Gavin Newsom, 57 år, guvernør i Californien. Har national profil og evne til at iscenesætte sig som fremtidens leder. Newsom har været mentor for mange unge kandidater, og har været effektiv i opgøret med Trump, men kan fremstå elitær i Midtvesten. Hvis Midtvesten er klar til en vindertype fra verdens fjerde stærkeste lokale økonomi, er Gavin klar.
• Josh Shapiro, 51 år, guvernør i Pennsylvania. Har vundet sin svingstat og viser strategisk dygtighed. Velformuleret og med en appel til både jødiske og brede vælgergrupper. Udfordres dog af venstrefløjen, især i forhold til udenrigspolitik. Medmindre Netanyahu har ødelagt amerikanernes sympati for Israel, så er Josh et stærkt kort.
• Gretchen Whitmer, 54 år, guvernør i Michigan. Har vundet to valg i en afgørende stat og fremstår både kompetent og samlende. Har ikke ønsket VP-rollen og kan signalere selvstændighed, men mangler en klar national profil. Hvis amerikanerne er klar til en kvinde, så er Gretchen er i stand til at samle et splittet folk.
• Andy Beshear, 48 år, guvernør i Kentucky. Har formået at vinde i en republikansk stat og har stor appel blandt moderate vælgere. Mangler dog national synlighed, men kan blive en overraskelse. Hvis vælgerne vil have en demokrat som kan lede Republikanere, så vil venstrefløjen nok til gengæld føle, at Andy er for midtsøgende.
• Wes Moore, 47 år, guvernør i Maryland. Karismatisk og med militær baggrund. Har skrevet bøger og arbejdet med NGO’er og filantropi. En ny stjerne med appel til både unge og sorte vælgere. Hvis amerikanerne vil have en ungdommelig, farvet militærmand og forfatter, så skal de leve med at Wes er ny i landspolitik.
• Alexandria Ocasio-Cortez, 35 år, kongresmedlem fra New York. Verdenskendt og en ildsjæl på venstrefløjen. Er en af de få politikere, som har et eget navnetræk som Trump. Elsket og hadet, og står stærkt i mediebilledet – men kan fremstå for radikal for midten. Hvis amerikanerne er klar til en ung kvinde med power, så er Ocasio-Cortez istand til at begejstre en ny generation.
• Chris Murphy, 52 år, senator fra Connecticut. Har markeret sig på våbenkontrol og institutionel troværdighed. Appellerer til det politiske centrum, men kæmper mod stemplingen som “coastal elite”. Chris er intelligent, værdibåret og seriøs, og så har han lang erfaring fra Senatet, men han har ikke erfaring i svingstater.
• Ro Khanna, 48 år, repræsentant fra Californien. Teknologisk kyndig og allieret med Bernie Sanders. Har appel blandt progressive og arbejder for industriel omstilling. Mangler dog bred national genkendelse. Vælgere med tech indsigt og asiatiske amerikanere vil elske denne venstresnoede tech nørd.
• Stephen A. Smith, 57 år, sportsjournalist og kommentator. En outsider, som har populistisk medieappeal og en evne til at skabe debat. En joker i feltet – sandsynligheden er begrænset.

Tidslinjen for præsidentvalgscyklus

• Forår 2027: Kandidater begynder at registrere sig hos Federal Election Commission og opbygge kampagneorganisationer A.
• Sommer og efterår 2027: De første officielle udmeldinger kommer. Kandidater tester budskaber, deltager i interviews og begynder fundraising.
• Efterår 2027: Lokale og statslige valg (guvernørvalg, borgmesterposter) fungerer som prøvebaner for nationale profiler B.
• Start 2028: Primærvalg og caucuses begynder — her afgøres, hvem der vinder delegerede.
• Sommer 2028: Partikonventet afholdes, typisk i juli/august, hvor den endelige kandidat vælges.
• November 2028: Valgdagen — første tirsdag i november.

Vi kan ikke beskrive kandidatfeltet hos Republikanerne, da den demokratiske proces i et af verdens ældste partier er forbudt stof. Kandidaterne giver sig ikke til kende, før de bliver udnævnt af chefen.