“Det er godt nok en problematisk afgørelse”: Jurist reagerer på Indbliks afslag på aktindsigt

Rasmus Munch Søndergaard. PR-foto

Indblik er blevet nægtet en aktindsigt grundet chefredaktørens relationer. Jurist finder dette yderst problematisk.

Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk 

For over tre måneder siden oplevede den tidligere politibetjent og nuværende aktivist, Lars Kragh Andersen, at modtage det, han selv mente var ulovlige ordrer, fra betjenten “E2442”.

Lars filmede hele episoden, og lagde det op i en video på hans offentlige YouTube-kanal.

I videoen ses betjenten “E2442”, som fortæller Lars, at han ikke må filme hans ansigt og lægge det ud, men det ved Lars, at han har ret til, så det fortæller han til betjenten.

Betjenten erkender herefter hurtigt sin fejl, og forlader situationen. 

Læs mere om det her.

Indblik har senere fulgt med i afgørelsen på sagen, som du kan læse om her. Dog er der kommet nyt i sagen, så Indblik følger den naturligvis fortsat.

Afslag på aktindsigt

Indblik søgte samtidig aktindsigt i sagen, men Rigspolitiet valgte at melde afslag, da Indbliks chefredaktør, Claes Theilgaard, ifølge Rigspolitiet vurderes at have en relation til Lars Kragh Andersen.

De skriver altså, at Rigspolitiet ikke vil give adgang til en betjents personalemappe, fordi journalisten kunne tænkes at videregive oplysninger til Lars Kragh Andersen.

Læs mere om det her.

Lars Kragh Andersens advokatfuldmægtige, Rasmus Munch Søndergaard, har overfor Indblik valgt at kommentere på sagen.

Det er en vidtgående afgørelse som er undergravende for pressens kontrolopgave med staten, lægger han ud med at skrive.

Rasmus skriver samtidig, at hvis man blot nægter et medie gennemsigtighed på grund af optræden i et interview, ved at påstå, dette er bevis for chikane, “så har de givet sig selv carte blanche til at diskriminere mellem statsvenlige og kritiske journalister”.

– Det er enormt problematisk, og hvis Justitsministeriet ikke retter op på fejlen og særligt den enormt farlige begrundelse, bør sagen tages til ombudsmanden, tilføjer han.

Indblik har klaget over afslaget på aktindsigt, og efter efter mere end en måneds ventetid er der kommet svar fra Justitsministeriet, som oplyser, at man nu vil behandle sagen på ny.

Hverken Rigspolitiet eller Justitsministeriet har yderligere kommentarer til sagen.

[adning id="17957"]

Fik du læst?