Nye Borgerlige klar med ambitiøs plan: “Et opgør med den socialdemokratiske velfærdsstat”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Nye Borgerlige har lanceret en ambitiøs, økonomisk plan for Danmark. Skatten skal sænkes med over 100 milliarder og antallet af offentligt ansatte skal reduceres med 100.000, lyder det. Partiformand Pernille Vermund fortæller Indblik om planen i dette interview.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Søndag præsenterede Nye Borgerlige sin længe ventede økonomiske plan. Og det er slagkraftige sager.

En flad skat på 37 procent. En afskaffelse af registreringsafgiften på biler. Privatisering af DR og DSB.

Det er blot tre af punkterne i Nye Borgerliges økonomiske plan frem mod 2035. 

Hele planen kan findes her.

Samtidig vil planen, hvis den bliver til virkelighed, gøre Danmark 80 milliarder kroner rigere, skabe 233.000 nye jobs i den private sektor og frigive 43 milliarder mere til kernevelfærdsområderne sundhed og ældreomsorg.

“I mange år har man blot drejet lidt på nogle skruer i et system, som grundlæggende er socialdemokratisk”

– Baggrunden for den her plan er, at vi ønsker et mere borgerligt samfund, siger Nye Borgerliges formand Pernille Vermund til Indblik.

Hun mener, at de sidste mange regeringer – også de borgerlige – har ført en politik, der enten var fuldt socialdemokratisk eller som alligevel har købt ind på socialdemokratisk tankegang.

Det skal der gøres op med, mener hun.

– I mange år har man blot drejet lidt på nogle skruer i et system, som grundlæggende er socialdemokratisk og centraliseret.

– Vi vil gå den anden vej, decentralisere og give mere frihed til den enkelte borger og institution. Vi vil have et mere frit samfund, hvor politikerne bestemmer mindre og danskerne bestemmer mere selv.

Vermund: Vi vil vise danskerne, at der en anden vej

Selvom Pernille Vermund ikke mener, at det er realistisk at få gennemført Nye Borgerliges ambitiøse økonomiske plan gennemført én til én, ser hun alligevel håb forude.

– Jeg tror og håber, at danskerne – særligt efter corona – ser, hvor risikabelt det er at give politikerne så meget magt, som man har gjort, siger Vermund, der også tror og håber at befolkningen har et ønske om større frihed til at bestemme over sit eget liv og sine egne penge.

– Og ser man helt bort fra corona, så kan mange også se, at det ikke er særligt interessant at ende sine dage på et plejehjem, ligesom vores daginstitutioner på mange måder er blevet børnefabrikker. Det er svært at give den omsorg, der er brug for, i det nuværende system. 

– Jeg tror, at mange kan se, at det ikke hænger sammen, at det skal være sådan, selvom vi har verdens højeste skattetryk.

Det er den slags pointer, som Pernille Vermund og hendes partifæller i den kommende tid vil tale til befolkningen om, fortæller hun.

Overfor Indblik undrer hun sig over, at mange tror, at flere penge er løsningen på alle problemerne i den offentlige sektor.

– Hvorfor acceptere, at vi bliver ved med at smide penge ind i et system, der ikke fungerer? Det ville man aldrig gøre i sin privatøkonomi, siger hun.

I stedet bør man ifølge Vermund stille spørgsmålet, om der ikke er noget grundlæggende galt med den velfærdsstat, vi har i dag. Systemet er nemlig “sandet til”, mener hun.

Derfor er der behov for at vise danskerne, at der er en anden måde at gøre tingene på.

– Hvis vi kan få danskerne til at få øjnene op for, at der er en anden vej, så håber vi, at de andre politikere vil følge efter. Det har de en tendens til at gøre, lyder det fra partiformanden.

“Den er et opgør med den socialdemokratiske velfærdsstat”

Nye Borgerliges plan er meget liberal. Endda så liberal, at den politiske kommentator Jarl Cordua nu kalder partiet for “det mest liberale parti”.

Men planen er dog intet opgør med velfærdsstaten som sådan, understreger Pernille Vermund overfor Indblik.

I stedet er der snarere tale om et opgør med den socialdemokratiske måde at tænke velfærdsstaten på.

– Vores plan er ikke et opgør med velfærdsstaten, men den er et opgør med den socialdemokratiske velfærdsstat, der er præget af centralisering og ensretning, siger Vermund.

Nye Borgerliges version af velfærdsstaten skal i stedet være baseret på en decentral tilgang, hvor institutionerne kan levere ydelser, som de er fagligt uddannede til, og hvor pengene så følger borgerne, der kan vælge den service, de selv finder bedst.

Det vil være et opgør med den nuværende “one size fits nobody”-model, som Vermund formulerer det.

Nye Borgerliges plan er allerede blevet mødt med mange reaktioner. Det er måske forventeligt, at venstrefløjen ikke bakker op om planen, men Pernille Vermund er mere skuffet over sine borgerlige kolleger, som “hælder planen ad brættet”.

– Jeg savner mod og vilje fra de andre borgerlige partier, siger hun og fortsætter:

– Hvis de turde være borgerlige, kunne man måske få befolkningen til at åbne øjnene for, at der er en anden vej. Det er en borgerlig kulturkamp, det her.

Nye Borgerliges økonomiske plan er gennemregnet af tænketanken CEPOS.

Planen er overfinansieret med 17,6 milliarder kroner. Ifølge Nye Borgerlige er dette for at imødegå, at beregningerne er forbundet med en vis usikkerhed.

Overfinansieringen betyder også, at der formentlig vil være plads til yderligere lettelser for danskerne inden 2035, lyder det fra partiet.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?