Juraeksperter er ikke i tvivl: På disse tre punkter brød regeringen Grundloven i minkskandalen

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

”Konsekvensen af regeringens ageren i sagen – utvivlsomt båret frem af den krisestyringslogik, som var vokset frem siden første nedlukning i marts 2020 – er, at demokratiets elementære rationale blev sat ud af spil”, konkluderer tre juraprofessorer.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Tre juraprofessorer fra Københavns Universitet har nøje undersøgt de juridiske aspekter i sagen om regeringens ulovlige ordre om at nedlægge hele det danske minkerhverv for at holde en coronamutation nede.

Det oplyser Jyllands-Posten. 

Undersøgelsen er blevet udgivet i tidsskriftet Juristen, og det er de tre juraprofessorer Kristian Lauta, Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen, som står bag.

Efter undersøgelsen står det klart for juristerne, at regeringens minkordre var et grundlovsbrud. 

De kan nævne hele tre punkter, hvorpå grundloven ifølge dem er blevet brudt. 

1: Kræver lovhjemmel at træffe beslutninger af en vis tyngde

Grundlovens bestemmelser om magtens tredeling mellem regeringen, folketinget og domstolene siger, at det kræver lovhjemmel at træffe beslutninger af en vis tyngde.

Eftersom beslutningen om at aflive alle danske mink og dermed nedlægge hele erhvervet må siges at være en beslutning af en vis tyngde, kræver den derfor lovgrundlag.

2: Et indgreb i ejendomsretten

Af Grundloven fremgår det tydeligt, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan altså tvinges til at afstå sin ejendom, medmindre det sker ved lov.

Juraeksperterne vurderer, at der er et ”skærpet hjemmelskrav”, når regeringen giver en ordre med så store konsekvenser for ejendomsretten.

3: Større økonomiske beslutninger skal godkendes i Folketinget

Det fremgår af Grundloven, at større økonomiske beslutninger skal godkendes i folketinget.

– Regeringen kan simpelthen ikke træffe en beslutning, der udløser en regning for staten på næsten 19 milliarder kroner i erstatninger til minkavlerne uden at vende sagen med Folketinget først, siger juraprofessor Kristian Lauta.

– Konsekvensen af regeringens ageren i sagen – utvivlsomt båret frem af den krisestyringslogik, som var vokset frem siden første nedlukning i marts 2020 – er, at demokratiets elementære rationale blev sat ud af spil, konkluderer de tre forfattere i tidsskriftet Juristen.

Juristerne er altså ret bastante i deres konklusion om, at regeringen har brudt Grundloven i minkskandalen. 

Men  der mangler brikker i “puslespillet”, og derfor er det svært at placere ansvaret for grundlovsbruddet. Det forventes dog, at Minkkommissionen vil komme med svar på dette.

Lauta mener, at det især bliver afgørende, hvor stor juridisk vægt kommissionen vil tildele Mette Frederiksens ord på det afgørende pressemøde den 4. november 2020, hvor hun utvetydigt beordrede alle danske mink aflivet.

Da Mette Frederiksen på pressemødet sagde, ”alle mink skal aflives – også avlsdyr”, argumenterede flere – inklusivt Justitsministeriet – at statsministerens ord ikke var juridisk bindende, da de blev sagt på et pressemøde og derfor ikke havde ”et retligt indhold over for borgerne”.

Men dette forsvar mener de tre juraprofessorer ikke er velbegrundet.

– Almindeligvis vil man rigtigt nok sige, at det ikke har retslig virkning, når en statsminister udtaler sig på et pressemøde. Men der er ikke noget som helst almindeligt ved situationen omkring minkene – eller coronasituationen i det hele taget. På det tidspunkt havde regeringen i næsten et år gjort sig meget umage med at lære danskerne, at de skal lytte nøje til, hvad Mette Frederiksen siger, og så kan man ikke på lige præcis et punkt sige ”nej nej, når vi siger noget forkert, gælder det pludselig ikke”, siger Kristian Lauta til Jyllands-Posten.

Minkkommissionen, hvis afhøringer startede i sidste uge, skal i alt afhøre 61 vidner.

Den 9. december bliver statsminister Mette Frederiksen afhørt i minkskandalen. Indtil nu har hun dog over for Indblik afvist at kommentere sagen.

Læs mere om det her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?