Klimarådets opfølgningsrapport her ved årsskiftet 2024-25 er netop udkommet. Stemningen slås an fra start af:

2024 blev det varmeste år, der endnu er målt, med en gennemsnitlig temperaturstigning pa 1,6 grader sammenlignet med førindustrielt niveau. Samtidig har verden nok engang oplevet oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr, der kan tilskrives klimaforandringer. Klimaforskere advarer ligefrem om, at vi står på randen til en klimakatastrofe.

Rapporten er udformet i sædvanlig stil med mange gentagelser, og den løber op i over 240 sider. Det er tungt at komme igennem.

Rådet skal som bekendt udgive disse årlige vurderinger af, hvordan det går med klimamålene. Her er 2025 jo et skelsættende år, fordi det er det første, hvor der var formuleret et konkret mål for reduktionen i udledninger sammenlignet med tallet for 1990.

Efter Klimaloven skulle Danmark nå en reduktion i udledningerne af CO₂ på 50-54% i 2025. Rapporten kan med tilfredshed bekræfte, at det mål når vi, endda med et resultat tæt på de 54%. Det var så i sidste ende et resultat af ændrede regnskabsprincipper for lavbundsjorde og skovdrift.

Næste punkt er reduktionen på de 70% i 2030. Ikke mindst pga. den store landbrugsaftale mener Klimarådet, at vi allerede nu, med de eksisterende vedtagne tiltag vil være tæt på de 70%. Foruden landbrugsaftalen er der også vedtaget nogle mindre justeringer i beskatning, kvoteordninger osv., og selvom det er aktiviteter på papiret, er Rådet ikke bleg for at omsætte dem til hundrede tusinder ton CO₂.

Således kan klimamålene opnås ved lidt yderligere bureaukratisk justering. Men Rådet medgiver, at der er store usikkerheder tilknyttet disse tiltag. Hvor meget vil f.eks. en forhøjet CO₂-afgift nedsætte industriens udledninger målt i ton?

I 2020 udgav Klimarådet som bekendt sin store rapport om mulighederne for at nå klimamålene. Den gang bekymrede man sig over den megen nye teknologi, der skal på banen, for at reduktionerne kan lykkes. Siden da er der reelt ikke sket meget, der er ikke rigtigt kommet gang i brintelektrolysen, Power to X, kulstof-opsamling og lagring (CCS), biokul, elektriske lastbiler osv. Men Rådet bekymrer sig ikke så meget mere, det nævnes kun, at der selvfølgeligt knytter sig lidt usikkerhed til teknologierne, men hvis de svigter, kan man bare gribe til andre virkemidler, f.eks. endnu højere skatter.

Her savner man lidt nogle vurderinger af netop de tekniske muligheder i praksis. Det kan jo f.eks. ikke nytte noget, at vi får en million elbiler på vejene, hvis ikke der er CO₂-fri strøm til rådighed til deres opladning. Det samme gælder industrien. Den skal have elektrificerede løsninger foran sig, og der skal være strøm nok til at drive dem.

Rapporten kommer ganske lidt ind på de nys opståede vanskeligheder med udbygningen med havvind:

Der er store usikkerheder og udfordringer forbundet med at implementere klimapolitikken. Havvindudbuddet i december 2024, som endte uden bydere, og det nyligt aflyste udbud på 3 GW havvind i de indre danske farvande, er eksempler på dette. Man kan frygte, at dette er symptomatisk for forsinkelser i implementeringen af politiske tiltag, der kræver store investeringer eller adfærdsforandringer.

Klimarådet har ikke haft mulighed for at analysere betydningen af de seneste begivenheder på havvindsområdet. Det drejer sig om de aflyste udbud, regeringens nylige udspil om statsstøtte til 2-3 GW havvind samt den nyligt indgåede aftale om statsstøtte til en brintrørledning til Tyskland.

Klimarådet er dog ikke så nervøs ved udsigten til den manglende havvind, udledningerne af CO₂ vil falde under alle omstændigheder, da man planlægger at lukke de sidste kulkraftværker i 2028. Ja, når vi sidder i mørket, udleder vi ikke noget CO₂. Rådet fortsætter:

De seneste forsinkelser og en mulig mindre udbygning af havvind end tidligere forventet vil dog få betydning for Danmarks muligheder for at eksportere grøn strøm til udlandet. Forsinkelsen kan desuden være en udfordring for de politiske ambitioner om at producere brint og grønne brændstoffer fra power-to-X.

Et andet sted, i forbindelse med EU’s klimaplaner baseret på solceller og vindmøller nævnes det interessant nok at:

Samtidig vil energisystemet kræve lagringsteknologier og et mere fleksibelt energiforbrug.

Lagringsteknologier kan i realiteten kun være batterier, som i praksis er alt for dyre til at indsætte i den nødvendige skala. Det samme ville gælde, hvis man satsede på endnu-ikke-udviklet brint og Power to X-teknologi.

Så på den ene side erkender Klimarådet, at der er problemer med hele den grønne omstilling – og også begyndende politisk modstand i Europa, f.eks. mht. politikken omkring elbiler. På den anden side maser man fortrøstningsfuldt på med yderligere justeringer af beskatningen.

Rapporten indeholder kapitler om EU’s rolle. Det er jo så viseligt, at EU har opstillet nogle andre klimamål, end Danmark har, og dem skal vi også opfylde. Det lader dog til, at vi kan, sådan nogenlunde. Kun EU’s omfattende regler om forbedringer af bygningers energiforhold kniber det med her i landet – især efterisoleringen af alle de offentlige ejendomme.

Rapportens to sidste kapitler handler om planerne for hhv. 2035 og 2050. Det er i vid udstrækning bare gentagelser af de rapporter, Rådet udsendte i andet halvår af 2024.

Velgørende er det, at den nuværende rapport igen understreger det uholdbare i Danmarks uhæmmede brug af biomasse – bl.a. i form af importerede træpiller.

Danmark har et af de højeste forbrug af fast biomasse pr. indbygger til energiformål i EU. Det danske forbrug er knap dobbelt så stort som det, der ifølge det europæiske klimaråd er bæredygtigt pr. indbygger på globalt plan. Et marked for [opsamling af CO₂ fra biomassefyrede kraftværker] risikerer således at gøre det danske biomasseforbrug endnu mindre bæredygtigt og samtidig dyrt.

Men derved kommer vi i en alvorlig knibe med alle de store planer. Dels skal der opsamles og deponeres op i mod 8 millioner ton CO₂ pr. år i fremtiden, og dels skal der bruges CO₂ til Power to X-brændstofferne. Hvor skal den komme fra? Klimarådet kan kun pege på opsamling af CO₂ direkte fra luften, hvilket er en stjernedyr og indtil nu i stor skala helt uprøvet teknologi.

Planer for 2035, med kraftig satsning på opsamling og deponi af CO₂

Men generelt bekymrer pengene ikke Klimarådet, på nær i kapitlet om målet for 2035 bliver der ikke sat prissedler på noget som helst. Sådan har det jo været hele tiden.

Sammenfattende må man sige, at Klimarådets aktiviteter mere og mere har karakter af skrivebordsøvelser, fremfor noget, der også kan finde anvendelse i virkelighedens Verden. Med udviklingen det seneste år er grundlaget under hele klimasagen ved at skride, både politisk og økonomisk. Jo før vore hjemlige politikere bliver opmærksomme herpå, desto tidligere kan de begynde at få et mere realistisk syn på Klimarådets virksomhed.