Socialdemokratiet går tilbage: Får værste måling i år

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Mette Frederiksen er ved at miste taget på vælgerne, hvis man skal tro en ny måling.

Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk

I den nyeste meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzaus Bureau, fremgår det, at Socialdemokratiet står til deres laveste vælgeropbakning i år.

Socialdemokratiet har desuden kun haft en dårligere vælgeropbakning, end ved ugens resultat, 4 gange siden marts 2020, hvor landet blev lukket ned.

For blot en uge siden stod Socialdemokratiet til at få 31,7 procent af stemmerne, men i den seneste måling er partiets vælgeropbakning faldet med 1,2 procentpoint.

Dvs. at Socialdemokratiet i den seneste måling står til 30,5 procent af stemmerne.

Dette fald er tidligere blevet forudset af flere valgforskere, som mener, at Socialdemokratiets popularitet vil dale, efterhånden som hverdagen langsomt vender tilbage, og coronarestriktionerne bliver udfaset.

Læs mere om det her.

På trods af at dette er Socialdemokratiets dårligste resultat i år, er det stadig 4,6 procentpoint bedre end partiets resultat i 2019, hvor de fik 25,9 procent af stemmerne.

Læs det overordnede overblik over målingen her i “Det Politiske Termometer”.

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 7. juni 2021, baserer sig på telefoninterview med 1.044 repræsentativt udvalgte personer over 18 år og er gennemført i perioden fra d. 31. maj 2021 til d. 6. juni 2021.

Voxmeter afdækker i tabellen kun de personer, der ved, hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. Ca 25,2 procent af de adspurgte var på det pågældende tidspunkt “i tvivl om partivalg”, “vil ikke stemme”, “vil stemme blankt” eller “er ikke stemmeberettiget”.

Der er hos Socialdemokratiet en statistisk usikkerhed på plus/minus 2,8 procentpoint.

Kunne du lide artiklen her?

Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.

Bliv medlem her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.