Folketingsmedlem kortlægger regeringens håndtering af minkskandalen i 10 skridt: “Vi er ved at have manualen til at begå massive lovbrud som regering”

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

“Vi er ved at have manualen til at begå massive lovbrud som regering.”

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk 

Siden minkskandalen begyndte med den ulovlige ordre den 4. november 2020 om at udrydde alle danske mink, har regeringen anført af Mette Frederiksen (S) været genstand for massiv kritik.

Det er ikke blot selve den ulovlige ordre, som har affødt kritik, men også, men også på hele regeringens efterfølgende at håndtere forløbet på.

Især har sagen om slettede SMS’er, som skulle have været udleveret til Minkkommissionen, trukket overskrifter og tæret på regeringens – og især Mette Frederiksens – troværdighed.

De Konservatives folketingsmedlem Rasmus Jarlov finder hele forløbet så kritisabelt, at han i et populært og flittigt delt Facebookopslag konstaterer, at vi med regeringens ageren i minkskandalen nu er ved at have en manual for, hvordan en dansk regering kan begå “massive lovbrud”.

I opslaget afdækker han regeringens håndtering af minkskandalen og oplister de 10 skridt, som regeringen har gjort sig for at undslippe ansvaret i skandalen.

De 10 skridt, som Jarlov oplister, er følgende:

1) Overhør alle embedsmænds råbende advarsler og omformulér dem i mødepapirerne, så advarslerne ikke står på skrift

2) Påstå at du ikke læser bilag.

3) Tag ikke referat fra de møder, hvor du træffer beslutninger.

4) Kommunikér primært over SMS, slet dem bagefter og græd krokodilletårer over, at du er så ked af, at de ikke kan genskabes.

5) Nøl i ugevis med stoppe ulovlighederne, så de når at blive gennemført.

6) Tilbagehold centrale oplysninger for Folketinget, når de beder om at få dem, så de ikke når at udfordre dine handlinger, før det er for sent.

7) Omtal bagefter dine ulovligheder som en “hjemmelsudfordring”

8)- Nøl med at forsøge at genskabe bevismateriale, når en undersøgelseskommission beder om det, så det til sidst er for sent.

9) Skub fokus til at handle om, om det 100% kan bevises, at du vidste, det var ulovligt.

10) Hav SF, Radikale og Enhedslisten som støttepartier, så intet af ovenstående får nogen konsekvenser.

Minkkommissionen er netop nu i gang med en lang række afhøringer, der skal afdække, hvad der er sket i minkskandalen, hvor regeringen ifølge flere af landets førende juraprofessorer har gjort sig skyldig i hele tre grundlovsbrud.

I løbet af foråret næste år forventes kommissionen at afslutte sit arbejde.

Kommissionen skal foretage retlige vurderinger af, om embedsmænd har gjort noget ulovligt, men en evt. rigsretssag mod f.eks. statsminister Mette Frederiksen er en politisk beslutning.

Kommissionens medlemmer består af landsdommer Michael Kistrup (formand), professor Helle Krunke og advokat Ole Spiermann.

Mette Frederiksen er indkaldt som vidne i kommissionen den 9. december.

Indkaldte vidner i kommissionen er hverken underlagt sandhedspligt eller vidnepligt.

[adning id="17957"]

Fik du læst?