Producerer ikke strøm, når der er brug for det. Om vinteren og om aftenen.

På DR’s kunne man læse en sørgelig historie om en landmand på Samsø, der ikke kunne få lov til at opstille en større solcellepark på sin jord. Hans motiv var ikke mindst den gode lejeindtægt. Det blev beklaget, at afslaget ville gå ud over Samsøs ambitioner om at blive en ”CO2-neutral” ”energiø”. Men faktum er jo, at de solceller reelt ikke ville gøre meget gavn.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Ved udgangen af 2022 så situationen lys ud for udbygningen med solceller i Danmark. Større og større landbrugsarealer blev taget ud af drift og dækket med de skinnende sorte plader. Der var dog efterhånden en del lokal modstand mod projekterne, primært af æstetiske årsager, solpanelerne er jo hverken særligt grønne eller pæne at se på.

Men intet kunne trumfe udviklingen. Landmændene, der lejede jorden ud på uopsigelige kontrakter med mange års løbetid, stod til at kunne tjene betydeligt mere pr. hektar pr. år, end korndyrkning ville give. Solcellerne krævede ikke noget arbejde, og indtægten var fast og helt uafhængig af et svingende marked for afgrøder. Projektmagerne havde ingen problemer med at rejse penge, bl.a. pensionskasserne stod i kø for at investere, det var jo ”grønt” og politisk korrekt.

Energistyrelsen havde i sine planer for fremtiden en mangedobling af arealet af solceller inden 2030, så her var man også meget tilfredse med udviklingen, hvor den samlede kapacitet af solcellerne voksede fra 1800 til over 3000 megawatt (MW) i løbet af 2022. Den udvikling så man gerne fortsætte.

Den eneste aktør, der var lidt mere bekymret over udviklingen, var Energinet, der jo havde til opgave at få alle de nye solcelleparker koblet til elnettet. Det frembød betydelige vanskeligheder, da solcellerne blev placeret helt uden hensyn til, om de var i nærheden af passende transformerstationer eller andre knudepunkter i elnettet.

I starten af 2023 indførte Energinet derfor nye regler, hvorefter solcelleinvestorerne skulle være med til at betale for tilslutningerne. Det medførte et protesthyl, og udbygningen faldt drastisk, ned til kun ca. 200 MW i 2023. I 2024 var det endnu værre, her bliver udbygningen kun omkring 100 MW. Pludseligt er der meget længere til Energistyrelsens vision om 20.000 MW i 2030. Men skyldes det alene Energinet?

Svaret er selvfølgeligt nej. Grundlæggende er solceller vanskelige at indpasse i en elforsyning, der skal være stabil og sekund for sekund følge forbruget ganske nøje. Solcellerne leverer stort set ude af takt med forbruget. Det ser man på fig. 1, der viser leverancerne fra de danske solceller i maj, 2024. Der er installeret ca. 3600 MW. Midt på dagen er deres produktion tæt på forbruget, men om natten giver de naturligvis ingenting. Om dagen vil Danmark ofte have et overskud af strøm, dels fordi kraftvarmeværkerne til stadighed skal levere lidt for at stabilisere nettet, og dels fordi vindmøllerne jo som oftest producerer en del ved siden af.

Fig. 1. Data fra Energinet

Når der er overskud af strøm, er Energinet nødt til at gøre noget, og først og fremmest vil man forsøge at eksportere til nabolandene. Det vil primært være Norge og Sverige, da Tyskland jo selv er overordentligt velforsynet med solceller. Det vender vi tilbage til. Men for at lokke modtagerne til at tage imod strømmen er det nødvendigt at sænke prisen, og i mange tilfælde skal den ned under nul for at lokke køberne til.

Det er jo ikke så godt for solcelleejerne at de opnåede priser er lave eller ligefrem negative, når cellerne producerer mest. Det er jo ellers her, at investeringerne skulle tjenes hjem. En investering i solceller har derfor i dagens Danmark udviklet sig til at være en dårlig forretning, både hvis man vil bygge en ”jernmark” ude på landet, eller blot sætte cellerne op på taget af sit eget parcelhus.

Et andet problem med solcellerne, set fra et forsyningsmæssigt synspunkt, er, at de leverer meget lidt strøm om vinteren, som det fremgår af fig. 2, der viser situationen i Danmark i december 2024. Flere solceller vil ikke hjælpe meget her, og selv Energistyrelsens 20.000 MW ville ikke være i nærheden af at kunne give et fornuftigt bidrag til forsyningen. Her må andre kilder træde til. Der er mere vind om vinteren, generelt, men den kan også sagtens svigte i længere perioder, og så har man det, man kalder en Dunkelflaute, hvor hverken sol eller vind bidrager til elforsyningen.

Fig. 2. Data fra Energinet

Men den dårlige økonomi i solcellerne har nu krævet et prominent offer. Firmaet Better Energy havde slået sig selv op i milliard-størrelse på at bygge solcelleparker og sælge dem videre. Nu er ordrebogen tom, milliarder er tabt og selskabet er p.t. under rekonstruktion og kan meget vel gå konkurs.

Det må også slås fast, at flere solceller ikke er vejen frem. Det har man måttet erkende i Tyskland, hvor et nyt malerisk udtryk for vanskelighederne med den vedvarende energi er opstået. Her drejer det sig om en Hellbrise, som nærmest kan oversættes med let vind og masser af sol. Tyskland har udbygget sin solcellekapacitet helt op til 96.000 MW, hvilket er over 1½ gange forbruget! I weekenden er forbruget endda så lavt som 40.000 MW, så nu er kapaciteten mere end det dobbelte. Når Solen derfor skinner godt over hele landet, står de tyske ansvarlige for elnettet med et kolossalt overskud af strøm. Den eneste løsning er at afbryde forbindelsen til de producerende anlæg, både solcelleparker og vindmøller. Det kan i de fleste tilfælde lade sig gøre pr. fjernstyring, og som hjemmesiden Netzampel dokumenterer dag for dag, så sker det i stort omfang. Men problemet for tyskerne er nu, at lokket af rigelig statsstøtte (ca. 90 øre/kWh), har privatpersoner installeret over 35.000 MW på deres egne tage. De anlæg kan ikke frakobles, og strømmen vælter ud på nettet.

Tyskerne står således med kolossale overskud af strøm under en Hellbrise (der skal jo køre nogle traditionelle kraftværker ved siden af for at stabilisere elektricitetens frekvens), og eksport er i mange tilfælde umulig, da naboerne jo også har masser af solcellestrøm. Næste skridt for de tyske elfolk bliver simpelthen at afbryde elforsyningen helt i større eller mindre områder, de såkaldte brownouts.

På DR’s hjemmeside kunne man læse en sørgelig historie om en landmand på Samsø, der ikke kunne få lov til at opstille en større solcellepark på sin jord. Hans motiv var ikke mindst den gode lejeindtægt, der var udsigt til. Begrundelsen for afslaget var primært æstetisk, en jernmark ser grim ud. Det blev beklaget, at afslaget ville gå ud over Samsøs ambitioner om at blive en ”CO2-neutral” ”energiø”. Men faktum er jo, at de solceller reelt ikke ville gøre meget gavn, de ville levere på de forkerte tidspunkter og medvirke til at trykke priserne på strømmen yderligere. Samsø ville være lige så afhængigt af backup-forsyninger fra traditionelle kraftværker, som øen hele tiden har været.

Det er en god ting, at udbygningen med solceller er gået i stå, og forhåbentligt vil køligere hjerner genoverveje situationen inden man igen går i gang med nye projekter.

 

 

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?