Energinet har i de sidste par år udsendt et såkaldt Årsmagasin, hvor man gør status over Danmarks elforsyning m.m. Den grønne omstilling medfører jo store vanskeligheder for Energinet, hvor man skal have skabt kabelforbindelser til alle de nye solceller og vindmøller, som driftige investorer sætter op overalt i Danmark. Sol og vind giver en meget variabel og upålidelig produktion, men Energinet skal på trods heraf sikre en stabil elforsyning til alle kunderne her i landet.

Det er ikke nemme opgaver. I Årsmagasin 2023 var Energinet meget åbenhjertig omkring alle vanskelighederne, men allerede i Årsmagasin 2024 var omtalen af betænkeligheder ved den grønne omstilling næsten forstummet. Og her i år, med Årsmagasin 2025 fokuserer Energinet på problemerne med etablering af alle de nye kabelforbindelser og ikke ret meget andet. Herom kan man læse:

Vi [lever] i en tid, hvor det eneste sikre, man kan sige om mange af de langsigtede planer, der bliver lavet, er, at de ikke kommer til at holde.

Fx er miljømyndighedernes sagsbehandlingstid på miljøscreeninger til udbygning af transmissionsnettet steget mere end forventet, og den gennemsnitlige gennemløbstid var i 2024 på 722 dage mod 119 dage i 2020. Den gennemsnitlige tid, som miljømyndigheder og Energinet har brugt på miljøkonsekvensvurderingssager, steg fra 536 dage i 2022 til 1394 dage i 2023 (Energinet fik ikke nogen tilladelser på den type sager i 2024).

 Samtidig er leveringstiden på nogle kabler eller andre kernekomponenter vokset, og det kan nu tage flere år at skaffe dem. De 98 anlægsprojekter kommer derfor i gennemsnit til at tage 1,3 år længere at gøre færdige.

Energinet kommer på et tidspunkt ind på stabiliteten af den leverede strøm. Med tunge roterende generatorer er stabiliteten meget fin, men dem har vi ikke så mange af tilbage. Solceller og vindmøller udstyres med elektronik, der på samme måde skal holde spænding og frekvens stabil, men det virker ikke nær så godt, og problemet ytrer sig bl.a. ved ultrakorte dyk i spændingen. Det er ikke noget, vi bemærker i hverdagen hjemme i boligen, men mange industrivirksomheder har meget følsom elektronik, og et dyk vil straks medføre at hele produktionsprocessen standses, og så kan det tage mange timer at komme i gang igen. Man har her interviewet en af industrikunderne:

Ved meget høje temperaturer producerer Palsgaard A/S blandt andet emulgatorer og stabilisatorblandinger til fødevareindustrien… ”Vi er en meget automatiseret virksomhed, og vi er afhængige af et stabilt elnet med høj forsyningssikkerhed. Men det er faktisk noget, der har udfordret os i de senere år,” siger Anders Brix, der er koncerndirektør hos Palsgaard.

Korte blink på et kvart sekund

”Det er ikke det, at nettet er nede i måske to minutter eller to timer, altså varigheden af en strømafbrydelse, der er det store problem for os. Det er antallet af de helt korte blink på et kvart eller halvt sekund, som almindelige strømforbrugere knap opdager. For i et meget automatiseret anlæg som vores sidder en masse følere og ventiler, der har med sikkerhed at gøre. De slår fra, når strømmen svinger, også selv om det kun er et lille dyk i et kvart sekund. Og så tager det 6-8 timer at få produktionen op at køre igen. Det koster os cirka én million kroner i produktionstab, hver gang det sker. Og det sker desværre alt for ofte,” siger Anders Brix.

Energinet erkender i Årsmagasinet, at det også vil være et problem i fremtiden.

At spændingsdyk og elkvalitet kan være et problem, er for mange en overset udfordring i den grønne omstilling. Men når vi udskifter kraftværker med solceller og vindmøller, og ikke samtidig finder nye måder at løse de udfordringer, det giver, så må vi enten acceptere, at risikoen for strømafbrydelser og spændingsdyk stiger, eller acceptere, at den grønne omstilling koster mere end i dag.

Men man har endnu ikke den nødvendige teknologi:

Udfordringerne med at sikre robusthed og stabilitet i elnettet er en højt prioriteret opgave i Energinet. ”Der er behov for i fremtiden at kunne tage en række nye værktøjer i brug – dog er ikke alle udviklet endnu,” forklarer Stine Grenaa Jensen, vicedirektør … i Energinet.

Og det hele skal være klar inden 2030 eller 2035, eller hvad Energistyrelsen nu ønsker sig.

Herefter kommer Årsmagasinet ind på brint, der jo skal produceres i kolossale mængder i Danmark ved elektrolyse og derefter primært sælges til Tyskland. Her har man interviewet en indkøber hos stålværket Thyssenkrupp, hvor der er store planer om at omstille en eller flere stålovne til at køre på brint. Indkøberen udtaler sin tillid til, at den danske ”grønne” brint vil være konkurrencedygtig – sammenlignet med anden ”grøn” brint (f.eks. importeret fra oversøiske producenter, der vil døje med dyr transport). Men hvad med konkurrencen fra naturgas eller ”grå” brint, fremstillet ud fra naturgas? Vi har tidligere set, at den grønne brint er 5-10 gange dyrere end disse alternativer. Men i Årsmagasinet lyder svaret:

”Der er meget på spil. Hvis vi ikke kan få leveret grøn brint, eller det bliver for dyrt, kan der ske to ting. Den første mulighed er, at vi fortsætter driften af vores traditionelle højovne [med kul, red.] og dermed ikke nedbringer vores udslip af CO₂ til atmosfæren. Men det er reelt ikke en valgmulighed. For vi erkender vores påvirkning af klimaet, og vi ønsker at reducere vores CO₂-aftryk. Den anden mulighed er, at stålproduktionen flytter fra Tyskland og Europa til regioner, hvor prisen for grøn energi er mere konkurrencedygtig.”

Mon ikke det bare ender med, at produktionen i Tyskland lukker eller flyttes til lande, hvor det ikke er noget problem at bruge kul i højovnene?

Til sidst kommer Energinet ind på det fleksible forbrug, der skal afhjælpe ubalancerne i produktionen. Her er der f.eks. tale om brintelektrolysen, når eller hvis den kommer, og hvis den overhovedet er i stand til at være så fleksibel.

Endvidere er der elbilerne, der med ”smart opladning” kun bliver ladet op, når der er overskud af strøm, og den dermed er billig, eller hvor bilerne bliver afladet, når det kniber med elforsyningen i de små hjem. Det er en teknologi, der ikke rigtigt er på plads endnu, medgiver Energinet, men man har store forhåbninger. Tilsyneladende er der ikke nogen, der har forsøgt at regne på bilbatteriernes kapacitet sammenholdt f.eks. med behovet under en Dunkelflaute. Dér betyder batterierne ellers tæt på ingenting. Eller måske har man regnet på det, men af politiske grunde besluttet at feje resultatet ind under gulvtæppet.

Der ligger meget inde under gulvtæppet hos Energinet, og det er en skam, fordi politikerne derved fortsat kan forblive i deres rosenrøde forestillinger om den grønne omstilling. Hvor længe endnu?