Vidste du, at staten bestemmer, hvor meget benplads du må have på dit toilet i dit eget hjem? Måske ikke. Men det er blot én ud af næsten uendeligt mange vanvittige love, som gælder i dagens Danmark.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Nye Borgerlige har skabt stor debat med sin økonomiske 2035-plan som blev lanceret søndag sidste uge.
Ifølge planen skal skatten sænkes med over 100 milliarder og antallet af offentligt ansatte skal reduceres med 100.000.
Samtidig vil planen, hvis den bliver til virkelighed, gøre Danmark 80 milliarder kroner rigere, skabe 233.000 nye jobs i den private sektor og frigive 43 milliarder mere til kernevelfærdsområderne sundhed og ældreomsorg.
Du kan blive klogere på planen ved at læse Indbliks interview med partiformand Pernille Vermund her.
Planen er blevet mødt med ros fra tænketanken CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen i et interview her på Indblik, og nu kommer en af hans kolleger med yderligere ros af planen.
Danmark kan markant rigere, hvis regelmængden bliver mindsket
Jonas Herby er specialkonsulent i CEPOS og arbejder særligt med offentlig regulering. Et af hans hovedområder er at sætte kritisk fokus på den stadigt voksende regelmængde i Danmark, og han kalder ofte til opgør med “regelstaten”, bl.a. i sin podcast af samme navn.
På en Instagram-profil samler Herby eksempler på nogle af de mest vanvittige regler.
Se dem her.
Vis dette opslag på Instagram
Som det første parti har Nye Borgerlige med sin nye plan sat et konkret mål om at halvere regelmængden i Danmark inden 2035 fra de nuværende 21 millioner ord til 11 millioner ord.
Det skal ske ved, at to regler fjernes, hver gang en ny indføres, lyder det fra partiet.
Og det tiltag kan potentielt medføre meget positive effekter for Danmark, mener Jonas Herby.
– Amerikansk forskning peger på, at amerikanerne i gennemsnit er blevet 0,4 procent til 0,7 procent fattigere, hver gang regelmængden er steget med 1 procent.
– Lægger man disse erfaringer ned over Nye Borgerliges målsætning, vil danskerne blive 25 til 50 procent rigere som følge af halveringen af regelmængden. Så store bliver effekterne næppe for Danmark, som i forvejen er mere liberalt end USA i forhold til regulering, men det siger alligevel noget om potentialet ved deregulering.
– Det kunne meget vel blive en vækstdriver for Danmark, hvis det fik bred politisk opbakning, for der er ingen tvivl om, at den omfattende regulering begrænser væksten – også i Danmark, siger Jonas Herby til Indblik.
Hvis politikerne vil det, kan et opgør med regelstaten lade sig gøre
Han tilføjer endvidere, at et opgør med regelstaten vil være praktisk muligt, men at det afhænger af, om man kan finde det politiske flertal.
Som eksempel kan nævnes British Columbia i Canada, hvor man helt tilbage i 2001 indførte en målsætning om at reducere antallet af regler med en tredjedel.
Her startede man med at bruge en “en regel ind, tre regler ud”-mekanisme meget lig den som Nye Borgerlige foreslår med deres plan.
Selvom man siden har tilpasset det i British Columbia, så der nu kun skal én regel ud for hver nye regel, der indføres, fortsætter regelmængden med at falde.
Gennem årene er man lykkedes med at halvere antallet af regler. Det giver håb for Danmark også, mener Herby.
– Jeg har interviewet en af dem, der var med i processen derovre, i mit podcast, og hun fortalte, at de grundlæggende har ændret administrationens selvopfattelse fra at være “regelskabere” til at være “regelforvaltere”.
– Og det er jo ikke fordi vi ikke har undværlige regler i Danmark. Behøver vi fx en lov om, at du skal have to fødder på pedalerne, når du cykler? Så jo. Jeg mener helt klart, at det er muligt at halvere regelmængden, men det kræver politisk vilje, siger han til Indblik.
