[vc_row][vc_column][vc_column_text]Der bruges over 2.000 årsværk på samarbejdsudvalgsmøder i det offentlige. I en region med 27.000 ansatte er der 170 samarbejdsudvalg. I privat virksomhed af tilsvarende størrelse er der 3 udvalg. For to år siden anbefalede Ledelseskommissionen en fornyelse af samarbejdssystemet, så borgernes interesser kom mere i fokus. Men der er ikke sket noget, og det skuffer Alfred Josefsen, tidligere Irma-direktør og medlem af kommissionen. Ledernes hovedorganisation kræver et opgør med systemet som led i frikommuneforsøg.
Af Carsten Steno
Det nu mere end to år siden, at den såkaldte ledelseskommission i en omfattende rapport anbefalede, at samarbejdssystemet mellem ledelse og medarbejdere i den offentlige sektor skulle moderniseres, så borgernes interesser kom mere i fokus.
Kommissionen fastslog, at systemet indskrænker de offentlige lederes muligheder for at tage beslutninger væsentligt, ligesom der bliver brugt megen tid på de mange møder i udvalgene. Derfor var der med kommissionens udtryk brug for et ”serviceeftersyn” af samarbejdssystemet. I en gennemsnitlig kommune er der 67 samarbejdsvalg, som i nogle kommuner holder møder op til 11 gange om året.
Her i begyndelsen af 2021 har serviceeftersynet foreløbig kun resulteret i nogle nye evalueringsværktøjer. Dem kan samarbejdsudvalgene, der i den offentlige sektor kaldet MED-systemet, (MED står for medindflydelse) bruge til at sikre, at systemet ”giver mere værdi for arbejdspladsen”.
Selvom der er kommet nye evalueringsværktøjer og selvom der i nogle kommuner er fulgt op på ledelseskommissionens anbefaling, tvivler medlem af kommissionen, Alfred Josefsen, tidligere adm. direktør i Irma og kendt ledelsesrådgiver, på, at ret meget er forandret.
”Vores undersøgelser viste, at der hvor de offentlige ledere er svage har MED-systemet udviklet sig til en stopklods for fornyelse. Det skyldes, at medarbejdernes organisationer ved lokalaftaler har vundet hævd på at skulle involveres og sanktionere næsten alt. Desuden har det for sjældent været borgernes interesser, der har været i fokus i arbejdet. Dertil kommer, at systemet lægger beslag på store ressourcer”, siger Alfred Josefsen.
36 til møde om fusion
Han nævner som eksempel, at 36 personalerepræsentanter mødte op, da man som led sammenlægningen af to sektioner i en af landets regioner skulle gennemføre en fusionsproces i et MED-udvalg. Sammenlægningen var besluttet politisk, men det tog otte måneder i MED-processen af få den endelige beslutning godkendt.
”I en tid, hvor vi har fået helt ny digital teknologi og hvor enhver ledelse, der ikke kan motivere medarbejdere, har svært ved at få ting til at ske, ville det være naturligt at se på om hele dette MED-system ikke kunne forenkles og i højere grad virke til borgernes fordel”, tilføjer han.
Hver tiende medarbejder frikøbt til fagligt arbejde
Ifølge Ledelseskommissionens undersøgelser bliver der i den offentlige sektor brugt ca. 2.000 årsværk alene på møder i de særlige MED-udvalg. Dertil kommer basisgruppemøder, forberedelse og opfølgning.
I hver region er der gennemsnit 239 MED-udvalg..
I den gennemsnitlige kommune er der 67 MED udvalg. I f. eks. Sønderborg kommune har udvalgene møder 11 gange om året. I Magistraten for Børn og Unge i Århus kommune med 10.000 ansatte er der 853 medarbejdere, som i større eller mindre omfang er frikøbt til at udføre fagligt arbejde i bl.a. MED-udvalgene.
I en af landets regioner med 27.000 ansatte er der følge kommissionen 170 MED-udvalg. I en større virksomhed i samme region med 17.000 ansatte var der 3 samarbejdsudvalg.
Alfred Josefsen erkender, at der selvfølgelig er offentlige ledere, som har lært at leve med systemet og ser det som en mulighed for at få legitimeret væsentlige beslutninger hos store medarbejdergrupper. Han har også noteret sig, at systemet nogle steder er kommet til at fungere bedre efter kommissionens rapport.
”Men andre steder fungerer det tungt. Nogle steder ser ledelsen det som eneste vej frem at alliere sig med medarbejdersiden om at skaffe flere ressourcer til den pågældende institution. Dem kan man så senere kollektivt fordele. Det fører til øgede offentlige udgifter uden sikkerhed for, at de kommer borgerne til gode”, tilføjer Alfred Josefsen.
Han peger på, at et væsentligt element i fornyelsen af MED-systemet kunne være, at de personale- repræsentanter, der sidder i udvalgene, bruger mindst halvdelen af deres tid på reelt arbejde.
”Mere eller mindre fuldtidsprofessionelle fagforeningsfolk er ofte langt fra hverdagen blandt de medarbejdere, som de repræsenter”, forklarer han.
Mellemledere i klemme
Af Ledelseskommissionens baggrundsrapporter fremgår det, at ikke mindst mellemledere bliver sorteper i det såkaldte dobbelte hierarki, som eksisterer i den offentlige sektor.
Hierarkiet består på den ene side af det politisk- administrative system med en kommunal direktør i spidsen og på den anden siden MED-systemet.
Det fremgår Ledelseskommissionens baggrundsrapport, at mellemledere, der er sat til at gennemføre politisk vedtagne fornyelser eller effektiviseringer, ofte har svært ved at få tiltagene sanktioneret i MED-udvalgene. Og når de møder modstand her, oplever de, at deres topchefer, typisk kommunaldirektøren, bakker ud og kræver ro på bagsmækken. Dvs. trækker sig i forhold til de tiltag, som ellers er vedtaget i kommunalbestyrelsen.
Lederne: Ryd op i systemet
Det er en problematik, som Berit Toft Fihl, politisk chef i Ledernes Hovedorganisation, kan genkende fra samtaler med de ledere i den offentlige sektor, som medlem af hovedorganisationen.
”Vi synes, at det er vigtigt at få ryddet op i MED-systemet, så der i højere grad bliver plads til ledelse. Som det fungerer i dag, er systemet tungt og tidskrævende og svært for mange mellemledere at agere i. Systemet skal forenkles, så det fungerer mere som i private virksomheder”,
Hun tilføjer, at man eksempelvis kunne tage emnet op i den nærhedsreform, som regeringen har bebudet. Man kunne også lade en oprydning i MED-systemet indgå i nogle af de fri-kommune-forsøg, som regeringen vil sætte i gang.
Nogle har rettet op
Et andet medlem af Ledelseskommissionen, Lotte Bøgh Andersen, som i dag er direktør for Kronprins Frederiks Center For Offentlig Ledelse ved Århus Universitet, peger på, at kommissionens anbefaling om at modernisere MED-systemet rent faktisk har givet anledning til en betydelig aktivitet rundt om i kommunerne.
”Nogle af de steder, hvor samarbejdssystemet har fungeret dårligt, har man ageret på ledelseskommissionens anbefaling og fået systemet til at fungere bedre. Andre steder, hvor det i forvejen har fungeret godt, har anbefalingen betydet, at man har ranket ryggen og sat sig for yderligere at vise, hvad samarbejdssystemet kan gøre for arbejdspladsen og borgerne”.
At være offentlig leder kræver ifølge Lotte Bøgh Andersen, at man hele tiden forstår at håndtere balancen mellem det politikere vil, det medarbejderne vil og det borgerne ønsker.
”Denne balanceakt skal jo stadig udøves selvom man nedlagde MED-systemet. Derfor handler det i min optik i højere grad på at få til systemet at fungere, så det ikke bliver et forum for varetagelse af partsinteresser, men et forum, der skaber værdi både for medarbejdere og borgere. Og det lykkes man faktisk med mange steder.”
Forelagt informationerne fra Lotte Bøgh Andersen om, at forholdene er blevet bedre flere steder siger Alfred Josefsen:
“Det lyder godt og når Lotte er kilden, tror jeg også, det er korrekt. Så kan vi ikke sige, at det er godt det er blevet bedre, og det ville være bedre, hvis det var blevet godt”, siger Alfred Josefsen, som tilføjer, at man også på samarbejdsområdet bør have høje ambitioner og appetit på udvikling.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]