Minkavlere vil sagsøge fødevareministeren: “Et spørgsmål om retsfølelsen”

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Foreningen Danske Mink varmer nu op til at lægge sag an mod fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Foreningen Danske Mink kæmper for at få minkavlen i gang igen efter regeringens ulovlige beslutning om at udrydde alle danske mink.

Louise Simonsen, der er formand for foreningen, har tidligere fortalt Indblik om arbejdet med at få minkerhvervet på fode igen. 

Et arbejde, der er blevet yderligere besværliggjort af, at forbuddet mod minkavl for nyligt blev forlænget til og med 2022.

Læs Indbliks interview med hende her.

Mens forbuddet mod minkavl stadig gælder, arbejder foreningen på at lægge sag an mod fødevareminister Rasmus Prehn (S), der er den ansvarlige ressortminister for minkavlen.

Det oplyser Danske Minks advokat Lars Borring i et interview med Indblik.

Han fortæller endvidere, at foreningen ikke alene har den oprindelige – og ulovlige beslutning – om at aflive alle danske mink for øje, men i stedet primært ønsker at lægge sag an på baggrund af de efterfølgende love, der forlænger forbuddet mod minkavl yderligere.

Disse love er, vurderer han, også ulovlige.

Læs Indbliks interview med Lars Borring herunder.

Hvad er formålet med sagsanlægget?

Vi har en situation, hvor der sidder en lang række minkavlere, der føler at de er blevet røvrendt – for at sige det uden omsvøb.

Der var ingen lovhjemmel til beslutningen om at nedlægge deres erhverv. Så kommer der en lov i december 2020, der forbyder minkavl midlertidigt, og så en ny lov i september i år, der forlænger forbuddet. 

Baggrunden for retssagen er, at den første lov reelt er en ekspropriation. Regeringen siger måske noget andet, men det er den grundlæggende. Det er sådan, at ekspropriation kræves af almenvellet. Men risikoen fra minkmutationen ift. at begrænse vaccinationernes effekt var ikke så voldsom. Almenvellet krævede altså ikke, at alle mink blev slået ihjel.

Nu er ulykken dog sket, og der er trods alt blevet lavet en lov om fuld erstatning til minkavlerne.

Men i denne sag har vi en regering, der har gjort noget ulovligt, og derfor er der mulighed for at få en såkaldt torterstatning, som er en symbolsk erstatning for den ulovlige beslutning om at aflive minkene.

Samtidig er loven om forlængelse af forbuddet mod minkavl lige så ulovlig som den oprindelige beslutning om at slå minkene ihjel. Man har truffet beslutningen og vedtaget loven på et åbenbart forkert og alt for løst grundlag, og risikovurderingen fra Statens Serum Institut var utroligt fejlbehæftet.

Hvad kan vi så bruge sådan en retssag her til, kunne man spørge? Det er et spørgsmål om retsfølelsen. 

Vi vil gerne have oprejsning og have en domstols ord for, at også det forlængede forbud mod minkavl ikke er lovligt.

Samtidig handler det om at gøre noget ved den usikkerhed, som de minkavlere, der er i dvaleordning, lider under. 

Her handler det både om at få bedre erstatning, men mest af alt om det rent principielle – altså, at man tilbage i november 2020 starter med en beslutning uden lovhjemmel, og at når man så forlænger denne beslutning, er det også på et ulovligt grundlag.

Forlængelsen i september i år stinker jo af, at man forlængede forbuddet for at alle skulle føle, at det var nødvendigt at slå minkene ihjel. Det var en form for tabsbegrænsning for politikerne.

Ift. denne lov, der forlænger forbuddet mod minkavl, har vi samlet en række helt konkrete kritikpunkter, der viser, hvor forkert loven er.

Hvordan fungerer sagsanlægget rent praktisk?

Til en start skal vi finde ud af, hvor mange der vil være med, så vi kan lave et gruppesøgsmål mod fødevareministeren, der har lavet loven. 

Derudover skal vi have skrabet nogle penge sammen. Sådan en sag her er jo ikke gratis. Derfor prøver vi i første omgang nu at få nogle støttemedlemmer ind, der kan betale kontingenter, og supplere med indsamling. 

Der hvor vi i øjeblikket undersøger tingene, virker det som om, at der er en stærk interesse. Så vi er forholdsvist fortrøstningsfulde ift. at skrabe penge sammen – selvom det bliver dyrt.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.