Nedsat tid, men fuld løn: Efter fødslen benytter Pernille Skipper sig af særlige politiker-privilegier

Foto: Johan Wessman/News Øresund

Pernille Skipper har tidligere været i front, når det kom til at kritisere politikernes særlige privilegier. Men i forbindelse med sin egen fødsel gør hun selv brug af selvsamme privilegier.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Hvis man, som supplement til sin barsel, gerne vil gå på nedsat arbejdstid i en periode i forbindelse med en fødsel, er det typisk noget, der skal aftales gennem overenskomster. 

Samtidig er den medfølgende lønnedgang en naturlig konsekvens af de færre arbejdstimer.

Disse regler gælder dog ikke for politikerne på Christiansborg. Det har politisk leder for Enhedslisten, Pernille Skipper, i hvert fald fundet ud af.

Det afslører Ekstra Bladet.

Efter at have fået et nyt barn i august er Pernille Skipper nemlig gået på ”nedsat tid”, hvilket svækker hendes arbejdsindsats.

Det afslører hendes automatiske svarmail, som pr. automatik bliver tilbagesendt, hver gang hun modtager en henvendelse på mail. I mailen skrev hun:

– Jeg arbejder lige nu på nedsat tid, fordi jeg har fået barn i august, og jeg er derfor desværre ekstra langsom om at besvare henvendelser.

Men til trods for hendes nedsatte arbejdstid, og dermed indsats, modtager hun stadig fuld folketingspolitikerløn på 704.069 kroner om året plus et skattefrit tillæg på 5.250 kroner om måneden.

Det bekræfter Folketingets administration, som begrunder, at der ikke findes deltidsordninger til politikerne. Man er medlem fuldt og helt, medmindre man anmoder om fuldstændig orlov, og det er politikernes egen opgave at administrere deres egen arbejdstid. 

Pernille Skipper har ellers ofte været i front, når det kom til at kritisere politikernes særligt lukrative privilegier overfor borgerne. 

Enhedslisten er et parti, der altid har kæmpet for, at politikerprivilegier er noget, vi skal ud over. Og at politikere skal have nogle forhold, der ikke er dårlige, men som minder meget mere om den almindelige befolknings – det skaber mistillid, hvis de ikke gør det, sagde Pernille Skipper til Berlingske tilbage i 2019.

Efter at Ekstra Bladet har konfronteret Pernille Skipper med hendes automatiske svarmail, har hun ændret den. Nu fremgår der ikke noget omkring hendes nedsatte arbejdstid. 

Hun tilføjer vredt til Ekstra Bladet, at selvom hun arbejder mindre end før, lever hun stadig op til hendes fulde ansvar som folketingsmedlem.

Enhedslisten vil med et flertal i Ffolketinget indføre en aftale, der tvangsfordeler – eller øremærker – barslen med 11 uger til mor og 11 uger til far. 

Denne tvangsfordeling af barslen, som politikere vil implementere hos borgerne, vil ligeledes ikke ramme dem selv, da de igen er undtaget takket være særlige privilegier.

Læs mere om det her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?