Ministerium indrømmer: Ny barselsaftale kan føre til ekstraregning på 2,5 milliarder kroner

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser, at den nye ordning med tvangsfordeling af barsel vil medføre til en ekstraudgift på flere milliarder samt trække flere tusinder af personer ud af arbejdsmarkedet.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk

Det nye udspil til en aftale om tvangsfordelt – eller “øremærket” – barsel er fortsat genstand for heftig debat på sociale medier og blandt politikerne i Folketinget.

Den overordnede stemning har indtil videre været, at der er et flertal, der bakker om det indgribende forslag – i hvert fald i Folketinget.

Men måske kan stemningen stå til at skifte, da nye oplysninger er kommet frem.

Beskæftigelsesministeriet oplyser nemlig i en orientering til Folketinget, at forslaget, der vil give mindre selvbestemmelse til fremtidige forældrepar, måske også viser sig at koste meget mere end først antaget og at forslaget samtidig vil medføre andre negative konsekvenser.

Ekstraudgift på milliarder samt reduktion af arbejdsudbuddet

Helt præcist drejer det sig om en ekstraudgift på 2,5 milliarder kroner, som den nye barselsaftale vil medføre.

Derudover oplyser Beskæftigelsesministeriet endvidere, at arbejdsudbuddet samtidig også vil tage skade, hvis den øremærkede barsel bliver til virkelighed.

Her drejer det sig om i alt 9.000 mennesker, der med forslaget, vil blive taget ud af arbejdsmarkedet.

Overset regel skyld i ekstra udgifter

Det er en overset regel i EU-direktivet, som potentielt vil medføre til, at Danmark står til en heftig ekstraregning og et stort tab i arbejdsudbuddet.

Reglen gør nemlig, at nogle grupper med direktivet vil få dobbelt ret til barselsdagpenge.

Det betyder, at der årligt vil blive reduceret med 1.750 mennesker i arbejdsudbuddet, imens det samtidig vil koste 220 millioner kroner årligt.

Og tager man således hele perioden, vil regningen i alt ende på de 2,5 milliarder kroner samt tab af 9.000 arbejdsdygtige mennesker.

To meningsmålinger har for nyligt vist, at den danske befolkning generelt er skeptisk over for udspillet om yderligere tvangsfordeling af barslen.

Læs mere om det her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?