Den nye administration i USA er ved at udføre en store omlægning af forbundsstaten. Centraladministrationen skal slankes og effektiviseres. Og forholdet til resten af Verden skal omlægges efter nye moderne ledelsesprincipper fra forretningsverdenen.

Oprydningen

Principperne har været alment kendt. Project 2025 – under ledelse af Heritage Foundation – har beskrevet hvordan den offentlige administration kan omlægges komplet med navnelister på dem der bør fyres, sådan at den fungerer som præsidentens forlængede arm. Forholdet til resten af verden har Trump selv udtænkt og kommunikeret. Det er en kombination af isolationisme hvor USA koncentrerer sig om Monroe-doktrinen, hvor Nord – og Sydamerika er interessesfære, mens USA afholder sig fra indblanding i Europa. Handelsmæssigt tilstræber Trump balance i samhandlen med hvert enkelt land. Og værktøjet for at opnå det er importtold.

I sin første periode, fra 2017 til 2020, blev verden bekendt med tankegangen om, at Trump ville være i opposition til den administration, som han selv var chef for.

Drain the Swamp handler ikke kun om at slanke og effektivisere, det handler også om at sikre præsidentens kontrol. Alle skal være bevidste om, hvad deres opgave består i, og de skal udføre deres arbejde hurtigt og effektivt.

Trumps begrundelse for omstrukturering er statsgælden målt per indbygger – den er skyhøj:

• USA: 102.000 USD
• EU: 31.000 USD
• KINA: 9.900 USD

Trump har ret i at skiftende administrationer har lukket øjnene for gældsbjerget. Og det skal han bruge mange penge for at rette op på.

Figuren viser USA`s budgetunderskud i de forløbne år.

USA’s budgetunderskud – Forskellen mellem statens indtægter og udgifter.

Store organisationers eget liv

I enhver stor organisation er det sædvane, at systemerne får deres eget liv, og at administrationen risikerer at vokse sig større og tungere, hvis ikke der er en plan og en stringent overholdelse. Bureaukrati skal begrænses, men alle kæmper samtidig indædt for at beskytte deres egne interesser, så ændringerne går ud over nogle andre. Omstillingsparathed trives bedst hos andre. Til sidst gennemtvinger ledelsen en grønthøsterbeskæring på måske 15% af de samlede budgetter. Det kan så toppes med en årlig opsigelse af samtlige kontrakter, hvor man så kan genforhandle.

Department of Government Efficiency

DOGE er et nyt rådgivende organ oprettet af den amerikanske præsident Donald Trump og ledet af verdens rigeste mand. Opgaven er, at skære ned på amerikanske offentlige arbejdspladser og andre udgifter. Elon Musk leder denne indsats ved drastisk at reducere den føderale arbejdsstyrke og luge ud i hvad Musk ser som skatte-penge, der spildes. DOGE-projektet stødte på juridiske forhindringer – påstande om interesse-konflikter med videre – men er nu godkendt fra juridisk hold. Meningsmålinger tyder på, at nedskæringer i de offentlige udgifter har bred opbakning. Nogle mener dog, at Kongressens skulle have iværksat denne effektivisering.

Figuren viser, hvad pengene bruges til:

DOGE teamet.

Peter Thiel er tidligere CEO for PayPall, og har et netværk af højtbegavede tidligere hackere. De har nu hovednøglen til det amerikanske samfunds administrative ledelse.

Et nyt rådgivende organ oprettet af den amerikanske præsident Donald Trump og ledet af verdens rigeste mand har fået til opgave at skære ned på amerikanske offentlige arbejdspladser og andre udgifter. Elon Musk leder denne indsats for drastisk at reducere den føderale arbejdsstyrke og luge ud i, hvad han ser som skatteydernes penge, der spildes. Men hans Department of Government Efficiency (Doge) er stødt på påstande om interessekonflikter og mange frygter, at det vil forårsage alvorlig skade. Musk forklarede sine handlinger til journalister i det ovale kontor og forsvarede sine planer og benægtede rivaliserende demokraters påstand om, at han legemliggjorde en “fjendtlig overtagelse” af regeringen. Meningsmålinger tyder på, at nedskæringer i de offentlige udgifter har bred opbakning. Musk ville igang – ingen forsinkende kommissioner og andre forsinkelser

Vi ser nu superbegavede, systemisk hjemmevante eksperter, der dykker ind i komplekse mammutsystemer, for at se om styringen af subwayen, kraftvarmeværkernerne, hospitalerne og pengestrømmene i det digitale USA foregår optimeret og enkelt.

Disse unge medarbejdere har adgangskoder til at overvåge de enkelte medarbejder. Dermed kan de vurdere om transaktioner foregår så effektivt som muligt under hensyntagen til den bestående infrastruktur. Det er udenfor kontrol.

Der er en risiko forbundet med projektet. For når al digital beskyttelse af individet demonteres/ændres for tusindvis af amerikanske lederes og mellemlederes data, vil det være muligt at kopiere data og overføre dem til kartoteker, hvor de ikke hører hjemme.

Ingen andre konsulenter har nogensinde fået en tilgang som ovenstående undtagen NSA og andre efterretningstjenester. Spørgsmålet om domstolskontrol trænger sig på – men den findes reelt ikke.

Forventningerne har foreløbig skuffet Trumps inderkreds. Elon Musk forklarer, at mange ansættelses- og pensionskontrakter ligger i papir-versioner. I praksis ligger de gemt i gigantiske kontoranlæg tørt og køligt under jorden. Elon bruger selv følgende billede på situationen: “Vi er blevet begrænset af kun at kunne hente og tilbagelægge 10.000 personsager per måned. Så uanset om vi så fyrer alle 10.000, så vil operationen tage betydelig længere tid end beregnet.”

Trump ser i øvrigt forholdet til resten af Verden som et nulsumsspil forstået sådan, at hvis nogen trækker mere ud af de amerikanske skatteydere end de tilfører dem, så skal det justeres med det samme.

Når nu langt hovedparten af verden uden for USA, er seriøst frustrerede over, at Trump mener at “Tariffs is a beautiful word”, så er det lidt fordi vi er bekymrede for, at Trump ikke kan opfylde sit valgløfte til vælgerne i svingstaterne om, at de får lavere priser med Trump i Det Hvide Hus. Told  vil ramme særlig Tyskland og Danmark forholdsmæssigt hårdt, da vi har en meget stor eksport til USA.

Trump tænker ikke alene som økonomer. Han tænker også i signalværdi. Hans formative år lå i halvtredserne, og han synes at alting kørte skævt i tresserne.

I halvtredserne var den internationale arbejdsdeling ikke så voldsom, så alting blev produceret hjemme i USA, og der blev delt ud af Ferguson traktorer og automatisering som Marschallhjælp, bare modtagerlandene forpligtede sig til at skrive under på fælles værdier. Broderparten af det som statsminister Hans Hedtoft skrev under på i halvtredserne, var drevet af antikommunisme.

Nye tider kræver nye ideer, og nu gælder den stærkes ret. Da USA er den stærkeste, så vælger de først. USA vælger at de 193 FN-lande er noget i overkanten, så det bliver de største som bestemmer, og så må de mindste – som Liechtenstein, Luxembourg, Danmark, Malta og Letland – tone sig ned i naturlig størrelse.