Mens Moderaterne kun var en løs idé, etableres det politiske mødested, og mange erfarne kræfter mødtes med stadig større intensitet i Herlev.

Jeppe Søe, René Hansen og Jacob Engell Schmidt spillede afgørende roller i udviklingen af et ægte medlemsdemokrati, som samler vælgere op, der er trætte af råberiet på yderfløjene – og måske i lige så høj grad er fascineret af Lars Løkke. Det bliver på mange måder til reinkarnationen af Radikales gamle magtposition, ved at være formidler af magt hen over midten.

Moderaterne fylder boghylderne

Pia Møller Søe og Jacob Kanne Bjerregaard, har fået virkelig dårlige anmeldelser af danske medier de seneste døgn.

Nu er vi også godt vant med Moderaternes underholdningsværdi, i forbindelse med de mange bøger som den vilde bustur har efterladt i bogladerne.

Pia og Jacob har valgt at give mikrofonen til alle bipersonerne, som stod ved siden af dem vi kender. De er ofte citeret anonymt, og det giver en lidt tung form, med mange gentagelser. Bogen er ingen pageturner. Men for den politiske conneseur, er det lærerigt og underholdende at komme med Danmark rundt.

Den sidste tid i Venstre

Løkkes personlige ven, Lars Christian Lilleholt yder en seriøs indsats for at finde bestyrelsesposter, der kan erstatte Venstreformandens indkomst – og ambitionsniveau. Om det har inspireret Løkke og Heimburger til at forsøge en gentagelse med Jon Stephensen og Mike Fonseca er ikke til at sige, men Løkke opfatter tilbuddet om værdig aftrædelse fra formandsposten i Venstre, som en personlig fornærmelse.

Tror venstreledelsen, at de kan købe formanden til at forlade politik, sig mig lige, hvem tror de jeg er?

Kellers Park har brændt sig ind i nethinderne på politisk interesserede danskere. Det var her Løkke fysisk forlod Venstre, så overraskende hurtigt, at der ikke er fotos af flugten fra de imposante fysiske rammer. Det er også her, vi ser Kristian Jensens stemme knække, da han erkender, at de tusinder af timer han har lagt i Venstre, er kørt i hegnet karrieremæssigt. Det gjorde ondt at se på i perlegruset foran det smukke sindsygehospital.

Fire om at dele arven

Her syd for Vejle Fjord oplever Det liberale Danmark en trillingefødsel af de barske. Den dengang TikTok-stærke Daddy Vanopslagh står parat med nattevægterstaten, Inger Støjberg står med åbne arme for “de ægte Venstrefolk, som skammer sig over at have sendt deres næstformand i Rigsretten” og flugtkongen Løkke lokker med et splinternyt Moderat Mødested. Venstre må igennem en smertefuld tid med den sympatiske Jacob, før de lander med den arbejdsomme og driftsikre Troels.

Søe og det folkelige element

Jeppe Søe taler Løkke tilbage i troen på en politisk fremtid, og på mange måder realiserer han det folkelige element. Løkke er simpelthen som skabt til at køre rundt i sin camper og tale med danskerne. Hans personnetværk overtrumfes kun af hans dybe indsigt i samfundsmekanikken.

René Hansen er en organisatorisk drivkraft der samler humane og fysiske ressourcer i rå mængder. Det er her at hverdagens eksperter samles gennem corona-nedlukningens mange Teams-møder. Bogen tegner et tydeligt billede af, hvordan det stort set kun er den lidt ufokuserede Engel-Schmidt, og Løkke selv, der overlever frem til idag. Hele det folkelige element som Jeppe Søe realiserer, drukner i dårlig ledelse.

Organisatorisk uhomogent og usundt

Løkke er vant til at have et entourage af kompetente organisationsfolk omkring sig, og nu hvor det hele hviler på frivillighed og donationer, så vælger Løkke virkelig barske folk til at varetage mellemlederrollerne.

Ulla Østergaard, som må forlade TV2 NEWS efter historien om underløbet af Mute B. Egede i Nordatlanten, er dumdristigt set i lyset af et udenrigsministerium, som skal varetage et Rigsfællesskab under Trump familiens overgrebsforsøg.

Ingen tvivl om den professionelle handlekraft, men Ulla og Lars deler glæden for vin i glasset og arbejdstid døgnet rundt. Det udvikler sig til en belastende ledelsesform med overfusninger og bagtalelser, som toppes med Kirsten Munch Andersen og Caroline Stage. Det bliver et sekretariat med nogle få erfarne politiske insightere til at lede en flok nyuddannede uden erfaring fra en arbejdsplads i stresset miljø. Helt uhomogent.

Politisk historieløst

Og så er der Engel-Schmidts baggrundscheck af kandidaterne. Her kan de fleste lære noget af Inger Støjberg. Nu er Inger så heldig at overtage erfarne og skolede DF’ere, men det kan ikke skjule Ingers kompetence. Moderaterne får folk på Borgen, som ingen føling har med politik og teamwork. Alle kan forstå, at Monika Rubin bliver valgt som ordfører i den personkreds.

Der er fem moderate folketingsmedlemmer som ikke længere er medlem i gruppen.

• Den Nordjyske spidskandidat, Kristian Klarskov forlod Folketinget og overlod sit mandat til sin suppleant, Mohammad Rona. Det handlede om at Klarskov var blevet markedsført som en succesrig iværksætter, mens virkeligheden ikke levede op til iscenesættelsen. Mandatet forblev altså hos Moderaterne, blot med ny indehaver. Det er den model som alle partier drømmer om, men som betyder, at det indvalgte medlem kan gå glip af millioner af kroner.

• Jon Stephensen blev smidt ud af partiet, men beholdt sit mandat og er nu løsgænger. Jon havde skrevet til et medlem af Unge Moderater, og rost hendes fysiske fremtoning sexistisk.
• Mike Fonseca blev smidt ud af partiet da det kom frem, at han havde et forhold til en pige, som gik i ottende klasse. Mike beholdt sit mandat og er nu løsgænger.
• Jeppe Søe valgte selv at forlade partiet ovenpå afsløringerne af uroen i sekretariatet. Forløbet blev dramatiseret fordi beslutningen blev truffet for åben mikrofon i en podcast hos Henrik Quortrup. Jeppe beholdt sit mandat, og er nu løsgænger.
• Karin Liltorp forlod selv partiet, men beholdt først sit mandat og blev løsgænger, men har siden meldt sig ind i Alternativet.fem

Samlet effekt: Moderaterne har i praksis mistet fire mandater, da Klarskovs mandat stadig er hos Moderaterne, bare med ny person.

Aktindsigt og transparens har fanden skabt!

Moderaterne er født med idéen om hemmelige donationer. Her er ikke tale om diskretion, her er tale om en mørklagt struktur, hvor sponsorerne ikke engang må tilskrives i mails, simpelthen fordi hemmelighed er en forudsætning. Hele denne struktur er etableret, før Heimburger overtager ansvaret for indsamlingsarbejdet. Mødet mellem penge og politik, har altid været betændt, og den manglende transparens bidrager til en masse kritik. Den seneste tids afsløringer af tilbud om fratrædelsesordninger til mf’ere, som man har ønsket at skille sig af med, har bidraget til denne kritik. Det handler i vidt omfang om, at en stærk partiledelse ofte opfatter sig selv som en selskabsledelse, der hersker over mandaterne. Men det strider jo fundamentalt med den virkelighed, at mandaterne er personlige tilkendegivelser fra vælgerne. Denne kommentator har lagt mærke til, at medier, politikere og vælgere ser helt forskelligt på fratrædelsesordninger og partihopperi, selv om begge debatter udspringer af respekten for, at politikerne kun skal stå til ansvar for vælgerne, og ikke for partierne. Dobbelte standarder.

Grillpølser og partipolitik

Jeg har ingen aktier i at beskytte Moderaternes omdømme, men inden læserne svælger i endnu en tour de force med dårlig stil og store selvmål ude i Proviantgården, så vil jeg godt deklarere, at lige nu ligger Moderaterne ned og hvis ikke Mette havde forhandlet minksagen væk efter sidste valg, så kunne andre have stået i mudder.

Virksomhedsbesøg på slagterier og lukkede partimøder, styrker som bekendt ikke borgernes tillid til produktionsprocessen. Den sandhed gælder for højrefløjen som smadrede DF med afskaldning til DD/Støjberg, Venstre som efter dramaet på Kellers Park, afskallede til både Moderaterne, LA og DD, Socialdemokraterne som efter opgøret mellem Auken og Nyrup havde en lang periode med ondt blod mellem morgenmadsklubberne, Enhedslisten, som på det seneste landsmøde introducerede eksklusionsbestemmelser, SF som imploderede efter mødet med Margrethe Vestager og S-ledelsen, Konservative som aldrig helt er kommet sig, efter at Ninn fastholdt, at Mimi havde godkendt nedprioriteringen af tamilerne. Dette her er etablerede partiorganisationer, men Moderaterne skulle startes helt fra tegnebrættet.

Startvanskeligheder

Partistart kan gennemføres med elegance, som når Inger Støjberg headhunter så kompetent, at teamet stadig holder sammen, eller tumultarisk som når Moderaterne først taber Kristian Klarskov og dernæst fire af de 16 mandater, og udsætter samlingsregeringen for livsfare, fordi den nu er delvist afhængig af ekskluderede medlemmer.

Til gengæld har Moderaterne haft betydelig indflydelse på dansk politik, og hvis du vil vide mere om hvordan fødslen af et politisk parti kan se ud, så kan du følge processen fyldt med helt almindelige – og ganske ekstraordinære – menneskers oplevelser som akkompagnement.