Opinion: Den offentlige debat om en CO2-afgift lider under en mangel på helt basal viden

Foto: Shutterstock

“I den offentlige debat om en mulig ny CO2-afgift mangler en basal viden om, hvordan kuldioxid opfører sig – og hvor det derfor bedst kan betale sig at sætte ind for at hjælpe klimaet”, skriver Jens Lund Pedersen i dette debatindlæg.

Af Jens Lund Pedersen, cand.agro. og faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug

I den offentlige debat om en mulig ny CO2-afgift mangler en basal viden om, hvordan kuldioxid opfører sig – og hvor det derfor bedst kan betale sig at sætte ind for at hjælpe klimaet.

At sammenligne fossile brændstoffers udledning med landbrugets ditto er eksempelvis helt hen i vejret. CO2 fra kul, olie og gas er blevet sluppet ud i løbet af en historisk kort periode på et enkelt århundrede, efter at det kemiske stof har været lagret i millioner af år. Dét er opskriften på en enorm klimabelastning.

I landbruget derimod genbruges alt CO2!

Afgrøderne på marken optager således kuldioxid, der herefter indgår i en cirkulær proces i form af foder til dyr og mennesker. CO2 optages så at sige, mens planterne er i vækst, og afgives, når det forbruges. Faktisk genbruges en pænt stor del af atmosfærens CO2 i den såkaldte biosfære (levende væsener).

Mængden af CO2, der – ligesom i landbruget – recirkuleres, er ligegyldig. Det er tilførslen af ny CO2 i form af bl.a. fossile brændstoffer, der udgør et problem. Om man så fordoblede plantevæksten og forbruget af foder, ville det ikke påvirke klimaet.

Det, som landbruget kan gøre – og gør – for at mindske drivhusgaseffekten, er at reducere mængden af lattergas og sørge for, at der kommer mindst muligt kulstof ud i form af metan.

Vi arbejder derfor kontinuerligt med bl.a. dyrenes fordøjelse, gyllehåndtering og biogasprojekter, ligesom eksempelvis veldrænede jorde, kalkning, nedmuldning af halm og det at undgå gødskning på lave arealer med stor oversvømmelsesrisiko gør en forskel.

Landmænd overalt i Danmark er i fuld gang med den grønne omstilling og et hav af klimapositive tiltag, og en 70 procents reduktion af lattergas i forhold til 1990 synes bestemt indenfor skiven allerede i år 2030.

Det er under alle omstændigheder unfair at gøre landbrugs- og fødevareproduktionen til en klimasynder på linje med de fossile brændstoffer. I vores erhverv er der tale om cirkulære processer, der er foregået lige så længe, som der har været liv på jorden.

Så hold fokus på de fossile brændstoffer. Det er brugen af dem, vi skal reducere hurtigst muligt.

Dette er et debatindlæg og repræsenterer alene skribentens egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?