[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7899″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]
Hvorfor ikke prøve, når alle andre kan?
Alle andre EU-lande end Danmark har to momssatser. Lavere moms på dagligvarer kommer særligt folk med lave indkomster til gode, så det kan undre, at danske politikere er så modvillige.
Af Hans Martens, redaktion@indblik.net
Da finanskrisen startede for en del år siden, foreslog jeg i medierne, at man kunne overveje at indføre en lav momssats i Danmark for at gøre det billigere for trængte familier at klare dagen og vejen og for at sætte lidt mere gang i efterspørgselen efter dagligvarer.
Den daværende statsminister blev interviewet i TV om dette emne, og hans svar var noget i retning af, at man vist godt nok havde to momssatser i nogle EU-lande, men det var ikke noget for os!
Jeg ville godt nok gerne have været til stede og kunne have blandet mig, for kendsgerningen er – som det var dengang – at alle lande i EU, bortset fra Danmark, har mindst to momssatser, og mange har faktisk tre.
Hvorfor man ikke vil have det her, har jeg ingen idé om. Det kunne måske skyldes, at man her hellere vil give tilskud, hvilket naturligvis også er mere bureaukratisk og derfor måske mere tiltalende for danske politikere? Det kunne måske også skyldes en frygt for, at det er svært at administrere? Hvis det er tilfældet, kan man jo spørge, hvorfor alle andre lande nemt finder ud af det. Men det skyldes givetvis en mangel på viden om, at alle andre lande har mere end en momssats.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7906″ img_size=”full” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Jeg har foreslået det igen i den krise, vi nu står i, og minder lige om, hvorfor man har det system andre steder: En lav momssats på dagligvarer og nødvendighedsartikler er primært til fordel for folk med lave indkomster, hvor den slags varer tæller mest på familiebudgettet, så der er en stærk social virkning her. Men Tyskland har lige givet en anden god grund til at gøre det: Tyskland sætter begge landets momssatser ned resten af året, og fra alle jubelhistorierne om salg af øl og sodavand hos handlende i Sønderjylland i forbindelse med corona-nedlukningen, så har vi nu allerede den modsatte reaktion, for når grænsen åbner, og momsen bliver lavere i Tyskland, så er det ikke svært at drage konklusionen.
Men hvorfor vil man slet ikke diskutere noget, som virker fint i alle andre EU-lande? Hvorfor vil partierne til venstre ikke støtte noget, som er så oplagt socialt orienteret, og hvorfor vil partiet Venstre heller sætte den eneste momssats ned end at indføre en lav momssats for at stimulere forbruget der, hvor det virkeligt tæller, nemlig på dagligvarerne.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6950″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7408″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7538″][/vc_column][/vc_row]