Tredje gang i træk: S-regeringen løber endnu engang fra centralt valgløfte

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

”Altså, betragter de os som idioter?”, lyder det fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Socialdemokratiet gik i år 2019 til valg på at indføre et loft over hvor mange ikke-vestlige indvandrere, der kan komme til Danmark hvert år.

Dette valgløfte stod endda som nummer to i Socialdemokratiets udlændingespil, der blev præsenteret op til valget i år 2019, og som var med til at sikre magten til Socialdemokratiet, beretter Jyllands-Posten.

Men tirsdag aften indgik finansminister Nicolai Wammen (S) for tredje gang en ny aftale med kommuneforeningen KL, uden at det lovede loft stod nævnt noget sted i aftalen.

I stedet ser man i aftalen, at regeringen vil fokusere på en analyse af kriminalitetsgrader, beskæftigelsesfrekvens og uddannelsesniveau blandt Menapt-landende (24 lande i Mellemøsten, Nordafrika samt Tyrkiet).

Men flere af de oplysninger som regeringen nu vil bruge ressourcer på at undersøge, er allerede velkendt fakta.

I december udgav udlændingeminister Mattias Tesfaye nemlig et notat, hvori det fremgik, at kvinder fra Menapt-landene er mindre beskæftigede end andre indvandrere og efterkommer.

Notatet viste også, at unge mænd fra Menapt-landene i højere grad dømmes for at overtræde straffeloven.

Uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere fra Menapt-landene er også allerede undersøgt.

Det ser man i et svar som Finansminister Nicolai Wammen (S) for nyligt sendte til Folketinget, hvori det netop fremgår, hvor mange indvandrere og efterkommer fra Menapt-landene der er i uddannelse samt i job og offentligt forsørgede.

Det vil altså sige, at alle de tre førnævnte punkter som regeringen vil bruge ressourcer på at analysere, er allerede undersøgt for nyligt.

Udlændingeordfører fra Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard finder det meningsløst at bestille en analyse af stof, der allerede er velkendt.

– Alt det ved vi udmærket godt. Det handler kun om at skyde tingene til hjørne og komme med en masse pæne ord. Altså, betragter de os som idioter? siger Pia Kjærsgaard, der nu vil kalde til samråd om sagen.

Hun ser kun én forklaring på, at regeringen gang på gang udskyder valgløftet:

– Det er, at de røde partier har haft succes med at rasle med sablerne i et par udlændingesager på det seneste. De har regeringen på krogen.

Her hentyder Pia Kjærsgård til nylige sager, hvor støttepartierne har formået at presse den socialdemokratiske regering til at udføre en mere lempelig indvandrerpolitik, end regeringen tidligere har givet udtryk for, at den ønskede at føre.

Læs mere om det her.

Kan du lide, hvad du læser?

Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.

Bliv medlem her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.