Ny afsløring: Her er lynløsningen, der skulle have reddet regeringens liv i minkskandalen

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Regeringen klamrede sig til en lynløsning baseret på 10 minutters arbejde fra en tidligere ansat i Sundhedsministeriet.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Det skriver Berlingske og Politiken.

Aviserne rapporterer fra det seneste møde i Minkkommissionen, hvor offentligheden nu får et indblik i, hvordan det gik til, at regeringen den 3. november 2020 på et internt møde tog den ulovlige beslutning om at aflive alle danske mink.

I kommissionen er det således kommet frem, at regeringen og dens ledende embedsmænd i flere måneder ignorerede advarsler fra bl.a. Fødevareministeriet om manglende lovhjemmel og i stedet brugte en konklusion baseret på 10 minutters løst arbejde fra en tidligere ansat i Sundhedsministeriet som “arbejdstese”, der kunne retfærdiggøre aflivningen af minkene.

Lynløsning blev til regeringens redningskrans

Manden bag denne lynløsning var specialkonsulent i Sundhedsministeriet Niels Torpegaard Christensen, der ellers var fratrådt halvanden måned inden, at regeringen den 4. november 2020 på et pressemøde gav den ulovlige ordre om at aflive de danske mink.

Niels Torpegaard Christensen havde i september, mens Fødevareministeriet advarede om manglende lovhjemmel, argumenteret for, at der i hans øjne var hjemmel til at aflive minkene.

I hans øjne var der hjemmel til at aflive alle mink i lov om hold af dyr, som hørte under Fødevareministeriet. Derfor behøvede man slet ikke bruge epidemiloven, som ellers hørte under Sundhedsministeriet, mente han.

– Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal ind i epidemiloven. I lov om hold af dyr er der hjemmel til aflivning, skrev han den 21. september 2020 i en mail til sin kontorchef.

Over for Minkkommissionen fortalte Niels Torpegaard Christensen, at hans konklusion var baseret på “en meget, meget hurtig undersøgelse”, der havde taget ham omkring 10 minutter og som primært var baseret på et hurtigt kig på retsinformation.dk. 

Alligevel blev hans lynløsning til den centrale “arbejdstese” blandt regeringen og dens embedsmænd, der således ignorerede Fødevareministeriets advarsler om manglende lovhjemmel.

Panik efter pressemødet den 4. november

Efter at statsminister Mette Frederiksen på live TV havde afgivet sin ulovlige ordre om at aflive alle danske mink, var der hektiske korrespondancer mellem de forskellige ministerier.

De var i tvivl om, hvorvidt Niels Torpegaard Christensens lynløsning, som regeringen havde lænet sig opad, holdt juridisk.

Udvekslingerne varede omkring 24 timer, inden Justitsministeriet til sidst gik ind og gav Fødevareministeriet ret i, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle minkene og at ordren fra pressemødet den 4. november altså var ulovlig.

Det var først her, at regeringen begyndte at arbejde på ny lovgivning. Men da var beslutningen om at aflive alle danske mink allerede truffet, og den ulovlige ordre allerede afgivet.

Aktionen med at aflive minkene, som Rigspolitiet var sat i spidsen for, fortsatte dog trods manglende lovhjemmel.

Minkkommissionen er netop nu i gang med en lang række afhøringer, der skal afdække, hvad der er sket i minkskandalen, hvor regeringen ifølge flere af landets førende juraprofessorer har gjort sig skyldig i hele tre grundlovsbrud

I løbet af foråret næste år forventes kommissionen at afslutte sit arbejde.

Kommissionen skal foretage retlige vurderinger af, om embedsmænd har gjort noget ulovligt, men en evt. rigsretssag mod f.eks. statsminister Mette Frederiksen er en politisk beslutning.

Kommissionens medlemmer består af landsdommer Michael Kistrup (formand), professor Helle Krunke og advokat Ole Spiermann.

Ifølge kommissionens vidneliste skal Mette Frederiksen afhøres den 9. december.

Indkaldte vidner i kommissionen er hverken underlagt sandhedspligt eller vidnepligt.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.