Med den højeste valgdeltagelse siden genforeningen, leverede Tyskland et sikkert resultat. Det er både i hastighed og form langt fra revolutionen, når den ærkekonservative topleder og hobbypilot, tager styrepinden efter påske.Den nye kansler har formodentlig lyst til at genstarte kernekraften og lukke grænserne, og det kunne han få opbakning til fra det yderste højre, selv om det ville medføre vrede i både gader og saloner, hvis brandmuren vælter. Men først og fremmest vil han kickstarte den tyske vækstmotor. Og her minder AfD om SDU. Det er lidt ligesom DF og S i Danmark, den sociale profil er vigtigere end erhvervslivet.

Vækst før forbrug

Friedrich Merz er ikke imponeret over sine kollegers vilje til vækst. Faktisk står Merz alene, omgivet af politikere på begge fløje, som er mere optaget af socialpolitik end af skattelettelser. Merz ser sig selv som en tysk topchef, der skal indlede opgaven med en turnaround. I den sammenhæng er øgede sociale udgifter tæt på spildte. Pengene skal først tjenes, og det kræver offentlige besparelser og lettet skattetryk at kickstarte væksten. Merz står med en overkommmelig statsgæld, og et samfund som skriger på investeringer i digitalisering og energiinfrastruktur, så bremsen skal slækkes nu.

Arven fra far

Helmuth Kohl var den store konservative rorgænger, der opnåede den genforening af Øst og Vest, som mange havde troet var umulig. Merz gik udenom Junge Union og direkte ind CDU som 17-årig. Magt og indflydelse var målet uanset om det er som politiker, dommer eller kapitalforvalter. Merz er næsten 2 meter høj, og dukker ikke nakken. Kohl forstod til fulde, hvor vanskeligt det ville blive at integrere DDR i det langt større og stærkere Vesttyskland. Det vidste rivalerne Merkel og Merz, og det fik enorm betydning for dem begge.

I takt med, at sandhederne gled ud af Stasi arkiverne efter Sovjetunionens dramatiske sammenbrud, tegnede der sig et billede af en tidligere marxistisk stikkerstat. Kohl skulle nu vælge mellem sine to foretrukne kandidater: Angela Merkel som er født i DDR og er en højtbegavet lidt indadvendt arbejdshest, og så den oplagte kandidat Friederick Merz – født 11. Nov 1955 i Brilon – som er vokset op i en katolsk advokatfamilie med stærke liberalistiske holdninger.

Kohl valgte Merkel, for at hun kunne bygge bro mellem de underkuede østtyskere, de driftsikre borgerlige vesttyskere, og så de europæere, som havde behov for et stærkt Tyskland. Merz var med i toppen af Tysk politik de første år efter genforeningen, erkendte herefter sit nederlag i CDU og brugte i stedet kræfterne på en imponerende erhvervskarriere: CEO i en af verdens største kapitalfonde Blackrock Germany, formand for den magtfulde tysk-amerikanske tænketank Atlantik Brücke og bestyrelsesformand for det internationale britiske finanshus; HSBC.

16 år som kansler

Merkel blev den længst siddende vestlige leder, og hun forstod Kreml bedre end de fleste, fordi hun taler flydende russisk og havde en teknokratisk tilgang til politik, som gjorde hende til fast holdepunkt i det transatlantiske samarbejde under finanskrisen, flygtningekrisen og corona pandemien.

Mens Tyskland i Merkels 16 kansler-år, trak den europæiske vækst med enorme mængder billig, russisk energi – og betydelige mængder billig importeret arbejdskraft – blev det store industriland overhalet på flere punkter. Af Danmark på digitalisering og grøn omstilling, Kina på sjældne jordartsmetaller samt elektronik og af USA på udvikling af elbiler og Tech.

Da Merkel trak sig tilbage, meldte Merz sig igen ind i Tysk toppolitik. Det blev til et par hårde opgør, før Merz nu står som den mest sandsynlige fremtidige kansler.

Tomgangssamfundet

Lavvæksten afslørede, hvordan topmodellerne fra BMW, Mercedes og Audi primært købes af velhavende kinesere, som selv har bidraget med at udvikle og samle batteri og motorstyring. Pludselig eksploderede efterspørgslen efter Tesla, og tysk bilindustri blev endnu mere afhængige af kineserne, som producerede elektriske Tesla, VW og BMW.

Ursula Von der Leyen har jo hidtil haft en imødekommende tilgang til USA, også i Trumps første periode, hun er fulgt med USA ind i en handelskrig, som virkelig har været hård for bilindustrien.

Noget er gået Tyskland imod, og lukningen af de tyske kernekraftværker var en unødvendig overreaktion på Fukushima kernekraftulykken i 2011 – en selvskade. Den korte version er, at Tyskland har levet de seneste år med lavvækst. Og at der er et ophobet behov for synlig ledelse og genstart af det store industriland.

Grænserne

Personligt er Merz indstillet på populært sagt at “lukke grænserne”, men her kan han forvente modstand fra SDU og Venstrefløjen. Om han behøver at true med at smadre brandmuren og inddrage AfD, må tiden vise. Men han vil igennem på dette punkt. Merz er pinagtigt bevidst om, at han nu er personligt ansvarlig for at undgå, at venstrefløjen i form af Linke og die Grüne igen bliver ly for Bader Mainhof inspireret terrorrisme og at højrefløjen i form af AfD kan blive et skalkeskjul for nynazisme. Derudover skal han undgå, at fanatiske islamister producerer en bølge af terror. Og det farligste, at fløjene finder hinanden i uhellige alliancer. Merz skal på baggrund af den øgede terrortrussel fra højreekstreme og islamister fremlægge en handlingsplan. Og mens den religiøse trussel både kommer indefra og fra tilrejsende individer, så er den højreekstreme trussel næsten udelukkende intern.

Sikkerhedspolitik

Merz har brugt sit liv til at styrke båndene på tværs af Atlanten og nu falder hans bedste ven ham i ryggen. Merz har lyttet, læst og tænkt. Herefter har han truffet en smertelig beslutning. Merz vil arbejde for, at Europa ikke længere skal være afhængig af USA – et konsekvent brud er taget til efterretning. Det betyder at Tyskland nu skal opruste. Og hvis man er meget konsekvent, så har man en fjende i Kreml, og en tidligere ven i Washington. Merz vil formentlig have bred opbakning i parlamentet og befolkningen, men spørgsmålet er, hvor længe de mest socialt udsatte kan holde til denne prioritering. Merz vil påbegynde processen omgående.

Nationalstat eller medlemsstat?

Hvert syvende år åbner EU budgettet for hovedforhandling. Det sker i år. Ingen ønsker at indlede processen før EUs største økonomi er klar. Merz har iøvrigt en kompetence på global økonomi som kun få politikere matcher.

Ursula Von der Leyen har behov for Merz til at træffe de politiske prioriteringer. Leyen er født ind i helhedsbetragtninger for EU, mens Merz ser sig selv som CEO for Tyskland – og dermed for at gennemføre en national turn around. To erfarne og hårdtarbejdende konkurrenter fra samme velkonsoliderede partiplatform med et forskelligt geopolitisk fokus.

Der er 448 mio. europæere, som venter på at få udstukket retningslinjer for de kommende 7 år. På samme måde som 332 mio. amerikanere forventer en kompetent rorgænger. Lige nu tyder meget på, at Von der Leyen planlægger en fremtid sammen med Canada og England om en fælles handels – sikkerhedspolitik.

Trump er lykkedes med at isolere USA – med undtagelse af Saudi og Israel.

Von der Leyen ser nok relationen til Trump mere facetteret end til Merz. Rigtig meget afhænger af, om Trump fortsat lægger sig tæt op af Rusland, for så kan det måske afskalle Ungarn på vej mod en helt ny struktur. Der er lagt op til et paradigmeskifte i politik. Selvfølgelig er både tysk – og sydeuropæisk venstrefløj stærkt utilfredse over at se ind i en fremtid med en meget direkte og frygtløs konservativ i spidsen. Merz får meget magt og indflydelse i de kommende 4 år, hvis han kan finde et fodslag med von der Leyen, og hvis han også vil lægge sine kræfter i det internationale. Samtidigt har Leyen med sin fortid som forsvarsminister – og sin erfaring med Corona – en faglighed, som står godt til de voldsomme udfordringer vi ser i løbet af de kommende 48 måneder.

Det er muligt, at det fungerer fint på tværs af Atlanten med Merz som CEO, men det er også muligt at nogle lande, og ikke mindst Trump, foretrækker en mere venlig dialog.

Det bliver forandringer for flere hundrede millioner borgere i den Vestlige verden. Expect the unexpected.