“Hvor er forsvaret mod dette, det andet af regeringens frontalangreb mod danske produktionserhverv?”, spørger en læser i dette debatindlæg.
Af H. Verdad
Peter Kiær har så meget ret i sit indlæg her på Indblik.
Dansk landbrug hører allerede i dag til de mest veldrevne i verden. Hvis dansk kerneproduktion af svin, kødkvæg, og måske fjerkræ skal belastes med en (arbitrær) og høj CO2-afgift af kødproduktion (for at “redde” klimaet) vil det fordyre kødprodukterne til glæde for konkurrenter i Kina, Rumænien, Polen og mange andre steder. Uden at gavne klodens temperatur og dermed klimaet overhovedet.
Danmark er for lille og erhvervet for småt (globalt set) til at det kan ses i planetens CO2-regnskab. Ydermere er årsagsforklaringen mht. årsag og effekt tvivlsom. At CO2 er driveren af temperaturen på jorden er tvivlsomt, jfr. Hansen, Krüger oa.
Og dansk landbrugs mange kunder i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, USA, Canada m.fl. vil se forgæves efter dansk bacon, pølser, smør, ost og fjerkræ og meget mere, idet de så bliver langt dyrere end konkurrenternes og dermed ikke bliver købt, endsige forhandlet.
Og en hundredårig succeshistorie i dansk landbrug er så snart slut. Landbrug må lukke lidt efter lidt, gårde går konkurs, medarbejdere fyres, arbejdsløsheden stiger.
Landbruget, danske landmænd, vil dermed nærme sig en situation, der er tæt på minkavlernes: erhvervet vil skulle lukke eller omlægge så radikalt at kun et fåtal af de nuværende landmænd overlever. Tabene bliver store og vanskelige at værdisætte og skatteborgerne skal betale milliarderstatninger til de nu kødfrie og/eller arbejdsløse landmænd.
Et skrækscenarium?
Næh. Denne gang er det så med henvisning, ikke til sundheden, men til en ny klimalovs krav om reduceret CO2. I klimaets tjeneste. I folkets interesse. Så det er vel bare at mase på – med eller uden lovhjemmel – og tvinge nye, urimelige, udokumenterede, tunge ny produktionsskatter ned over et i forvejen høj-reguleret erhverv i et land, der allerede nu er det mest beskattede på kloden.
Så reelt vil landmanden skulle vælge mellem at lægge sit landbrug totalt om, aflive sine grise, sine køer og kalve og okser og fjerkræ (og mejerier og slagterier) eller flytte til Polen eller Rumænien, hvor alt er til at leve med endnu, og producere flæsk og kalvekoteletter og smør og ost og fjerkræ dér.
Eller også må han emigrere og lukke og slukke som dansk landmand. Måske begynde forfra, i New Zealand, som Monrad i sin tid.
En minkskandale er under opsejling igen. Denne gang i form af en “kødskandale”, et kun lidet skjult angreb på dansk landbrugs eksistens og kødproduktion, med påstået CO2-effekt som begrundelse for en kommende brandbeskatning af erhvervet.
Hvad bliver det næste erhverv, der skal guillotineres? Hvor er Venstre henne i den sag? Venstre er oprindeligt landboernes parti, ikke?
Er de enige i, at dansk kødproduktion skal elimineres i Danmark, i CO2-jagtens hellige navn, uanset om det giver mening? Og de Konservative? Storlandmændenes/godsejernes fæller?
Hvor er forsvaret mod dette, det andet af regeringens frontalangreb mod danske produktionserhverv? Skal dansk landbrug og industri lide CO2-kvælningsdøden?
Dette er et debatindlæg og repræsenterer alene skribentens egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.