Man bliver kristen ved at betale kirkeskat

Den største og næsten anonyme bedrift i danmarkshistorien er opførslen af over 2000 landsbykirker i sten i middelalderen. De ligger der endnu, de fleste, og udgør Danmarks religiøse infrastruktur.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Som præst hører jeg mange sige, at de gerne vil være medlem af folkekirken for at bidrage til at vedligeholde de mange flotte middelalderkirker. Ja, man hører også sagt, at det er deres dyreste medlemskontingent og så til en forening, som de næsten ikke gør brug af.

Det er fint sådan. Det er den danske religiøsitet. Man slutter op om traditionen og arven og ingen kan unddrage sig synet af landsbykirker i landskabet. Det vil 75% af befolkningen gerne være med til at betale til. Og kirkeskatten er den eneste frivillige skat, som ikke er påtvunget. Den betales – må vi gå ud fra – med glæde. Den er et offer.

Vi har i dag knap 1800 kirker fra middelalderen og så ca. 500 er bygget siden hen. Men den største skat er så afgjort fra før 1500-tallet og før reformationen. Og så var der endnu flere, ca. 2600 fra middelalderen, men mange er revet ned eller gået til. Med en skønnet befolkning i Danmark på 1,3-2,0 mio. i middelalderen var de langt færre om mange flere kirker dengang.

Vi ved ikke så meget om kirkebyggeriet i Danmark i middelalderen. Vi kender kun resultaterne: kirkerne. Og Per Kristian Madsens bog Guds huse på landet kaster heller ikke så meget nyt lys over tilblivelsen af de mange kirker (fra serien 100danmarkshistorier, Århus Universitetsforlag, 2023, 100 sider).

Vi ved ret bastant, at Harald Blåtand blev kristen før år 1000 og så gjorde danerne kristne, men mange kirker blev det ikke til på det tidspunkt, og de første var af træ. Men forbavsende hurtigt, i løbet af 200 år, bliver Danmark inddelt i sogne med hver sin kirke og stifter med mægtigere domkirker. Også klostre kommer til. Skatteopkrævningen begynder også, tiende, en tiendedel, skulle gives til kirken.

At det lykkedes at opføre så mange monumentale stenkirker på så kort tid i Danmarks middelalder, virker mirakuløst. Og i hvilket omfang det har været stormandsbedrifter eller mere fælles landsbyanliggender, står lidt hen i det uvisse. Var det mest lokale folk eller fremmede specialister?

Men Per Kristian Madsen, der er middelalderarkæolog og tidl. direktør for Nationalmuseet, giver et væld af spændende oplysninger. Bl.a. at der har været mægtige træbygninger i landsbyerne omkring kirkerne, han skriver om ”tømrede huse af en størrelse og kaliber, der langt oversteg landsbykirken”, som kan blotlægges ved stolpehuller og udgravninger. Middelalderen var en opgangstid med velstand og vækst og varmere klima end sidenhen, som nok har skabt betingelserne for at Danmark kunne skabes.

Men kirkelivet var anderledes før reformationen, ingen bænke, mørkt med små vinduer, mere liv, mange altre og relikvier, kalkmalerier overalt, fyldt af lugte af mennesker og røgelseskar, og med døbefonten midt i kirken som det vigtigste. Og så har de alligevel troet på den samme Gud som i dag, døbt de nyfødte i den treenige Guds navn og bedt fadervor som i nutidens gudstjenester.

Forfatteren tager fejl ét sted, hvor han skriver om Lolland, som mestendels har teglstenskirker opført i 1200-tallet. Historikere har tit luftet tanker om, at lollændere derfor blev senere kristne, og P.K. Madsen skriver også, at der nok har været flere trækirker på Lolland i længere tid. Men der har aldrig været natursten nok på Lolland fra istiden af til kirker. Der er ingen stendiger på Vestlolland. Landmændene har det nemt om foråret med at samle sten fra markerne – der er ikke så mange. Derfor kunne der ikke bygges stenkirker før der kunne fabrikeres mursten. I mit pastorat med otte kirker er de seks middelalderkirker af teglsten, og nogle af munkestenene er sågar sejlet ind fra Lübeck.

De danske middelalderkirker er beviset på, at Danmark er kristent. Og skønt, at så mange danskere i dag gerne vil være med til at betale for at holde fast i arven. Man bliver også kristen af at betale kirkeskat.

[adning id="17957"]

Fik du læst?