Ekspert om mulig tvangsvaccination: “Der er en gruppe i Danmark, der vil have forståelse for det”

Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

En væsentlig del af danskerne vil antageligvis bakke op om tvangsvaccination mod covid-19.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk 

Det skriver Berlingske på baggrund af et interview med Michael Bang Petersen.

Han er adfærdsforsker og ledende figur for Hope Project, mener, at en væsentlig gruppe af danskerne ikke ville have noget imod, hvis magthaverne gjorde coronavaccinen obligatorisk og påbegyndte tvangsvaccination af dem, der fortsat ikke har modtaget første stik. 

– Der er en gruppe i Danmark, der vil have forståelse for det og bakke op om, at man må taget hårdt fat i de uvaccinerede. Det er personer, som selv er frustreret over at skulle vise coronapas og som frygter, hvad det er for et sæt af restriktioner, som vi kigger ind i, fortæller han til Berlingske. 

Bang Petersen advarer dog om, at tvangsvaccination ville splitte danskerne yderligere og skabe yderlige mistillid til myndighederne.

Hope Project beskæftiger sig med, hvordan demokratier klarer sig med hensyn til covid-19.

Endvidere foretager de også undersøgelser, der omhandler borgernes holdninger til politiske tiltag som f.eks. tvangsvaccination. 

Herhjemme er der ikke politisk opbakning til at indføre tvangsvaccination, selvom hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil afvise f.eks. at lukke landet ned for ikkevaccinerede danskere.

Læs mere om det her.

Vi skal dog ikke længere særlig langt ud i verden for at se et tiltag som tvangsvaccination blive en realitet.

I sidste uge kunne Indblik fortælle, at Østrig, som det første land i verden, vil påbegynde tvangsvaccination af landets borgere og straffe med bøde eller fængsel til dem, der ikke ønsker at lade sig vaccinere. 

Det er ikke første gang, at man i Østrig indfører vidtgående politiske tiltag for at få folk til at lade sig vaccinere. Siden den 15. november har ikkevaccinerede østrigere ikke måtte forlade deres bolig med mindre de f.eks. skal på arbejde eller i indkøbscenteret. 

Læs mere om det her. 

Fik du læst?