Tæt på nedsmeltning for åben skærm

"Jeg havde stort set ikke noget at gøre med det der skete",  Sådan lyder Trumps forsvar i forhold til det angreb 6. Januar 2021 på Kongressen, som blev gennemført af Trumps tilhængere. Stormen på Kongressen udstillede skrøbeligheden i  amerikansk demokrati. "Jeg ved faktisk ikke, hvad han lige sagde i slutningen af den sætning. Det tror jeg heller ikke, han selv gør" replicerede Trump, efter et af Bidens uafsluttede indlæg.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

De to nedslag illustrerer hvordan det lykkes for Trump at glide af på nogle af historiens største skandaler i CNNs TV debat, og hvordan Joe Biden hverken evnede at hænge Trump til tørre, eller at fjerne fokus fra sin alderssvækkelse.

Bidens’ udgangspunkt

Forud for debatten var de fleste amerikanske kommentatorer enige om  kombattanternes udfordringer.

Biden må ikke fryse for ofte, for så vil vælgerne ikke turde stemme på ham, fordi de kognitive funktioner ikke rækker til Verdens mest magtfulde hverv.

Biden har kaldt på en kvinde, som han burde vide var død. Og han lykkedes med at falde op ad en trappe. 

Alle kan tage fejl og falde over et kabel, men Biden er stammer, og han har talt sort i det meste af sin politiske karriere. Verden forventer simpelthen at gamle Joe bekræfter opfattelsen af sig selv som en fyr der burde slappe af på et plejehjem.

Bidens kampform under duellen

Det lykkedes ikke for Biden at rette op på sit image som alderssvækket i denne første TV-duel. Præsidenten fryser når han angribes, og svarer med lange monotone sætninger, som ikke altid afsluttes. Biden har aldrig været nogen stor taler, og mindre kan også gøre det. Men – de mange selvskabte korrektioner og det manglende engagement betyder, at hans pointer ofte svækkes, og fremstår svagere end nødvendigt.

Der er i princippet tre steder en kandidat kan fokusere i en TV-duel: På sin modstander, på ordstyrerne eller på seerne. Et fokus hvor kandidaten taler klart og tydeligt til seerne med direkte øjenkontakt, virker stærkest.

Biden har næsten hele tiden fokus på Trump eller på ordstyrerne. Det virker svagt.

Selv om Biden kan sætte mange effektive angreb ind mod Trump, så mister de gennemslagskraft, fordi der mangler ild i stemmen, og tydelighed i formuleringerne.

Trumps udgangspunkt

Trump skal modbevise at han mangler fundamental debatkultur, og optræder som en utilpasset teenager, der skal vinde en råbekonkurrence. Vælgerne hader Trumps ævlende talestrøm, og særlig når han ikke har ordet. Det er svært at se Trump som en leder af verdens stærkeste land, når han demonstrerer mangel på overblik og overskud.

Trump begynder at få de samme alderssvækkelser som Biden, glemmer navnet på sin egen læge og blander Nikki Haley og Nancy Pelosy sammen. Hvis Biden havde gjort det samme, så ville vi have opfattet det som slutningen på en politisk karriere. 

Trumps kampform under duellen

Der er niveauforskel i den dynamik som de 2 kandidater udviser.

Trump har betydelig fordel af de lukkede mikrofoner, mens modstanderen har ordet. Hans afbrydelser og tilsvininger af modstanderen er næsten fraværende for seerne. Det får ham til virke tændt og engageret – uden at fremstå overgearet.

Trump kommunikerer i korte letforståelige sætninger. Han er ganske enkelt lettere at følge og forstå for seere uden de store politiske forudsætninger. Og det er som bekendt langt de fleste.

De fleste vælgere vil bare bekræftes

Kombattanterne er begge klakkører med ekkokamre for ørerne. Folk holder blindt med den ene, og har kun hån og latter til over for den anden.

Kun en snæver gruppe kan flyttes. Og det er dem, som afgør opfattelsen af, hvem der har vundet TV-duellen – og senere hvem der vinder valget.

Trump styrkede sin position

Trump fik sat flest stød ind, og at han virkede mest nærværende og klar i sin kommunikation.

Biden havde mest at tabe ved at deltage i duellen. Faktisk kan man sige, at det var en sejr, hvis han undgik et nedbrud for åben skærm. 

Ingen af kandidaterne faldt ud af rollen og mistede retningen.

Det er bare ikke tilstrækkeligt til at overbevise vælgerne, om at man er den rigtige til at varetage verdens mest magtfulde job. Biden balancerede på afgrunden – overlevede kun med nød og næppe debatten. Han har masser af ammunition, men får for lidt ud af det.

Gudsbenådet fighter

Donald Trump har en række svære sager, men han får det maksimale ud af sin pressede position. Politisk var der ikke mange nyheder, men TV er effektivt til noget helt andet. For her afsløres det med pinagtig akuratesse, hvis man er ved at tabe de kognitive færdigheder. 

Nu har vi set, at Biden ikke har kræfter til fire år mere.