“Virkeligheden er, at det er brugernes – altså din og min – ytringsfrihed der er målet”, lyder det fra Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Den socialdemokratiske regering har anført af erhvervsminister Simon Kollerup (S) bebudet et lovforslag, som skal tvinge sociale medier som eksempelvis Facebook, Snapchat og YouTube til at fjerne ulovlige billeder og videoer inden for 24 timer.

Lovforslaget er inspireret af en udskældt tysk lov ved navn NetzDG, som hos vores tyske naboer har ført til øget censur – også af indhold, som ikke er ulovligt.

Regeringens lovforslag er endnu ikke udformet, men  ytringsfrihedsekspert og direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, slår allerede nu alarm på ytringsfrihedens vegne.

I et interview med Indblik fortæller Mchangama, hvordan regeringens lovforslag kan ende med at betyde, at alle danskeres ytringsfrihed kan blive ramt.

Læs med herunder, hvor Jacob Mchangama svarer på de presserende spørgsmål, der melder sig i forlængelse af regeringens udmelding.

Det er ikke kun ulovligt indhold, der risikerer at blive fjernet

Regeringen er på vej med en ny lov, der pålægger sociale medier at fjerne ulovligt indhold indenfor 24 timer. Er det en god idé?  

– Nej, ikke umiddelbart. Formålet med at beskytte imod hævnporno, terrorisme og børneporno er bestemt legitimt, men den lov, som regeringen foreslår, vil med stor sandsynligvis føre til, at langt mere helt legitimt indhold vil blive bortcensureret. 

– Når techgiganterne kan få bøder for at slette for lidt, men ikke for at slette for meget, så taler incitamenterne for, at man vil slette for at være på ”den sikre side”.

– Samtidig vil man reelt gøre techgiganterne til private censurenheder, der skal håndhæve lovgivningen men uden de retssikkerhedsmæssige garantier, der gælder for borgerne i forhold til staten. Det er et stort problem og vil tage ytringsfriheden i en helt forkert retning.  

– Det skyldes blandt andet, at det slet ikke er så enkelt at afgøre, om noget er ”klart ulovligt”, som lovens fortalere hævder. Når man dømmes efter racismeparagraffen ved en dansk domstol, tager det omkring 600 dage at nå til en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig afgørelse. Det samme kræver man nu, at en techplatform skal kunne gøre indenfor 24 timer.  

Lignende love bliver i autoritære lande brugt til at undertrykke kritik

Loven synes at være inspireret af den tyske NetzDG-lov. Hvordan er det gået i Tyskland, hvor loven efterhånden har været gældende i nogle år?  

 – Loven blev indført i Tyskland i 2017 med de samme argumenter, som den danske regering bruger. Herefter er loven blevet kopieret i mange andre lande, blandt andet en del autoritære lande, der har brugt den som redskab til at undertrykke kritik.

– Argumentet har blandt andet været, at når et demokrati som Tyskland kan pålægge sociale medier at slette ulovligt indhold, så kan andre lande også. Den franske AVIA-lov blev dog afvist af forfatningsrådet, da den var i strid med ytringsfriheden.   

– Vi kan se på Facebooks afrapporteringer, at omfanget af slettet indhold for fx ”hadsk tale” er vokset eksplosivt – fra 1,6 mio. stykker indhold i 4. kvartal 2017 til cirka 27 mio. stykker indhold i samme periode i 2020. 

– En undersøgelse vi foretog i Danmark af slettet indhold på danske nyhedsmediers Facebooksider viste, at for hver slettet strafbar ytring blev der slettet 36 fuldt lovlige ytringer. Der er altså grund til at tro, at mens der nok bliver fjernet mere ulovligt indhold, så bliver der fjernet lovlige ytringer i et meget større omfang.

Kun 1 procent af de kommentarer, der i dag bliver slettet, er reelt strafbare

Der tales meget om hævnporno, hate speech og lignende. Men hvor stort er problemet med ulovligt indhold på de sociale medier reelt? 

– Der florerer en politisk opportun historie om, at ytringsfriheden på sociale medier er ”det vilde vesten”, men det er ikke i overensstemmelse med fakta. Det er allerede strafbart at dele fx hævnporno eller opfordringer til terror, og folk bliver også dømt for det. Samtidig har techplatformene skruet voldsomt op for redigeringen af indholdet, blandt andet gennem stor brug af AI-teknologi (teknologi med kunstig intelligens, red.).  

– Vores gennemgang af slettede kommentarer på danske Facebook-sider viste, at kun 1,1 procent af kommentarerne kunne rubriceres som egentligt strafbare (det kan fx være trusler, racisme, red.).  Der er altså ikke grund til at tro, at ulovligt indhold fylder meget på de digitale platforme i forhold til alt det andet indhold.   

– Selvom hvert eneste eksempel på hævnporno selvfølgelig er voldsomt ubehageligt og gerningsmændene bør både efterforskes og straffes hårdt, så fylder den slags indhold meget lidt i forhold til de utrolige mængder af helt legitimt indhold.  

“Virkeligheden er, at det er brugernes – altså din og min – ytringsfrihed der er målet”

Er det realistisk, at regeringen får loven gennemført?  

– Det må vi se, når lovforslaget kommer. Der er meget der afhænger af, hvordan paragrafferne konkret udformes, men det er klart, at det er en agenda med vind i sejlene og at det er populært at indføre lovgivning, der slår på techgiganterne. Men jeg håber, at man i sidste ende vil besinde sig.  

Hvad kan loven, hvis den bliver gennemført, potentielt set få af betydning for almindelige danskere, som bruger Facebook, Instagram og Twitter? 

– Fordi tech-giganterne – ofte med god grund – er upopulære er det let for politikerne at lancere lovforslaget som et opgør med store rige amerikanske virksomheder.

– Men virkeligheden er, at det er brugernes – altså din og min – ytringsfrihed der er målet og som bliver ramt. Vi vil kunne opleve, at helt legitimt indhold i tekst, billeder eller video vil kunne blive fjernet uden varsel. Det sker allerede i dag i et vist omfang, og den udvikling vil accelerere voldsomt.  

Jacob Mchangama er direktør i den juridiske tænketank Justitia og har udover sin cand.jur. en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering. Han har skrevet flere bøger om frihedsrettigheder og optræder ofte i danske og internationale medier som debattør  – særligt i debatter om ytringsfrihed.

Han har tidligere arbejdet som chefjurist i tænketanken CEPOS og som advokat i det private erhvervsliv.

Indblik arbejder på at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev via linket her, og vær sikker på at få besked direkte i din mailindbakke, når der er nyt i sagen.