“Det er en rigtig dårlig idé at forpligte sociale medier til at censurere endnu mere, end de allerede gør. Det kan nemt ende med at skade ytringsfriheden yderligere”, lyder advarslen fra Jacob Mchangama, direktør for den juridiske tænketank Justitia.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Den socialdemokratiske regering er, anført af erhvervsminister Simon Kollerup (S) på vej med et lovforslag, der skal regulere sociale medier som f.eks. Facebook. Konkret har loven til formål at tvinge tjenesteudbydere til at fjerne “ulovligt” indhold indenfor en kort periode. 

Lovforslaget lægger sig i kølvandet på lignende lovgivning som Tysklands udskældte NetzDG-lov og den kommende Digital Services Act på EU-niveau.

Idéen er fra regeringens side at komme had, chikane og trusler på sociale medier til livs. Noget, som regeringens ministre og mange andre politikere har problematiseret længe.

Problemet er dog, at den slags regulering af ytringsfriheden på sociale medier, som regeringen nu er på vej med herhjemme, i bl.a. Tyskland har ført til en markant indskrænkning af borgernes ytringsfrihed på sociale medier, fordi også helt lovligt indhold bliver slettet.

Ytringsfrihedsforkæmperen Jacob Mchangama, der er direktør for den juridiske tænketank Justitia, har tidligere advaret mod dette lovforslag i et interview med Indblik.

Nu hvor lovforslaget har været i høring og således nærmer sig behandling i Folketingssalen, slår Jacob Mchangama og Justitia igen alarm.

Tænketanken har indsendt et kritisk høringssvar til regeringens lovforslag, og giver bl.a. udtryk for en bekymring om, at lovforslaget vil svække borgernes ytringsfrihed og i praksis – stik imod intentionerne – give tjenesteudbyderne magten over den demokratiske onlinesamtale.

Had på sociale medier: En storm i et glas vand?

Samtidig har Justitia i en ny analyse kortlagt, om problemet med ulovlige, hadefulde angreb på sociale medier er så stort, som mange politikere har gjort det til.

Analysen, der bærer titlen ”Det Vilde Vesten? En analyse af ulovlige kommentarer på Facebook”, når frem til en opsigtsvækkende konklusion.

Kun 0,0066 procent af 63 millioner kommentarer på danske politikeres og mediers Facebooksider er ulovlige hadefulde angreb. Det svarer til, at man skal læse 15.000 kommentarer for at møde ét ulovligt angreb.

Dermed kan debatten om ulovlige kommentarer på Facebook være voldsomt skævvredet og problemerne med angreb på Facebook kan næppe løses med lovgivning, sådan som regeringen ellers foreslår, lyder det fra tænketanken Justitias direktør Jacob Mchangama.

“Det kan nemt ende med at skade ytringsfriheden yderligere”

På baggrund af analysens konklusioner kalder Jacob Mchangama regeringens lovforslag for “en rigtigt dårlig idé”.

– Vores analyse anslår, at kun 1 ud af 15.000 kommentarer på danske politikeres og mediers Facebooksider er ulovlige angreb. Man kan derfor næppe sige, at Facebook flyder over med ulovligt had, trusler og chikane. Det reelle billede er meget langt fra Det Vilde Vesten, som dominerer den offentlige debat, siger Jacob Mchangama og fortsætter:

– Når vi samtidig ved, at Facebook allerede sletter rigtig mange legitime kommentarer i jagten på had og chikane, så er det en rigtig dårlig idé at forpligte sociale medier til at censurere endnu mere, end de allerede gør. Det kan nemt ende med at skade ytringsfriheden yderligere.

Regeringens lovforslag løser ikke det angivelige problem med had på sociale medier

Justitias nye analyse stiller spørgsmålstegn ved, om regeringens foreslåede lovgivning vil kunne løse det angivelige problem med had, angreb og chikane på sociale medier. 

Ikke alene er kun et fåtal af de undersøgte angreb egentligt ulovlige – og derfor relevante for lovgivningen – men samtidig har tidligere Justitia-analyser vist, at Facebook allerede fjerner rigtig meget lovligt og relevant indhold i jagten på angreb og chikane, samt at den meget korte tidsfrist med stor sandsynlighed vil føre til, at endnu flere lovlige kommentarer vil blive fjernet.

Mchangama: Der er behov for en mere nuanceret debat om ytringsfrihed på sociale medier

I stedet opfordrer Jacob Mchangama til en mere nuanceret debat om, hvordan vi griber ytringsfriheden an på de sociale medier, som har givet det brede flertal i befolkningen en hidtil uset adgang til at ytre sig offentligt.

– Det er som om, vi ikke har indset, at den offentlige debat er blevet demokratiseret, og med det gode følger det grimme. Når alle kan ytre sig, som de kan på sociale medier, så kommer der også ubehagelige udtalelser. Men det er prisen, hvis vi også vil nyde frugterne af den frihed, det er at kunne komme til orde, siger Jacob Mchangama.

– Det vil være langt bedre hvis brugerne af sociale medier selv kunne filtrere de ytringer de finder krænkende fra, mens politi- og anklagemyndighed fik flere ressourcer til at efterforske og retsforfølge de personer, der deler de relativt få men grove tilfælde af ulovligt indhold såsom tilskyndelse til terror, hævnporno og trusler.

Bag om Justitias analyse

Justitias nye analyse tager udgangspunkt i en juridisk analyse af 2.400 kommentarer på danske mediers og politikeres Facebooksider. Udvalget er et repræsentativt sample af kommentarer, der i analysen Angreb i den offentlige debat på Facebook af Analyse & Tal af en avanceret algoritme er blevet kvalificeret som ”hadefulde angreb”. Af disse vurderes dog kun 11 til at overtræde dansk lovgivning (5 kommentarer overskrider § 136, stk. 1 om tilskyndelse til forbrydelse, mens 6 overskrider paragraf 266 b om gruppeforhånelse).

Selvom mange af angrebene nok er anstødelige eller ubehagelige, så viser Justitias analyse, at kun 0,46 procent af de undersøgte angreb er decideret ulovlige. Et groft estimat anslår derfor, at 0,0066 procent af kommentarerne på de 676 undersøgte danske politikers og mediers Facebooksider er ulovlige hadefulde angreb. Det svarer til, at én ud af ca. 15.000 kommentarer er ulovlige, hadefulde angreb.

Samtidig skal det påpeges, at analysen tager udgangspunkt i kommentarer fra de steder på det danske internet – politikeres og mediers sider – hvor debatten må skønnes at være mest ophedet.

Det skal også fremhæves, at Justitias analyse har fundet adskillige eksempler på, at de kommentarer, som algoritmen havde kvalificeret som ”hadefulde angreb”, reelt ikke var det, når man tog konteksten i betragtning, og eksempelvis drejede sig om dyr og ikke mennesker.

En nærliggende antagelse er derfor, at det egentlige omfang af ulovlige hadefulde angreb på det ”samlede” danske Facebook er endnu mindre end de 0,0066 procent, som Justitias analyse groft estimerer.