Landmand stævner staten om efterafgrøder

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Landmand stævner staten om efterafgrøder

Bæredygtigt Landbrug tager del i en ny retssag mod Landbrugsstyrelsens håndtering af efterafgrøder. En sejr vil få betydning for flere sager, siger foreningen.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Gik det juridisk rigtigt til, da landmand Peter Eliassen fik underkendt sine efterafgrøder? Ja, mener Landbrugsstyrelsen. Nej, siger landmanden selv og får støtte af Bæredygtigt Landbrug til at gå i retten.
Sagen stammer fra 2017, hvor Peter Eliassen såede sine MFO-efterafgrøder, en blanding af olieræddike og honningurt i august, inden såfristen udløb. Men på inspektion i september samme år mente Landbrugsstyrelsen, at honningurterne ikke spirede korrekt langs læhegnene. Derfor blev Peter Eliassen trukket 70.000 kroner.
”Jeg synes virkelig, det er uretfærdigt, at vi får trukket støtten, når vi har gjort alt, hvad vi kunne for at leve op til reglerne,” sagde Peter Eliassen til landbrugsavisen.dk i 2018 og skrev en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det nye er, at nævnet har meddelt, at sagen måske først bliver afklaret så sent som 2021. Derfor har Eliassen og Bæredygtigt Landbrug nu besluttet, at de vil stævne styrelsen. Ikke kun for 70.000 kroners skyld, men også fordi en eventuel sejr i retten vil have betydning for andre landmænd.
”Denne sag er uhyre vigtig, fordi vi ikke kan acceptere, at man som landmand sår de rigtige MFO-efterafgrøder inden for fristen – og så alligevel skal frygte et betydeligt økonomisk tab. Min forventning er, at Landbrugsstyrelsen kommer til at genoptage en del sager, hvis vi får medhold i denne sag,” siger Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 2452″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2028″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2799″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?