Situationen er uden fortilfælde: en alliance mellem en revisionistisk stormagt og et nukleart udfordrende regime tester robustheden af eksisterende globale institutioner og alliancer. Hvordan dette spil udarter sig, vil få vidtrækkende konsekvenser for fremtidens geopolitiske landskab og for principperne om krigsførelse og ikke-spredning af atomvåben.

Nordkoreas dobbeltrolle

Set fra USA og dets allieredes perspektiv kan Nordkoreas dobbeltrolle – som både krigsaktør i Europa og atombevæbnet trussel i Asien – tvinge en revurdering af den globale strategi. USA risikerer at stå over for samtidige udfordringer i både Europa og Asien, hvilket kan belaste dets ressourcer og kræve større byrdefordeling med allierede. Samtidig kan Sydkorea og Japan føle sig nødsaget til at opruste yderligere eller endda overveje egne atomafskrækkelsesmidler, hvis Nordkoreas arsenal vokser uhindret. Den nye dynamik mindsker også sandsynligheden for nordkoreansk nedrustning gennem forhandling, da Pyongyang nu har en stormagtsstøtte i ryggen og færre incitamenter til at give indrømmelser.

Nordkoreas militære støtte til Rusland

• Ammunition og missiler: Siden 2023 har Nordkorea leveret store mængder ammunition til Rusland; en undersøgelse anslår, at omkring halvdelen af det artilleri, Rusland affyrede i 2024, stammede fra nordkoreanske lagre. Fra efteråret 2023 til begyndelsen af 2025 skal Nordkorea have sendt mere end 15.000 skibscontainere med over 4 millioner artillerigranater og raketprojektiler til Rusland. Pyongyang har desuden overført kortdistancemissiler – herunder anslået 148 ballistiske missiler – til den russiske hær. Disse våben er allerede blevet anvendt; Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj hævder, at et nordkoreansk-fremstillet ballistisk missil i 2024 ramte Kyiv og dræbte civile.

• Droner: I slutningen af 2024 afslørede Nordkorea nye “selvmordsdroner” (dvs. kamikaze-droner) og beordrede masseproduktion. Sydkoreansk efterretning rapporterede, at Pyongyang forbereder at levere sådanne droner til Rusland som led i støtten. Desuden indgik Nordkorea og Rusland aftaler om mulig fælles produktion af droneteknologi, hvilket yderligere kan øge Ruslands arsenal af billige angrebsdroner.

• Soldater: Adskillige efterretningskilder peger på, at Nordkorea også har indsat personel i krigen. Omkring 10.000 nordkoreanske soldater er ifølge amerikansk og sydkoreansk efterretning sendt til det vestlige Rusland, hvor de opererer i russiske uniformer og menes at støtte russiske enheder nær fronten. Disse styrker – Nordkoreas første militæroperation uden for egen region siden Koreakrigen – har lidt tab; Sydkorea anslog ved udgangen af 2024, at over 1.000 nordkoreanere var blevet dræbt eller såret under kampe, hvilket førte til planer om rotation og forstærkninger fra Pyongyang. Nordkoreanske enheder deltog bl.a. i nedkæmpelsen af et ukrainsk angreb på russisk territorium (Kursk-regionen) i 2025, ifølge russiske kilder.

Militære og politiske konsekvenser

• På slagmarken: Nordkoreas bidrag har hjulpet Rusland med at afværge en akut ammunitionmangel og opretholde en intensiv artillerikrigføring. Visse russiske artillerienheder har i perioder været afhængige af nordkoreansk ammunition for op mod 70% af deres beskydning. hvilket har styrket Ruslands evne til at modstå ukrainske offensiver. Overførslen af nordkoreanske ballistiske kortdistancemissiler har udvidet Ruslands slagkraft mod Ukraine, om end indledende brug af disse våben afslørede problemer med præcision, som dog kan forbedres efterhånden som nordkoreanske teknikere indsamler kampdata. Nordkoreansk personel på stedet – selv i begrænset omfang – har frigjort russiske tropper til fronttjeneste og leveret ekstra mandskab til sekundære opgaver. Eksempelvis blev et ukrainsk indfald på russisk territorium effektivt slået tilbage med hjælp fra nordkoreansk artilleri og soldater i Kursk-regionen

• For den internationale orden: Pyongyangs indblanding underminerer den globale sanktionsorden. Ved åbenlyst at handle våben trods FN’s forbud udfordrer Nordkorea (med Ruslands billigelse) FN’s autoritet. Rusland og Kina har i FN’s Sikkerhedsråd konsekvent blokeret forsøg på fordømmelse eller nye sanktioner mod Nordkorea efter dets missiltests, og Moskva har sågar saboteret FN’s panel af eksperter, der overvåger sanktionerne mod Nordkorea. Denne “straffrihed” risikerer at opmuntre Pyongyang til at intensivere både våbenhandel og udvikling af masseødelæggelsesvåben. Den nye akse mellem Moskva og Pyongyang bidrager desuden til en skarpere global blokopdeling: autoritære stater viser vilje til at støtte hinandens krige åbent, hvilket svækker de normer og forventninger om isolation af aggressorer, der hidtil har underbygget den internationale orden. At en atommagt som Rusland aktivt hjælper et andet internationalt isoleret regime med at omgå sanktioner og opruste militært er uden fortilfælde i nyere tid og komplicerer indsatsen for ikke-spredning af atomvåben.

Langdistancemissiler bekymrer USA

Parallelt med engagementet i Ukraine-krigen har Nordkorea eskaleret sit missilprogram. Landet har testaffyret adskillige interkontinentale ballistiske missiler (ICBM) i de seneste år, senest i oktober 2024 hvor en ny ICBM blev affyret som en demonstration af evnen til at ramme det amerikanske fastland. Ifølge Sydkoreas militær var der sandsynligvis tale om en ny fastbrændstof-ICBM – en teknologi, der gør missilerne lettere at skjule og hurtigere at affyre, hvilket reducerer varslingstiden for USA’s forsvar. Nordkorea hævder selv at have gjort store fremskridt mod at kunne montere atomsprænghoveder på disse langtrækkende raketter. Amerikanske vurderinger tager truslen særdeles alvorligt: Pentagon planlægger nu ud fra, at Nordkorea enten allerede har eller snart vil have kapacitet til at ramme USA med atomvåben. Flere uafhængige eksperter påpeger dog, at Pyongyang endnu mangler at demonstrere en fuldt funktionsdygtig ICBM med et genindtrængende nukleart sprænghoved, men potentialet er til stede og kan hurtigt realiseres. Netop denne potentielle evne – at kunne ramme det amerikanske fastland direkte – udgør en markant skærpelse af Nordkoreas trusselsniveau. USA frygter, at kombinationen af et voksende nordkoreansk atomarsenal og forbedrede missiler vil kunne tjene som afpresningsmiddel og destabiliserende faktor ikke blot på Koreahalvøen, men også i forhold til USA’s egen sikkerhed.

Reaktioner

• USA’s reaktioner: Washington har reageret politisk ved at fordømme Nordkoreas handlinger og forsøge at lægge pres på Pyongyang gennem diplomati. Amerikanske repræsentanter har i FN skarpt kritiseret Rusland og Kina for at “beskytte og opmuntre” Nordkoreas ulovlige våbenprogrammer. Samtidig har USA advaret Nordkorea om, at dets involvering i Ukraine er en “farlig eskalation” der kan få konsekvenser. Hvis nordkoreanske soldater deltager i kampe mod Ukraine, vil de blive betragtet som legitime militære mål – med andre ord risikerer Pyongyangs udsendte styrker at blive dræbt af vestligt leverede våben på slagmarken. Militært har USA intensiveret sin afskrækkelse mod Nordkorea ved at øge den synlige tilstedeværelse af strategiske styrker i Indo-Stillehavsområdet. Blandt andet er fælles militærøvelser med Sydkorea genoptaget i fuld skala, amerikanske bombefly og hangarskibe udstationeres jævnligt i nærheden af Koreahalvøen, og USA har udvidet sit missilforsvar for at beskytte det amerikanske hjemland mod en potentiel nordkoreansk ICBM-trussel. Washington har endvidere styrket alliancerne: i 2023 indgik USA og Sydkorea nye aftaler om tættere sikkerhedssamarbejde, herunder konsultation om brug af amerikanske atomstyrker i en krisesituation, for at forsikre Seoul om USA’s forsvarsforpligtelser

• Allierede reaktioner: Også USA’s allierede i Østasien har reageret markant. Sydkoreas præsident Yoon Suk-yeol har udtalt, at Seoul overvejer at levere våben til Ukraine – et bemærkelsesværdigt kursskifte – som svar på Nordkoreas våbenhjælp til Rusland. Seoul betegner Nordkoreas støtte til Ruslands krig som et “kriminelt” forehavende og har krævet, at Pyongyang trækker sine udsendte styrker tilbage. Samtidig øger Sydkorea sit eget forsvar; landets forsvarsbudget og våbenteknologiske kapaciteter udvides hastigt, og samarbejdet med amerikanske styrker om f.eks. missilforsvar og fælles øvelser er styrket. Japan, der ligeledes føler sig direkte truet af Nordkoreas missiler, har lanceret en historisk oprustning af sit forsvar og udbygger det sikkerhedspolitiske samarbejde med både USA og Sydkorea. I august 2023 mødtes lederne af USA, Japan og Sydkorea for første gang til et trilateralt topmøde (Camp David-topmødet) for at institutionalisere samarbejdet mod fælles trusler – først og fremmest Nordkoreas voksende arsenal – hvilket sender et klart signal om en samlet front mod Pyongyang.

Den geopolitiske balance fremover

Nordkoreas involvering i Ukraine-krigen og dets fremskredne missilprogram kan på sigt ændre den geopolitiske balance. Vi ser tegn på en ny polariseret blokdannelse: tætte bånd mellem Pyongyang, Moskva og til dels Beijing som modvægt mod en styrket USA-Japan-Sydkorea-akse. Denne udvikling kan fastholde eller intensivere konflikten i Ukraine, idet Nordkorea formentlig vil øge sin våbenstøtte hvis krigen trækker ud, herunder potentielt at levere mere avancerede våbentyper som panserværnsmissiler og moderniserede droner.

For Nordkorea selv kan alliancen med Rusland give betydelige gevinster. Ved at bruge Ukraine-krigen som prøvesten kan Pyongyang evaluere og forbedre sine egne våbensystemer under realistiske kampforhold Til gengæld forventes Rusland at tilbyde Nordkorea avanceret militærteknologi og tungere våbensystemer som belønning for støtten. Dette kan indebære alt fra moderniserede kampfly til avanceret satellitteknologi, hvilket markant vil styrke Nordkoreas konventionelle og strategiske militære kapacitet fremadrettet. Resultatet kan blive et Nordkorea, der står militært stærkere og endnu mere selvsikkert på den internationale scene.

USA ser ind i en situation, hvor Nordkorea vil kunne angribe de amerikanske storbyer med atombevæbning direkte. Nordkorea er et totalt uberegneligt regime. Set i det perspektiv er Grønland af stor betydning for USA!