Venstre lægger pres på minister: Tungt mødesystem skal moderniseres

Foto: Venstre

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Partiet stiller spørgsmål til minister efter Indblik-artikel om kritik af systemet, der sluger mange ressourcer.
Af Carsten Steno
Venstre vil nu have regeringen til at rette op på det samarbejdsudvalgssystem, som kan virke hæmmende på udviklingen i den offentlige sektor. 
Det sker efter en artikel på Indblik.net, hvor et tidligere medlem af ledelseskommissionen Alfred Josefsen og Ledernes Hovedorganisation ærgrer sig over, at der aldrig er fulgt ordentligt op på kommissionens anbefaling om en modernisering af systemet. 
Mere end 2.000 årsværk er bundet op på møder. I en gennemsnitlig region er der over 200 samarbejdsudvalg. I en privat virksomhed af tilsvarende størrelse er der tre, viste Ledelseskommissionens undersøgelser, der også pegede på, at fagforeninger i nogle kommuner bruger systemet til at varetage partsinteresser i stedet for at sætte borgernes behov i centrum.
– Jeg vil håbe, at social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S) vil tage alvorlig fat på at forenkle det samarbejdssystem, som findes i dag i det offentlige. MED-systemet kræver en større hovedrengøring, for at komme til at fungere mere effektivt, fleksibelt og med en større inddragelse af medarbejderne, udtaler Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen til Indblik.net.
– Inden jeg blev valgt til folketinget, var jeg ansat i mere end 18 år på Rådhuset i Grindsted. Allerede dengang tænkte jeg, at MED-systemet var tungt og meget bureaukratisk. Og hvad måske endnu værre var, så følte jeg ikke, at vi som medarbejdere blev nok inddraget i tilrettelæggelsen af arbejdet. På mig virkede det som om, at MED-systemet var skabt for, at der kunne sætte et flueben ved, at nu var alle blevet hørt – uden at det reelt var det der foregik, fortæller Anni Matthiesen endvidere.
Hun tilføjer, at Ledelseskommissionens anbefalinger fra 2018 bør følges til dørs på MED-systemets område. 
– Jeg har nu valgt at stille spørgsmål til ministeren for at lægge et pres på. Det er jo afgørende, at ministeren tager arbejdshandskerne på og går forrest og er med til at sikre, at de faglige organisationer bidrager til modernisering og forenkling, siger Anni Matthiesen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?