Skal landbruget acceptere ”erstatningsfri regulering”?

De borgerlige mener, at naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder elementer af ekspropriation og derfor giver landmændene krav på erstatning.

[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7468″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]

Skal landbruget acceptere ”erstatningsfri regulering”?

De borgerlige mener, at naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder elementer af ekspropriation og derfor giver landmændene krav på erstatning.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
I Folketinget er regeringen i øjeblikket i færd med at gennemtvinge en såkaldt ”erstatningsfri regulering” af den private ejendomsret.
Udover det danske land er allerede udlagt omkring 10 procent af Danmarks areal, der er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det er naturtyper som søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb.
Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. Lodsejeren eller landmanden har selv ansvar for at holde sig orienteret om der på bedriften er arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Arealer, der ikke tidligere har været omfattet af § 3-beskyttelse, kan som følge af driftsformen blive omfattet. Det sker, hvis arealerne i en årrække har været drevet ekstensivt eller ikke har været dyrkede.
Driftstab på 66 mio.  kr. årligt
Regeringens lovforslag L 164 om forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3 beskyttede områder vil for en række landmænd betyde følelige økonomiske tab blandt andet som følge af forringede græsningsmuligheder.
Et forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge især engarealer vil i høj grad ramme kvægbedrifter, idet mange af disse arealer udgør et vigtigt grundlag og en betydende del af bedrifternes grovfoderproduktion, ligesom de også i mange tilfælde indgår i harmoniarealet. Med det planlagte forbud vil både udbyttemængden og foderkvaliteten på arealerne falde markant, hvilket vil kunne få store både økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for de berørte landmænd.
På denne baggrund har Landbrug & Fødevarer vurderet det samlede driftstab som følge af et forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge til at være omkring 66 mio. kr./år.
Videns- og innovationshuset SEGES, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre, har vurderet et gennemsnitligt værditab på de berørte arealer på 40.000 kr./ha, i alt ca. 1,8 mia. kr. Hertil kan komme yderligere ejendomsværditab som følge af reduceret husdyrproduktion m.v.
Tvivlsomme gevinster på biodiversitet
Samtidig hævder eksperter i biodiversitet, at det har ingen eller meget lille effekt på biodiversiteten at indføre et forbud imod at sprøjte, pløje og gøde en række engarealer. Ifølge eksperter i biodiversitet, vil det gavne naturen i Danmark langt mere, hvis regeringen øgede naturbeskyttelsen i de statsejede skove, fremfor at begrænse landbruget på de §3 beskyttede enge.
Regeringen og støttepartier hævder omvendt, at ”reguleringen” vil forbedre naturværdierne på 37.000 ha ferske enge og strandenge fordelt i hele Danmark.
Et stop for sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer vil betyde flere blomstrende planter, flere græshopper, sommerfugle og andre insekter. Det er til gavn for fugle som agerhøne, vibe og sanglærke, som har været i tilbagegang i en årrække og nu er rødlistede.
Elementer af ekspropriation
Lovforslaget blev 1. behandlet den 24. april 2020 og det er kun rød blok, der bakker op om regeringens forbud mod at sprøjte i naturområder. Både natureffekt og landmandens økonomi deler vandene. De borgerlige partier betvivler regeringens henvisning til ”erstatningsfri regulering” og mener at forslaget indeholder klare ekspropriative elementer og savner brede forhandlinger på naturområdet.
S-SF-RV-regeringen indførte i 2015 et tilsvarende forbud i 2015, som prompte blev ophævet af Venstre-regeringen og det borgerlige flertal i 2016.
Det er således tredje gang siden 2014 at Folketinget behandler sagen, og så sent som den 13. maj 2020 blev der afholdt samråd om sagen. Ingen har tilsyneladende rykket sig, og der er ikke udsigt til et bredt kompromis.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6942″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7186″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7242″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?