Vesten reagerede ikke, da over 100.000 soldater og tilhørende materiel blev linet op langs Ukraines grænser – igennem lang tid…

Nu har Rusland på 6 måned ført krig mod Ukraine i en strategisk krig hvor alle krigens regler er sat ud af kraft. Butikscentre bombes, boligblokke bombes og hele byer jævnes med jorden. 77.000 kvadratkilometer er erobret, 4.700 civile er dræbt og 8 millioner flygtninge. (Kilde: RUSA)

Vesten har hjulpet Ukraine med våben og kraftige restriktioner mod Rusland, men samtidigt har Tysklands kansler Olaf Scholz og Frankrigs præsident Emmanuel Macron appelleret til, at ”Putin ikke må tabe ansigt”. Altså en forhandlingsløsning, hvor Ukraine måske må afgive over 80.000 kvadratkilometer land. Men vil det ikke blot animere Putin til at forsøge sig med yderligere ekspansive tiltag? Hvor meget respekt har Rusland for NATO i relation til at angribe Litauen med Kaliningradproblematikken som indgangsvinkel? En konflikt der vil jo alene berøre  Litauen og ikke Rusland. En stedfortræderkrig.

Det er befriende, at Sverige og Finland nu kan blive medlem af NATO – hurtigt! Tyrkiet har fået de indrømmelser, de bad om. Rent faktisk havde præsident Erdogan noget at have indvendingerne i, specielt overfor Sverige med et sværmerisk forhold til PKK, der er på terrorlister i både USA og EU. NATO-mødet i Madrid sender et klart signal om sammenhold mod Rusland og en dermed følgende ny strategi.

Det er forenklet og forkert at se det russiske overgreb på Ukraine som alene demokrati mod autokrati. Selvom Ukraine ikke var et demokrati, ville Ruslands angreb være uacceptabelt. Demokrati versus autokrati som diskursen er misforstået og uhensigtsmæssigt i to henseender.

Ruslands invasion handler om overtrædelse af international lov, herunder FN-pagten, og Rusland menes at have begået adskillige krigsforbrydelser.

Derudover er der mange lande – der ikke er demokratier – som fordømmer Ruslands handlinger. Da FN’s Generalforsamling vedtog en resolution, der fordømte Ruslands aggression i marts 2022, stemte hele 141 lande for – og mange af disse kan bestemt ikke regnes som støttende en vestlige demokratiske tankegang…

Den mest klartseende nation er antageligt Storbritannien, der ser stærke paralleller til 1937, hvor man førte en eftergivenhedspolitik (appeasement-politik) for at undgå en ny europæisk storkrig.

I vidt omfang efterkom man tyskernes ønsker. Dengang appellerede Adolf Hitler effektivt til mange tyskeres følelse af en ydmygelse efter 1. verdenskrig.  Lidt på samme måde, som Putin propaganderer for Ruslands ydmygelse efter den kolde krigs afslutning og afgivelse af territorier til de efterfølgende selvstændige stater Estland, Letland, Litauen, Georgien, Ukraine – med flere.

Lige før NATO-topmødet i Spanien var der Land Warfare Conference i RUSA – The Royal United Services Institute – verdens ældste og blandt de mest betydende tænketanke på området.

Her holdt øverstkommanderende for de britiske styrker General Sir Patrick Sanders åbningstalen, hvor han betonede, at der var en reel fare om en storkrig i Europa, og at den engelske hær derfor er ved at reorganisere og forstærke på baggrund af den russiske aggression:

”Jeg vil alene koncentrere mig om ét område – og det er, hvordan jeg kan mobilisere den britiske hær. Målet er at afskrække den russiske aggression – for at forhindre krig.”

Og

”Mobilisering af hæren – for at forhindre krig – er en håndgribelig og konkret lederskabshandling. Dette vil jeg tilbyde – Storbritannien vil gå foran med et godt eksempel. Det er farligt at antage, at Ukraine er en begrænset konflikt.”

Hele talen kan læses her: https://www.army.mod.uk/news-and-events/news/2022/06/rusi-land-warfare-conference-cgs-speech/

I lyset af ovenstående må vi antageligt forberede os på en langvarig eskalering, der meget vel kan føre til en krig imellem NATO-lande og Rusland. Det vil gribe ind i vores økonomi og dagligdag.

Den gale mand skal stoppes og Putin forstår alene magtens sprog.