Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Blandt præsident Donald Trumps første eksekutive ordrer som præsident hed: Afskaffelse af ulovlig diskrimination og genoprettelse af meritbaserede muligheder (Executive Order 14171)
Umiddelbart kunne en dansk læser vel næppe se det revolutionerende i det. Ordren begynder også med følgende: ”Mange føderale borgerrettighedslove beskytter individuelle amerikanere mod diskrimination baseret på race, farve, religion, køn eller national oprindelse. Disse borgerrettighedsbeskyttelser tjener som et fundament, der understøtter lige muligheder for alle amerikanere. Som præsident har jeg en højtidelig pligt til at sikre, at disse love håndhæves til gavn for alle amerikanere.”
Hvem er uenig i det?
Men så fortsætter ordren, og så bliver det kontroversielt med at ophæve den positive særbehandling, som fulgte i kølvandet med senere borgerrettigheder.
”Men i dag, omkring 60 år efter vedtagelsen af Civil Rights Act af 1964, har kritiske og indflydelsesrige institutioner i det amerikanske samfund, herunder den føderale regering, store virksomheder, finansielle institutioner, medicinalindustrien, store kommercielle flyselskaber, retshåndhævende myndigheder og højere uddannelsesinstitutioner adopteret og aktivt brugt farlige, nedværdigende og umoralske race- og kønsbaserede præferencer under dække af såkaldt “mangfoldighed, lighed og inklusion” (DEI) eller “mangfoldighed, lighed, inklusion og tilgængelighed” (DEIA), der kan overtræde borgerrettighedslovene i denne nation.”
I de sidste par år er det udviklet yderligere til Diversity, equity, and inclusion (DEI), som er blevet normdannede, som er blevet mere hellige end paven i Rom. Og private virksomheder og føderale og statslige institutioner har bestræbt sig på at leve op til denne “mangfoldighed, lighed og inklusion”.
Så ordren vil tilbage – eller frem – til et samfund baseret på lige rettigheder slet og ret, og ikke positive hensyn til alle de præferencer, som man i forvejen ikke måtte tage hensyn til.
Da USA´s højesteret i 1954 ulovliggjorde diskrimination, blev det amerikanske samfund formelt farveblindt. Men i 1964 indførte præsident Johnson så borgerrettigheder som omfattede aktiv ligestilling, dvs. positiv særbehandling. Og så fik USA det system af kvoter og programmer som i første omgang alle føderale institutioner skulle rette sig efter, men som bredte sig til alle virksomheder og foreninger i USA.
I stedet er idealet nu det klassiske amerikanske: meritokrati. Det betyder, at alle mennesker lønnes og udpeges efter fortjeneste og kvalifikationer og ikke efter hudfarve, køn, seksualitet osv.
Det har sådan set været den amerikanske drøm altid sammen med lige rettigheder. Alle mennesker er skabt lige, står der i den amerikanske uafhængighedserklæring.
Alligevel har der været bestyrtelse i hele verden over, at den nye præsident med et pennestrøg kunne afskaffe alle de moralske bestræbelser på at skabe lighed og inklusion i den amerikanske smeltedigel.
USA har stort set kun haft ti år med nogenlunde lige rettigheder, nemlig fra 1954 til 1960erne, fra ophævelsen af den negative raceadskillelse til indførelse af den positive særbehandling med civil right-æraen. USA´s regler og love var kun egentligt farveblinde i ganske kort tid. Nu vendes bøtten.
Nu åbnes der op for, at mennesker vurderes på deres indsats, deres arbejde, flid og omhyggelighed. Det er også en afsked med en offer- og krænkelses-kultur, hvor en status som diskrimineret kunne give positiv særbehandling.
Og det hjælper nok for den nye regering i USA, at Executive Order 14171 kommer lige oven i de voldsomme ildebrande i Los Angeles, hvor byens brandvæsen blev voldsomt kritiseret for at gå mere op i DEI – diversitet og mangfoldighed, end i evner til at slukke brande.
Hvis Europa og Danmark ikke skal sakke agterud, bør vi nok også følge efter og indrette os mere meritokratisk, hvor det er fortjeneste og kvalitet og arbejdsindsats som er afgørende, snarere end hudfarve og offerstatus.
Faktisk er det en meget smuk begrundelsen som Executive Order 14171 giver for den nye politik:
”Ulovlige DEI- og DEIA-politikker krænker ikke kun teksten og ånden i vores mangeårige føderale borgerrettighedslove, de underminerer også vores nationale enhed, da de benægter, miskrediterer og underminerer de traditionelle amerikanske værdier om hårdt arbejde, ekspertise og individuelle præstationer til fordel for et ulovligt, ætsende og skadeligt identitetsbaseret byttesystem. Hårdtarbejdende amerikanere, der fortjener en chance for den amerikanske drømme, bør ikke stigmatiseres, nedværdiges eller udelukkes fra muligheder på grund af deres race eller køn.
Disse ulovlige DEI- og DEIA-politikker truer også sikkerheden for amerikanske mænd, kvinder og børn over hele nationen ved at mindske vigtigheden af individuelle meritter, evner, hårdt arbejde og beslutsomhed, når man udvælger folk til job og tjenester i nøglesektorer i det amerikanske samfund, herunder alle niveauer af regeringen, og medicin-, luftfarts- og retshåndhævelsessamfundene. I den ene tragiske sag efter den anden har det amerikanske folk på første hånd været vidne til de katastrofale konsekvenser af ulovlig, skadelig diskrimination, der har prioriteret, hvordan folk blev født, i stedet for hvad de var i stand til at yde”.