Det har skabt debat, at Nye Borgerlige vil reducere antallet af offentligt ansatte med 100.000 frem mod 2035. Nu forklarer en cheføkonom, hvorfor manøvren egentlig er lettere, end man skulle tro.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Søndag præsenterede Nye Borgerlige en ambitiøs, økonomisk plan for Danmark.

Bl.a. ønsker partiet frem mod 2035 at lette skatten for over 100 milliarder kroner, ligesom antallet af offentligt ansatte skal reduceres med 100.000.

Planen vil, hvis den bliver til virkelighed, bl.a. gøre Danmark 80 milliarder kroner rigere, skabe 233.000 nye jobs i den private sektor og frigive 43 milliarder mere til kernevelfærdsområderne sundhed og ældreomsorg.

Du kan se hele planen her eller blive klogere ved at læse Indbliks interview med partiformand Pernille Vermund om den økonomiske plan her.

Cheføkonom: “En god økonomisk plan”

Den økonomiske plan er gennemregnet af tænketanken CEPOS. Samme tænketank regnede også Kristendemokraternes nylige 2030-plan igennem.

Og hos CEPOS er cheføkonom Mads Lundby Hansen ganske tilfreds med den plan, som Nye Borgerlige nu har fremlagt.

– Nye Borgerlige har fremlagt en god økonomisk plan. Den vil øge beskæftigelsen og væksten markant og danskerne vil opleve betydelige skattelettelser på knap 120 milliarder kroner. Danske familier får lov til at bestemme mere over deres egne penge og dermed øges familievelfærden, siger han til Indblik.

Han kalder det endvidere “modigt og rigtigt” af Pernille Vermund at gå imod den gældende velfærdsstatstankegang om, at det skal være en naturlov, at den offentlige sektor bare skal vokse og vokse i takt med den demografiske udvikling.

Mads Lundby Hansen fremhæver på flere konkrete områder i den økonomiske 2035-plan, som han mener er særligt positive.

– Bl.a. sænkes marginalskatten til 37 procent, selskabsskatten går fra 22 til 15 procent., aktieskatten sænkes fra 42 til 25 procent., registreringsafgiften samt arveskatten fjernes, ligesom også afgifterne på is og chokolade afvikles. 

– Man letter skatter og afgifter, der i mange tilfælde er stærkt væksthæmmende, siger han.

Sådan kommer man af med 100.000 offentligt ansatte

Nye Borgerliges plan skal finansieres ved at slanke den offentlige sektor. 

Det har mødt kritik fra venstrefløjen, at 100.000 offentligt ansatte gradvist skal afskediges i løbet af de næste 14 år frem mod 2035.

Bl.a. har Enhedslistens Pelle Dragsted kaldt målsætningen for “en katastrofe”.

Mindre omsorg til vores ældre. Færre voksne i børnehaverne. Længere ventelister til hospitalerne. Ringere tryghed, fællesskab og velfærd. For at toppen kan få omfattende skatterabatter. Nej tak @NyeBorgerlige. https://t.co/09zmAQXgcl

— Pelle Dragsted (@pelledragsted) August 8, 2021

Hvis du fyret 100.000 offentligt ansatte, så har det alvorlige konsekvenser for velfærden og trygheden. Vermunds vælgere i Rungsted havn kan være ligeglade, de kan jo købe private tilbud. Men for det store flertal en katastrofe.

— Pelle Dragsted (@pelledragsted) August 8, 2021

Men ifølge Mads Lundby Hansen er det egentlig relativt ligetil at finde de 100.000 afskedigelser, der skal til. 

Når reduktionen skal over så lang en periode som 14 år og i en offentlig sektor, der beskæftiger hele 800.000 personer, kan den i høj grad opnås via naturlig afgang, forklarer han.

– Når man hører tallet 100.000, lyder det meget stort. Men man skal huske på, at det er en plan, der kører over 14 år, og derfor kommer reduktionen til at ske meget gradvist.

– Reduktionen kan opnås med naturlig afgang, når ansatte skifter job, bliver pensioneret m.v., lyder det fra Mads Lundby Hansen.

Derudover er der god mulighed for at øge effektiviteten og dermed mindske antallet af offentligt ansatte ved at udlicitere yderligere, påpeger cheføkonomen.

Konkret anbefaler Mads Lundby Hansen, at man politisk sætter en ambition om, at 70 procent af opgaverne i det offentlige skal konkurrenceudsættes frem mod 2035.

I dag er det en fjerdedel af de offentlige opgaver, der bliver konkurrenceudsat.

– Der ville være betydelige effektiviseringsgevinster ved at gøre dette. F.eks. er der et stort potentiale indenfor ældresektoren, hvor vi ift. plejehjem bør have frit valg.

– Her kunne man så forestille sig, at man som borger kunne tage de omkring 400.000 kroner, som en plejehjemsplads koster, og bruge dem på et privat plejehjem, siger Mads Lundby Hansen.

Samtidig mener han, at det vil sende et stærkt signal til omverdenen, at man konkurrenceudsætter så stor en del af en af verdens største offentlige sektorer.

– Man vil sagtens kunne forestille sig, at store velfærdsudbydere melder sig i Danmark, hvis vi sender et signal om, at vi udliciterer opgaver til virksomheder, der gør det godt, siger Mads Lundby Hansen til Indblik.

Cheføkonomen understreger, at der med Nye Borgerliges økonomiske plan ikke er lagt op til nogen dramatisk nedskæring af den offentlige sektor.

Planen vil ifølge Mads Lundby Hansen føre til en minusvækst i den offentlige sektor på ca. en halv procent årligt.