[vc_row][vc_column][vc_column_text]Selvom Danmarks flere end 500.000 kommunalt ansatte nu får højere løn, er der ingen krav om bedre produktivitet som modydelse for lønforhøjelserne.
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net
Arbejdsro de næste tre år, en moderat lønramme og flere penge til at rekruttere SOSU-assistenter, som der er mangel på. Det er set fra de kommunale arbejdsgiveres – og dermed også fra skatteydernes – side de væsentligste gevinster ved den overenskomstaftale, der blev indgået mandag.
– Man skal altid se overenskomstforhandlingerne i den samfundsmæssige kontekst de føres i. Her har Kommunernes Landsforening – i lyset af den situation samfundet er i med coronaen – talt om en vedligeholdelsesoverenskomst , og det afspejler resultatet i nogen grad, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, lektor ved FAOS, Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.
– Kommunerne havde utvivlsomt gerne set, at der var afsat flere midler, som de kunne bruge strategisk til at forbedre rekrutteringsmulighederne, men noget er der opnået. Der er også indgået andre aftaler som led i forliget, hvor de kommunale arbejdsgivere har mulighed for at investere i f. eks. bedre arbejdsmiljø , bedre seniorordninger og dermed gøre det lettere at rekruttere, tilføjer hun. Kommunerne har især på ældreområdet store problemer med at rekruttere kvalificeret personale.
Med forliget er der aftalt generelle lønstigninger på i alt 5,02 procent for de kommunale medarbejdere over de næste tre år.
Derudover videreføres reguleringsordningen, så lønudviklingen følger med den private lønudvikling.
I forliget for de kommunalt ansatte har SOSU’erne fået en særlig pakke: En pulje specielt til dem på 140 millioner kroner, som kan bruges til at forbedre rekrutteringssituationen.
– Puljen er mindre, end vi havde ønsket, men det er vigtigt, at vi trods en stram økonomi har fundet en vej til at gøre noget ved en af de største udfordringer, vi står med i kommunerne, siger borgmester Steen Christiansen, der sammen med borgmester Michael Ziegler udgør KL’s forhandlerduo.
Derudover er der blandt andet aftalt et partsprojekt for at forbedre vilkår for seniorerne i kommunerne, og ledelserne skal have mere hjælp til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
– Netop seniorer er arbejdsgiversiden interesseret i at fastholde i det offentlige for at sikre arbejdskraften, så her er der også noget arbejdsgiversiden kan notere sig, om end det først skal tage form senere siger Nana Wesley Hansen.
Hun peger desuden på, at man i det offentlige har en årelang tradition for at tænke lige lønudvikling for alle. Men denne gang – og også forrige gang – har man aftalt puljer centralt til rekruttering og til indsats for ligeløn og lavtløn.
Faktisk var puljen til rekruttering større sidste gang i 2018, og det var lidt af et gennembrud for arbejdsgiverne. Heri er der  midler, som kan bruges af kommunerne strategisk til at forbedre deres rekrutteringssituation, tilføjer Nana Wesley Hansen.
Derimod indeholder aftalen ikke som på det private område tiltag, der kan øge produktiviteten. På det private område aftales sådanne tiltag typisk lokalt som modydelse for lønforhøjelser. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]