Mette Frederiksen har redet på en bølge af vælgerfremgang under coronakrisen, men nu er hun banket tilbage til start.
Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk
Ifølge en nylig måling foretaget af KantarGallups står Socialdemokratiet nu til at opnå 26 procent af stemmerne.
Under nedlukningen havde andre meningsmålinger dog målt Socialdemokratiets vælgeropbakning til at ligge på hele 35 og 36 procent, og dermed er der tale om et markant fald.
Politisk kommentator Jarl Cordua giver i en kommentar til Altinget udtryk for, at han ikke er overrasket over den dalende vælgeropbakning.
– Man så i øvrigt fænomenet i næsten alle lande: at vælgerne bakkede op om regeringspartierne i stort tal i den nationale krisesituation – det, som ofte beskrives som “rally around the flag-effekten”.
– Nu ebber denne effekt så ud, fordi coronaen er kommet under kontrol, og vælgerne ikke længere opfatter det som noget nær en borgerpligt at bakke op om statsministerens parti i en national krisesituation.
Han peger på, at især erstatningsbeløbet fra minkskandalen står i skærende kontrast til et image om økonomisk ansvarlighed, som Socialdemokratier konstant forsøger at opretholde.
Dertil kommer også regeringens overbetalte køb af den nærmest usælgelige gård på Langeland, som heller ikke ligefrem bidrager positivt til dette image.
Samtidig mener han, at dem der går op i at afslutte IS-mødrenes børns mistrivsel er blevet skræmt væk af Mette Frederiksens tidligere hårdnakkede afvisning af at tage børnene hjem – også selvom hun senere hen bukkede under af et pres af især Radikale og tog familierne hjem alligevel.
Mette Frederiksens potentielle grundlovsbrud i minksagen har forårsaget et erstatningskrav i omegnen af 20 milliarder kroner, hvilket svarer til omtrent det samme beløb, som en ny Storebæltsbro kostede i sin tid.
Ejendomsmæglere har vurderet, at regeringens køb af grunden på Langeland var overbetalt og nærmest usælgelig.
Grunden ville regeringen have brugt som udrejsecenter, men senere kom det frem at overnatning på stedet var ulovligt.