EU’s forbud mod de russiske statsmedier Russia Today og Sputnik har skabt stor debat. I denne analyse gør Simon Gardner Mogensen status over den principielle debat, som det opsigtsvækkende forbud har antændt.
Af Simon Gardner Mogensen, redaktion@indblik.dk
Onsdag den 2. marts besluttede EU-kommissionen, at de to engelsksprogede russiske medier Russia Today og Sputnik skulle formenes adgang til at publicere nyheder i EU-landene.
Et tiltag, der er sat i værk fra EU’s side for at bekæmpe misinformation og undgå, at disse regulære propagandamaskiner uhindret kan fortsætte med at rapportere den sandhed, som Kreml og Putin ønsker.
Men spørgsmålet, der siden har rejst sig er, om ikke vi i frie liberale demokratier bør afstå fra at anvende sådanne autoritære midler? De danske medier danner fælles front med klar modstand mod tiltaget, imens de politiske partier er mere splittede.
Putinske redskaber skjult bag ”gode EU-intentioner”
I den anmelderroste HBO-serie Fargo, findes der en passage i sæson tre, hvor den kyniske lejemorder og bodyguard, Yuri Gurka beskriver, hvordan der på russisk befinder sig to ord for sandhed – og et enkelt for usandhed.
Her understreger den fiktive karakter, at man ikke kan forstå magthaverne, uden at forstå det sidstnævnte. Det ene sandhedsord, pravda, beskriver manden eller menneskets sandhed og det andet ord, istina, er guds sandhed, altså den objektive sandhed.
Altså må vi forstå, at vi som mennesker er begrænsede, men at vi også kan erkende, at der er noget objektivt sandt – som vi enten kan stræbe efter eller ignorere. Udover sandheden, findes også det endnu vigtigere begreb i det russiske vokabularium, nemlig usandheden, nepravda. Og det beskrives som det våben, som magthaverne benytter, da de ved, hvad borgerne ikke ved og derfor kan manipulere ud fra dette.
Denne analogi er interessant i lyset af EU’s ønske om at forbyde Russia Today og Sputnik i sine medlemslande. Kritikken fra bl.a. Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund, har i et interview med Indblik lydt på, at vi med dette forbud “gør os skyldige i noget af det, som vi kritiserer Putin for”.
Senest skud fra den russiske stamme vi har set er, hvordan Putin og Kreml har påduttet en lov, som gør at journalister risikerer op til 15 års fængsel i Rusland. Den massive strafudmåling vil blive iværksat overfor dem, som spreder det, Rusland anser som falske nyheder om det russiske militær.
Mens et andet markant eksempel op til invasionen var, da Ruslands højesteret opløste den prominente menneskerettighedsgruppe i 2021, Memorial. Memorial blotlagde Stalins udrensninger og blev et symbol for demokratisering i tiden efter sovjetæraen. Hvilket man siden grundlæggelsen i 1989 har gjort, men i december 2021 måtte se slut. Et projekt startet af selveste atomfysikeren, Andrej Sakharov, der var kendt som prominent dissident i Sovjettiden og som modtog Nobels fredspris i 1975.
Her blev organisationen anklaget for at ”retfærdiggøre terrorisme” og at være ”udenlandsk agent”. Anklager som afstedkom af, at man har offentliggjort lister over politiske fanger i Rusland, samt at man har modtaget donationer fra udlandet – som efter russisk ret giver mulighed for at dømme den efter den ”agent-lov” man har.
Politiske partier er splittede
I det danske politiske spektrum har der også lydt kritiske røster. Her har bl.a. Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ytret bekymring om tiltaget.
– Lad os nu lige tage en dyb indånding. Det er en farlig glidebane at bevæge sig ned ad, hvis vi begynder at forbyde bestemte medier og begrænse ytringsfriheden, skriver Alex Vanopslagh (LA) således på Twitter.
Samtidig kritiserer Søren Espersen (DF), at vi kommer til at fjerne adgangen til at forstå vores fjende, Rusland. Karsten Hønge kalder sagen for et dilemma, men advokerer for, at man skal bekæmpe misinformation med oplysning i stedet for censur.
I den anden lejr står Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre. De støtter alle tiltaget og anser det som essentielt for at kæmpe imod Putins propaganda. Situationen anses som unik og derfor kan man, selvom man værner om presse- og ytringsfrihed, godt bakke op om EU-kommissionens tiltag, lyder det fra disse partier.
Kulturordfører Kasper Sand Kjær (S) siger til Jyllands-Posten, at regeringen bakker 100 procent op om de sanktioner, som EU i fællesskab har indført mod Rusland.
Danske medier i hård kritik
Det danske medielandskab har været spidse i deres kritik af tiltaget. Her har Danske Medier, DR og TV 2 har i en fælles henvendelse til Kulturministeriet rettet skarp kritik af EU-Kommissionens beslutning om at forbyde Russia Today og Sputnik.
Her lyder kritikken primært, at man med forbuddet besværliggør indsamling af information om invasionen i Ukraine for de danske medier unødigt. Samtidig med, at det strider imod artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis mediernes adgang til information fra Russia Today og Sputnik hindres.
Der lægges bl.a. vægt på, at pressefriheden ikke bør sættes under bånd, uagtet hvor åndssvage eller misinformative dem man begrænser er. Kampen imod disse medier kæmpes bedst med fakta, ikke med censur. Sådanne medier udstilles bedst i fuldt dagslys, frem for at man kildekritisk skal tilgå dem på de mørke sider af internettet, lyder det i brevet.
Pressefriheden under pres
Udenfor landets grænser hagler kritikken også ned, hvor tiltaget er blevet mødt af kritik af den europæiske sammenslutning af journalister (EFJ) og af organisationen Journalister Uden Grænser (RSF).
Altså rejser spørgsmålet sig, om krig og en invasion af den kaliber som Rusland har igangsat af Ukraine, giver hjemmel til at tage samme midler i brug, som Putin anvender.
I hvert fald kan man dvæle ved de ord, som den fiktive russiske lejemorder og bodyguard fra Fargo, Yuri Gurka, siger i en af hans længere monologer.
At sandheden er en kompleks størrelse, og hvis der er noget vi kan vide os sikre på, så er det at magthaverne bedst opererer i usandheden – og helst ønsker at kontrollere den sandhed, som vi borgere får adgang til.
