Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Jeg har kendt Søren og Ole Gade siden vi var teenagere, og jeg kom i deres hjem i Holstebro. Det er ordholdne folk i det vestjyske. Man stiller personligt op, vedgår arv og gæld også – hvis man løber af pladsen.
Det har ikke været nogen let samtale for de to partikammerater fra jysk Venstre – men at holde Folketingets formand og en loyal partikammerat som Søren for nar, foran deres fælles bagland på den vestlige side af den jyske højderyg – det er ikke hverdagskost, og det avler ikke venner.
Mads Fuglede var opstillet for Venstre i Gladsaxe, men satsede hele butikken på at flytte familie og livsfokus til Vestjylland. Vi der følger Mads’ podcasts, har kunnet følge hans rundhåndede indkøb i byggemarkedet i forbindelse ned ombygningen af det nye hjem. Nu var Mads med den akademiske baggrund, forvandlet fra intellektuel storbypolitiker til vestjysk venstrekriger. Mads havde hånet partishoppere, og slået fast, at han ville kæmpe for Venstre til sidste mand. Mads F. var den sidste, som man forventede ville falde partiet i ryggen, og en af de få, som aldrig ville forlade Venstre.
Enhver der kender Inger Støjberg ved, at processen med at blive godkendt og optaget i Danmarksdemokraternes folketingsgruppe er tung og omfattende. Sagt med andre ord, så har Mads været utro med Inger bag Venstres ryg gennem en længere periode…
Det opfattes som et personligt svigt at de grimme.
Begrundelsen undrer.
“CO2-afgiften fik bægeret til at løbe over”, forklarede Mads Fuglede journalisterne til sit doorstep. Mads var modstander af Venstres deltagelse i samlingsregeringen, og han havde været modstander af at ophæve Støjbergs immunitet.
Der er intet nyt i, at Venstre som regeringsparti arbejder for at lande en løsning på CO2-afgiften. Svarre-udvalget har arbejdet et helt år på at udvikle modeller for afgiftens udformning, så der har været rig lejlighed for Mads Fuglede til at stille et ultimatum til Venstres ledelse. Man kan selvsagt argumentere, at den lille familie er kommet tættere på de berørte venstrelandmænd ved at flytte fra Gladsaxe til og til det Vestjyske, men de fleste tror, at Mads har kendt sagens omstændigheder i detaljer i lang tid, og formuleringen med ”at det var Venstres beslutning om at indføre CO2-afgiften” der fik ham til at forlade Venstre hænger ikke tidsmæssigt sammen.
Mads har kendt Inger siden han var dreng, og han har været med på dyrlægebesøg hos Ingers bror som lille. Han har også fungeret som udlændingeordfører i den periode hvor Inger var udlændingeminister, og svaret, at “forskellen mellem de to kunne måles i antal stemmer. Underforstået; “det politiske er vi enige om”.Sådant er det.
Alt det har jo stået klart, siden Venstre og Inger skiltes – og i alt fald siden Inger sad i haven ved Hvidsten Kro, og præsenterede Danmarksdemokraterne. Altså heller ikke nogen troværdig forklaring, medmindre Mads har været udsat for et hidtil hemmeligholdt overgreb fra ledende Venstrefolk. Så, der har være den forklaring; “Mads tror ikke på, at Stephanie og Troels kan rette partiet så meget op, at det kan genskabe hans Vestjyske mandat.”
Hvis den teori er rigtig, så er situationen betydelig mere alvorlig end den fremstilles i medierne. For hvis moralen er så lav, at Mads knækker af den grund, så kan alle de øvrige gruppemedlemmer med yderlige eller tabte mandater blive inspireret til at følge samme vej.
Ham den anden, der også skifter…
Kim Edberg fra Nye Borgerlige skiftede til Danmarks Demokraterne samme dag som Mads Fuglede. Kim holder sit Nordjyske lune i topform, og kunne jo godt fornemme, at han druknede i mediernes interesse, fordi Mads flyttede det afgørende indenrigspolitiske mandat fra regeringen, sådan at den parlamentariske livline udelukkende hænger på de 3 Nordatlantiske mandater.
- Kim begyndte at præsentere sig selv som; “Ham den anden som også skifter til DD”.
- Kim har sin fortid i DF som kommunalbestyrelsesmedlem i Rebild, og stadig som regionsrådsmedlem i Nord.
- Kim er oratorisk stærk, og vil formentlig falde godt til i en gruppe med en række erfarne DF’ ere – og uden personlige fjender.
Mads Fuglede vil få en lidt hårdere tilværelse, indtil han eventuelt får følgeskab af et par kolleger mere fra Venstre.
Stabilitet er igen afløst af krisestyring i det hårdt prøvede gamle landbrugsparti!