Under Anden Verdenskrig havde de allierede forskellige planer om, hvad der skulle ske med Tyskland efter krigens afslutning. Den nok mest radikale plan stod den amerikanske finansminister Henry Morgenthau for i 1944, som skitserede en omformning af Tyskland til et agerland uden industri. Formålet var at afvikle Tysklands sværindustri, så de ikke mere kunne opruste og blive en militær fare for verden.

Morgenthau-planen blev kun en plan og erstattet af Marshall-planen, som bragte Vesteuropa og også Vesttyskland økonomisk og industrielt på fode igen. Marshall-planen var med til at skabe et velstående Vesteuropa i efterkrigstiden.

Nu er Tyskland i gang med deres egen Morgenthau-plan, den hedder ’die Energiewende’, grøn omstilling, nemlig overgang til vedvarende energi og afskaffelse af kul og olie, men med samme effekt, nemlig en de-industrialisering af landet.

Nu har offentligheden også fået indblik i, hvordan den politiske pølsefabrik fungerer i Tyskland, da økonomi- og klimaminister Robert Habeck måtte afskedige sin statssekretær Patrick Graichen, ifølge Habeck skyldtes det en uheldig fodfejl, da Graichen kom til at udnævne sin svoger til chef for Deutschen Energie-Agentur, der også er en front-organisation for grøn omstilling. Og så kom der mere til, hvor Graichens familie var viklet ind i organisationer indenfor den grønne omstilling. På tysk taler de om ’Vetterwirtschaft’, fætter-forretninger, eller direkte oversat: nepotisme.

Det politisk interessante er ikke nepotismen, det findes i al politik, men det indblik som gives i den grønne omstilling. Som avisen Die Welt skrev:

”Patrick Graichen, der nu er afskediget af Robert Habeck efter at han fik lov at blive siddende i lang tid, er blevet et symbol for samspillet mellem politik, virksomheder, ikke-statslige organisationer, videnskab og medier i praksis. Et politisk-økonomisk kompleks er opstået med energi-omstillingens multimilliard-forretning: politikere bestiller en ekspertudtalelse, resultatet understøtter de statslige ordregivende myndigheders politik, de ikke-statslige organisationer fører kampagne på deres vegne, medierne rapporterer om det, hvad der skaber maksimalt pres på alle politiske niveauer, og det lukker cirklen.”

Ifølge avisen Die Welt fungerer denne grønne omstilling som et lukket system, hvor alle bekræfter og hjælper hinanden. Virksomheder, forskere og NGO-er supplerer og understøtter hinanden og medier og politikere følger trop. Og de ledende medarbejdere bevæger sig fra videnskab til virksomhed eller fra NGO til ministerier – hele denne elite-cirkulation i et grønt ekkokammer som Patrick Graichen så som et familiært netværk og som blev blotlagt med hans afgang.

Frankrig går i modsat retning af Tyskland lige nu.

Præsident Macron har for nyligt annonceret en pause i den grønne omstilling. “Jeg opfordrer til en europæisk reguleringspause” (Die Welt 13/5 2023). Industrien kan ikke følge med, mener Macron, og kan ikke leve op til standarderne i den europæiske Green Deal. Macron ønsker mere småindustri i Frankrig, og modsat sin tyske nabo ser Macron ikke nogen fremtid i et fremtidigt de-industrialiseret Europa.