Økonomi i én lektion

Den er trykt i over en million eksemplarer i USA, og godt at få en dansk udgave. Den oplagte studentergave til søn, datter eller barnebarn, uanset hvad han eller hun skal studere.
Hør artikel

Endelig kom den på dansk! Henry Hazlitts berømte Økonomi i én lektion. En amerikansk klassiker fra 1946, som på enkelt vis forklarer økonomi, så alle kan være med.

Henry Hazlitt (1894-1993) var journalist og ikke økonom af uddannelse, det er vigtigt, for bogen forklarer økonomiske sammenhænge uden at maskere essensen bag tal og modeller og formler og statistik. Frygten for det simple og dyrkelsen af det videnskabelige har katapulteret økonomer op i et elfenbenstårn, hvor fra de kun tør tale matematisk, som ingen almindelige mennesker forstår.

Videnskab er godt, men også godt at insistere på, at det simple og banale, altså virkeligheden, godt kan udtrykkes i et naturligt sprog. Det kunne fagøkonomer også tidligere i Danmark, tænk på professor Jørgen Pedersen fra Århus Universitet, der skrev glimrende og forståelige klummer i aviserne gennem hele livet. Eller Jørgen Dich, der skrev vildt polemisk, eller nulevende Jørn Henrik Pedersen der kan skrive forståeligt for menigmand.

Nu er økonomi også mange ting, og den økonomi som Henry Hazlitt beskriver er den simple, frimarkedsteori og skåret ind til benet, gammeldags ville nogen sige, mens han svinger pisken over offentlig økonomi eller uden at sige det: keynesianismen.

Han tager udgangspunkt i ’det ødelagte vindue’, et berømt billede som stammer fra franskmanden Frédéric Bastiat: det som vi ser og det som vi ikke ser. Forestil dig et knust vindue, en dreng har smidt en sten ind, det koster ejeren at reparere det, men glarmesteren får omsætning, så i virkeligheden ender det positivt, mere aktivitet og flere tjener penge på det.

Men det er en af økonomiens grundlæggende fejltagelser, ifølge Hazlitt, at destruktion og dets reparation skulle føre til en bedre økonomi og øget velfærd for alle. Den dårlige økonom ser kun, hvad der umiddelbart er synligt, som at glarmesteren får en ordre, et plus i økonomien. Den gode økonom ser også de indirekte og ikke realiserede konsekvenser, f.eks. at ejeren af vinduet påføres et tab. Så glarmesterens glæde over en ordre skal afvejes af vinduesejerens forsmåede muligheder, som går ud over skrædderen, skomageren, bageren eller købmanden, hvor ejeren ville have brugt de penge, han nu ikke mere har.

Vi skal derfor i økonomi se på alle konsekvenser ved en handling. De ressourcer, der bruges på at bøde på drengens vildskab, kan ikke bruges andre steder. Fejlslutningen om det ødelagte vindue, i hundrede vis af forklædninger, er den mest vedholdende i økonomisk teoris historie, skriver Hazlitt.

’Det ødelagte vindue’ viser, at intet er gratis i økonomi. Der findes ingen frie goder, men alt har omkostninger, også fordi penge eller ressourcer altid kunne finde en alternativ anvendelse. ”Verden er til gengæld fuld af såkaldte økonomer, der har masser af planer for, hvordan man kan få noget for ingenting”, skriver Hazlitt. Og så gennemgår Hazlitt en lang række fejlslutninger fra økonomer.

Statslig prisfastsættelse, enten minimumspriser eller maksimalpriser, især i krise- og krigstid, er staternes hyppigste middel til at foregive kontrol på tingene. Igen: det ser godt ud. Men hvad man ikke ser, er de skjulte om end ret forudsigelige og fordrejende virkninger. Typisk vil en maksimalpris medføre mangel på varen, fordi producenten savner incitament til at producere uden udsigt til at kunne få forøget fortjeneste, modsat intentionen fra statens prisfastsættelse. Dette følges så typisk op fra statens side med rationering eller subsidier.

Inflationen er også omgærdet af fejlfortolkning, siger Hazlitt. De naive inflationister tror, at der bare kan trykkes flere penge, men forveksler penge med rigdom, hvad allerede Adam Smith belærede os om. De klogere inflationister anerkender, at det vil reducere købekraften, men også at det kan give ’fuld beskæftigelse’ eller kurere depression eller stille fattige låntagere bedre. Uanset vil det på lang sigt føre til katastrofale konsekvenser for hele samfundet, når vi også ser, hvad der ikke lige er synligt, siger Hazlitt, som samtidigt ikke er i tvivl om, at inflation vil være en evig fristelse for politikere, et fatamorgana som i ørkenen lover frugter ud af støv.

Og der står vi også i dag i 2022 med udsigt til inflation, som har enorme konsekvenser for borgerne og på kort tid omfordeler mere råt og usentimentalt end den demokratisk-politiske proces nogensinde kunne acceptere. Men igen selvforskyldt, egne fejl som kunne forudses, hvis man var villig til ikke kun at se det synlige.

På et punkt har tidsånden fulgt Hazlitt, nemlig når han ser toldmure som også en af økonomiens fejlslutninger. Told på varer er typisk producenters særinteresser for at undgå konkurrence fra andre landes produkter, og politisk er det synlige igen en hjemlig produktion med arbejdspladser og tabet usynliggøres på den korte sigt. I dag har princippet om frihandel i høj grad vundet i den vestlige verden, men i 1970erne havde den danske venstrefløj stadig importbegrænsninger på programmet. Og i 1950erne og 60erne var det officiel politik i Danmark.

Hazlitts bog er præget af at være skrevet i 1946 på krigens baggrund, hvor også USA var præget en voldsom statslig intervention (krigskommunisme), hvor patriotisme og krisefornemmelse alligevel fik tingene til at køre, men også af den begyndende keynesianisme som lovede bedre økonomi ved tilsyneladende at bryde økonomiens principper, eller skabe helt nye. Senere skrev Hazlitt blandt meget andet en bog, som minutiøst gennemgik Keynes´ hovedværk The General Theory of Employment, Interest and Money og kritiserede hvert afsnit.

Det var Economics in One Lesson, som var original og skabte hans ry. F.A. Hayek roste bogen og skrev, at ”Henry Hazlitts forklaring af, hvordan prissystemet virker, er virkelig klassisk: tidløst, korrekt og smertefrit instruktivt”. Milton Friedman karakteriserede bogen som ”en brillant præstation, som siger præcist, hvad du bør vide, og siger det med en sjælden tapperhed og integritet”.

Godt at bogen er kommet, om end alt for sent, i dansk oversættelse, og så burde der være skrevet masser af den slags lignende bøger, selvom fagøkonomer nok ikke er i stand til det.

Økonomi og økonomiseren ser på menneskelivet som ikke fritaget for menneskelige svagheder og fristelser. Dette med at se det synlige, fuglen i hånden og ikke de 15 flagrende på taget, forbrugsmulighederne i dag overfor opsparing og akkumulation i fremtiden, og så kommer de ideologiske forskelle frem i spekulationen over, hvad der kan og bør ses, og hvad der ikke bør eller kan eller forudsiges at ses og ske. Ja, måske bliver det nok snart dømt som konspirativt og hadefuldt og slettet på de sociale medier at se pessimistisk på de langsigtede konsekvenser af Centralbankernes politik. Eksakthed er svær at have med, når der skal spås om det fremtidige og gisnes om det ikke-synlige. Det er problemet. John Maynard Keynes sagde de berømte ord, at om 100 år er vi alle døde, og så har han med et pennestrøg afvist rigtig meget kritik over de langsigtede, utilsigtede konsekvenser, selvom det netop er økonomiens metier at forudsige og fremlægge de mekanismer som er i spil, også når vi alle bliver ældre eller er døde.

Henry Hazlitt, Økonomi i en lektion. Den korteste og sikreste vej til at forstå basal økonomi, oversat af Jonas Munk Ejlersen, Paludan 2022, 249 kr.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?