Lækkede mails viser, at USA’s coronageneral Anthony Fauci har haft lidt for tætte bånd til Kina.
Af Philip Friis, philip@indblik.dk
USA’s coronageneral, Anthony Fauci, har indtil for ganske nyligt været nærmest urørlig.
Han er blevet hyldet for USA’s håndtering af corona, og især demokraterne har været vilde med ham på grund af hans modstand mod Trump.
Nye oplysninger tegner dog et nyt billede, der fuldstændig underminerer, de forudgående hændelser.
Blandt andet har Indblik skrevet om, at Fauci fik at vide, corona kan være opstået i et laboratorie, og på trods af dette gik han ud og afkræftede det utvetydigt.
Derudover startede Fauci også coronaepidemien ud med at sige, masker ikke virker. Men på trods af dette indførte USA alligevel et maskepåbud, som Fauci derefter var stor støtte af.
Nu drejer det sig så om Faucis relation til Kina, for de nye mails viser yderligere, at Fauci har fået ros af en Kina-allieret for at have afvist, at coronavirus skulle være opstået i et laboratorie.
Fauci får ros af mand, der støtter institut i Wuhan
Helt specifikt drejer det sig om Peter Daszak, der er præsident for EcoHealth Alliance, som er en organisation, der blandt andet har støttet Instituttet for Virologi i Wuhan, WIH, med hele 600.000 dollars.
Blot seks uger efter corona udbrød i USA takkede Daszak Fauci i en direkte mail for hans kommentarer, der fejede laboratorielæksteorien af banen, og skrev:
– Jeg ville bare gerne give dig en personlig tak på vejene af vores medarbejdere og samarbejdspartnere for offentligt at stå op og sige, at det videnskabelige bevis støtter en naturlig oprindelse for COVID-19 fra en flagermus-til-menneske overførsel, og ikke et laboratorielæk fra WIH (virologiinstituttet i Wuhan, red.), og Daszak forstætter:
– Fra mit perspektiv er dine kommentarer modige, og da de kommer fra din betroede stemme, vil de hjælpe med at fjerne myterne, der spindes omkring virussens oprindelse.
– Når denne pandemi er ovre, ser jeg frem til at takke dig personligt og fortælle dig, hvor vigtige dine kommentarer er for os alle.
Men Faucis tråde til Kina stopper ikke dér.
Fauci til kinesisk sygdomsdirektør: ”Vi kommer igennem det sammen”
Direktøren for Kinas center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse, George Gao, har også korresponderet venskabeligt med Fauci over mail.
Fauci svarer Gao i en mail, at ”vi vil komme igennem det sammen”.
Gao skriver bekymret den anden vej den 8. april 2020, om det passer, at Fauci bliver mødt med modstand i USA, og tilføjer, at han håber det ikke passer.
De mere end 3.200 siders e-mails, som Buzzfeed News har opnået adgang til på baggrund et søgsmål gennem Freedom of Information Act, er stadig ved at blive kulegravet af forskellige medier.
Kunne du lide artiklen her?
Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.