Rigsret mod Mette Frederiksen forkastet: Se her, hvem der stemte for og imod

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Der bliver ingen rigsret mod statstminister Mette Frederiksen (S) i denne omgang. Se her, hvem der stemte for og imod en rigsretssag.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Borgerforslaget “Mette Frederiksen for en rigsretssag nu”, der kræver statsministeren stillet for en rigsret for sin potentielt grundlovsstridige ordre om at aflive alle danske mink, er torsdag blevet endeligt nedstemt af et flertal under andenbehandlingen i folketingssalen.

Forslaget, der er stillet på initiativ af borgeren Bente Dahl Pedersen, har været genstand for heftig debat og har samlet over 60.000 underskrifter.

Men nu er forslaget altså blevet nedstemt af et flertal i Folketinget. 

Læs mere om det her.

Det sker med henvisning til, at Grundlovskommissionen er i gang med undersøge den ulovlige minkordre og også forsøge at placere ansvaret blandt de implicerede ministre m.v.

På Folketingets hjemmeside kan man se en oversigt over, hvordan de enkelte partier og løsgængere stemte i spørgsmålet om en rigsret mod Mette Frederiksen.

I alt stemte 42 folketingsmedlemmer for, mens 53 stemte imod. 

0 stemte hverken for eller imod, mens 84 var fraværende.

Herunder har vi oplistet, hvordan de enkelte partier og deres folketingsmedlemmer samt løsgængere stemte ved andenbehandlingen af borgerforslaget “Mette Frederiksen for en rigsretssag nu”.

Socialdemokratiet

28 stemte imod, 21 var fraværende.

Venstre

22 stemte for, 17 var fraværende.

Dansk Folkeparti

8 stemte for, 8 var fraværende.

Socialistisk Folkeparti

8 stemte imod, 7 var fraværende.

Det Radikale Venstre

6 stemte imod, 8 var fraværende.

Enhedslisten

7 stemte imod, 6 var fraværende.

Det Konservative Folkeparti

7 stemte for, 6 var fraværende.

Nye Borgerlige

2 stemte for, 2 var fraværende.

Liberal Alliance

2 stemte for, 1 var fraværende.

Alternativet

1 stemte imod.

Kristendemokraterne

1 stemte imod.

Løsgængere

Inger Støjberg stemte for.

Lars Løkke Rasmussen var fraværende.

Orla Østerby var fraværende.

Sikandar Siddique stemte imod.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille var fraværende.

Susanne Zimmer stemte imod.

Uffe Elbæk var fraværende.

De nordatlantiske mandater

Alle folketingsmedlemmerne, der besidder de nordatlantiske mandater, var fraværende til afstemningen.

Det gælder partierne Inuit Ataqatigiit, Javnaðarflokkurin, Siumut og Sambandsflokkurin.

Folketinget forklarer på sin hjemmeside, hvorfor ikke alle folketingsmedlemmer deltog i afstemningen.

– Partierne indgår såkaldte clearingsaftaler, som betyder, at clearede medlemmer ikke deltager i afstemningen. 

– De clearede medlemmer kan dermed deltage i f.eks. politiske møder, konferencer eller studieture, uden at det påvirker styrkeforholdet i Folketingssalen. 

– Efter grundlovens § 50 er Folketinget beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne (90) deltager i en afstemning, fremgår det af hjemmesiden.

Kunne du lide artiklen her?

Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.

Bliv medlem her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.