Tre tenorer synger falsk

Triumviratet for løsrivelse er en slagkraftig og aggressiv enhed. De færdes alle tre hjemmevant i Washington, og har et solidt republikansk netværk, der medvirker til at supplere deres betydelige indsigt i Nuuk og København.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

CIA krævede efter 2. verdenskrig, at vi accepterede den nye verdensorden for at vi kunne få Marshallhjælp. Dermed – og med fremkomsten af FN – kom Rigsfællesskabet til verden.

Indbliks læsere hører jo til på øverste hylde, når det handler om at følge verdensbegivenhederne, så vi flyver hurtigt ind. Trump rebrander sin købsordre fra 2016, og så topper han det med en trussel om bøder og pulver. Vi sidder lidt tilbage og tænker: ”Får vi nu tæsk af vores bedste ven?”

Så vælter Trump rundt i sit fly af grin over, at vi forsvarer verdens største ø – med hundeslæder… Vi kan godt se, hvor let det er at moppe os i skolegården.

Trump fortæller verdenspressen, at Grønlænderne er trætte af danskerne, og gerne vil over til amerikanerne. Vores selvtillid begyndte at krakelere, og flere danske oppositionspolitikere skulle lige forsøge sig med lidt stemmefiskeri…

Men SÅ kommer opbakningen fra Berlin, Paris og NATO med flere. Derefter Berlingske-forsiden med holdningsundersøgelsen blandt grønlænderne: Trump-tilhængerne er nede til tælling med sølle 6 procent!

Flertallet af amerikanerne er i øvrigt ikke interesserede i at okkupere Grønland, og Trump har ikke lovet det i sin valgkamp. Efter at have vundet første runde, kan vi konstatere, at Trump har helt ret i, at der skal investeres i skibe, droner og infrastruktur. Der er en lang og vanskelig rejse tilbage, men regeringen har haft is i maven, og talt ordentligt til Trump!

Grønland synger falsk

Triumviratet for løsrivelse er en slagkraftig og aggressiv enhed.

Aki-Mathilda Høgh-Dam: Født i Hillerød og med statskundskab fra Københavns Universitet.

Pele Broberg: Uddannet pilot fra SAS-flight Academy og tilknyttet CBS på Frederiksberg.

Kuno Fencker: Født i København og uddannet cand. jur. fra Syddansk Universitet.

De færdes alle tre hjemmevant i Washington, og har et solidt republikansk netværk, til at supplere deres betydelige indsigt i Nuuk og København.

Aki-Mathilde Hoegh-Dam er et spinkelt, blondt energibundt, som er født af forældre med halvt danske og halvt grønlandske aner. Siden hun stillede op i Miss Danmark konkurrencen i 2015, har hun med kirurgisk præcision drevet sine omgivelser rundt i manegen med aggressive provokationer.

Meget af det er sagligt set dygtigt udført, og nogle gange er der lidt lånte fjer. Når Aki-Mathilda forsøger at skrive sig ind i spiralsagen, så glemmer hun, at skandalen bygger på kvinder som fik monteret spiraler uden selv at vide det, og ikke et selvstændigt valg af prævention, som i hendes tilfælde.

Uden at skamrose Aki-Mathilda, kan det slås fast, at hun er svær at tage ved næsen, uanset om man er læge eller politiker. Til gengæld er der nok et par stykker, som i tidens løb har overtaget noget fra Aki-Mathilda, som de ikke helt kunne gennemskue konsekvenserne af. Hun har i alt fald været guld værd for Trump!

Pele Broberg er med sin tilknytning til CBS på Frederiksberg og som chefpilot hos Air Greenland og tidl. udenrigsminister i Grønland en dreven politiker, og hans nære ven Kuno Fencker er ikke kun politiker. Kuno er tidl. formand for Royal Artic Line og uddannet cand.jur. og transportøkonom. Og så er han forlovet med Aki-Mathilda.

Triumviratet har kompetent udnyttet alt fra dobbeltspillet om atomvåben over tvangsopdragelserne i Danmark og frem til spiralsagen for at udstille danskere som overlegne og bedrevidende koloniherrer, der med grisk udbytning har ydmyget inuitterne på det skammeligste.

De er alle tre helt bevidste om, at amerikanerne siden 1951 har haft ret til at etablere flere baser i Grønland, at undergrunden tilhører grønlænderne, og at det ikke er danskerne, som har forhindret minedrift.

De er alle tre klar over, at fiskeriet af primært rejer, ikke kan udvikles til at bære øens økonomi på kort sigt.

Alle tre ved også, at der er lang vej, indtil Grønland kan blive en turistdestination på linje med Reykjavik, og at særlig Lars Løkke og Mette Frederiksen har kæmpet for at realisere den nye infrastruktur og hjælpe Grønland med hjemtagningen af områder.

Alt dette er ikke skrevet for at benægte, at vi har taget Rigsfællesskabet for givet, eller for at løbe fra fortidens forkerte beslutninger. Slet ikke.

Kun for at sige, at når triumviratets ønsker om at gøre Grønland til et økonomisk stærkt og selvbærende samfund ikke er lykkedes, så er det en lidt for let genvej forud for en folkeafstemning i Grønland – at fremstille de 56.000 grønlænderne som stakler, der straks må løsrives fra onde København.

Der er sikkert irriterende typer på mange positioner i Rigsfællesskabet, men der er også meget som binder os sammen.

Hvad triumviratet ikke er så transparente om er, at et alliancefrit Grønland vil blive besat af amerikanerne med det samme. At den rent Grønlandske økonomi ikke kan løfte et fuldstændigt selvstændigt Grønland. Alt dette og en del mere ved triumviratet kun alt for godt, og derfor spiller de kun på hadet til Danmark, og viljen til løsrivelse og selvstændighed.

Alle tre tilhører de en Grønlandsk elite, som sagtens kan have glæde af, at amerikanerne bestemmer. Inuitterne som helhed kan til gengæld godt blive kørt over, så snart hvedebrødsdagene er overstået.

Som Pele Broberg sagde med et stort smil, da forslagene til den rundhåndede betaling væltede ud af det republikanske bagland:

“Jeg må straks åbne en konto til de penge!”

Det er meget præcist hvad det handler om. Men det hænger ikke sammen med inuitternes frygt for, at der kommer strålingsfare fra minedrift og miljøbelastning samt amerikansk overherredømme ud af masseturismen.

Derfor er sirenesangen en falsk melodi, hvor grønlænderne har til gode at drøfte, hvem der skal bestemme om man må få abort, og hvem der vil overtage ansvaret for retsvæsen, sundhedsvæsen, højere uddannelse osv. Altså ikke kun eksportere Walmart-kataloger, men udvikle Grønland sammen med grønlænderne, og stille tolk til rådighed for Aki-Mathilda – som taler og skriver flydende engelsk og dansk.

Det er ikke danskerne, der nedladende skal fortælle grønlænderne om virkeligheden. Det er grønlænderne, som selv må tænke det hele igennem, så de kan komme fri af spin og fake. Og så må vi håbe, at de kan gennemføre en valgkamp uden overgreb og indblanding fra fremmede magter.

Mange i Grønland har forståeligt nok nydt den globale opmærksomhed og drømt om de mange amerikanske dollars. Efter Berlingskes holdningsundersøgelse, er det slet ikke sikkert, at det er nogen god idé for løsrivelsestilhængerne at gennemføre en afstemning i år. Den slags beslutninger har tendens til at skrive sig ind i historien som definitive, ligesom Brexit og Danmarks indmeldelse i EF.

Hvis de tre langt om længe vil erkende offentligt, at et fuldstændigt uafhængigt Grønland vil blive besat af USA med kort aftræk, at en folkeafstemning alligevel kræver løsrivelse, så er det til gengæld urealistisk at fastholde Grønland i Rigsfællesskabet mod deres vilje. Derefter må pengestrømmen ophøre.

Danmark vil altid støtte USA i Grønland, fordi vi kender alternativerne, så Trump kan sove roligt, hvis han selv tror på det, han siger. Men det gør han ikke.

USA og de falske begrundelser

Trump har sunget en falsk melodi om årsagen til, at han ikke kan afvise anvendelse af militær magt til at gennemføre en fjendtlig magtovertagelse af Grønland. Den sande årsag skal findes i synergien mellem sponsorerne og historiebøgerne.

Trump vil gerne fremtidigt huskes for ændrede historiebøger med tilpassede kort, som viser et udvidet Amerika. Canada og Grønland – viklet i Stars and Stripes – vil virkelig pynte på den nye globus.

Danmark er fanget i forlygternes lyskegler

Mange af Indbliks læsere har sikkert set den fremragende TV-dokumentar om Ebbe Munk. Her fremgår både Dronning Margrethes og Ebbe Munks dybe engagement i Grønland. Danmarks de facto udenrigsminister fra domicilet i Stockholm i de sidste krigsår, hvor eftertiden blev designet. Se udsendelsen, læg Henrik Kauffmanns indsats oveni og vid, at Staunings tilsvarende indsats, kronedes med den juridiske sejr over Norge, ved Haag Domstolen i 1933.

Så har vi som danskere et indtryk af, om det Grønland, der fik sit navn af den norske viking Erik den Røde hører til Danmark, eller bare er en økonomisk klods om benet.

Det må enhver gøre op med sig selv.

Regeringens eksistensberettigelse

Det står ret klart, at vi ikke bare sådan kan melde os ud af dialogen, når det officielle Amerika truer os til at aflevere 98% af Rigsfællesskabet. Regeringer måles på, hvor kompetente de er til at forhandle med andre lande. Det faktum, at det er vores vigtigste samhandelspartner og leverandør af sikkerhed pludselig vil tvinge os stiller os i en vanskelig situation, der kan samle danskerne. Så er der da kommet noget fornuftigt ud af forløbet.

Siger vi ligeud at vi kan levere alt det samarbejde om sikkerhed og samhandel som USA ønsker, men at København ikke kan sælge Grønland som om det var en bil eller en sofa?

Siger vi ligeud, at Grønland er noget langt vigtigere, som i øvrigt ikke har været en koloni siden 1953 – i en høflig tone?

Siger vi samtidig, at proceduren med løsrivelse fra Rigsfællesskabet er beskrevet i Selvstyreloven, og at vi må respektere grønlændernes ret til at holde en folkeafstemning, hvis og når de synes at det er nødvendigt?

Vi bør udtrykke os i klar tale uden at tale ned til USA eller se ud, som om vi ikke bryder os om USA og ikke ønsker at lade grønlænderne vælge deres egen fremtid.

For de fleste små NATO-lande gælder det, at vi skal være dækket af solidariteten i NATO-pagtens §5. Det vidste amerikanerne i 1951, da de lovede at hjælpe Danmark med at forsvare Grønland. Situationen er uændret. Og dog, for hvad nu hvis Grønland vil løsrive sig, og bruge den seneste version af deres egen forfatning?

Ja – her dribler vi under radaren, for vi vil meget nødig kritisere Grønlands egen demokratiske proces, men sandheden er, at det urealistisk, at Grønland kan ligge åbent uden en alliancepartner.

Hvis nogen synes at Trump er akavet, og måske noget langt værre, så tænk på, at for de af os, som elsker Kongehuset og Grønland – så har forløbet måske reddet Rigsfællesskabet…

 

 

 

 

 

 

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?